Hvad er dit forhold til 1946?
Jeg blev 3 år det år, og var stadig enebarn. Hvis jeg overhovedet husker noget fra året, må det være det, at jeg fik nye sandaler. De var meget flotte, remmene var skiftevis røde og hvide. Min erindring er at jeg står i haven og ser ned på dem.
Der skete imidlertid også andet det år. Naturligvis. Det var året efter 2. verdenskrig blev bragt til en afslutning.
Det er Sven Hakon Rossel, professor i skandinavisk litteratur ved Wiens universitet og hyppig kronikskribent, der har påpeget årets betydning. Det gjorde han i kronikken “Myrderier, voldtægt og folkedrab” i Berlingske den 8. februar.
I kronikken beretter Rossel om en bog af Victor Sebestyen, “1946. The Making of the Modern World”.
Da jeg havde læst kronikken, købte jeg bogen som e-bog. Det tager nogen tid for mig at læse sådan en bog på engelsk, men det er ret kontant læsning, om jeg så må sige, indimellem. Jeg har nu passeret det af de 34 kapitler, der omtaler, at der i 1946 blev født mellem 150.000 og 200.000 børn i den sovjetiske besættelseszone i Tyskland, vel at mærke børn med sovjetiske fædre. Man har ikke viden om aborternes antal, men de formodes at være 5 – 8 gange flere. Det er også her man kan læse om de 100.000 togvogne fyldt med ting og sager, der det år blev sendt mod øst. Og at der var mere mad i denne besættelseszone end i de vestlige.
Sebestyen slutter 1. kapitel med at sige, at det kun tog krigstidens partnere 6 måneder at blive fjender, hvilket de var de næste 4 årtider.
Må jeg foreslå dig at læse kronikken og måske efterfølgende bogen, der ikke foreligger på dansk. Endnu.
I 1946 fyldte John et år og jeg var ikke engang et glimt et min fars øje endnu 😉
Den bog lyder ret interessant, men sikke nogle blodige og grusomme fakta – jeg har lige læst kronikken. Det er altid spændende at få puttet nogle nye og hidtil ukendte fakta på en periode, som efterhånden ikke så mange har et forhold til, men som de fleste af os på en eller anden måde alligevel er berørt af, fordi vi er børn af følgerne, så at sige.
Alene kronikken viser, at alting så langt fra er sort eller hvidt; at der foregår så mange skrækkelige ting hele tiden, som verden af en eller anden årsag ofte vælger ikke at ville vide noget om. Det sker jo den dag i dag, selv om visse ting er mere ‘nyhedsskabende’ end andre. Man kan fx myrde nogle journalister. Det vækker alverdens journalister …
Nu er jeg meget grov, det ved jeg godt, men der sker så meget andet, som åbenbart ikke er interessant for dem, der bestemmer, hvad vi skal vide.
Ja, bogen både lyder og er interessant. Vel især fordi den giver et komprimeret indblik i, hvad der foregik umiddelbart efter krigen på verdensplan. Dette er stadig en del af vores arv så at sige. Tydeligvis er journalisters gøre og laden selektiv.
Det lyder som en spændende bog, jeg får lyst til at læse! Efter at have læst Ken Folletts trilogi om det 20. århundrede har jeg fået endnu mere lyst til at vide noget om vores historie.
Det er en spændende bog, måske lidt voldsom her og der. Jeg tror det er godt at vide noget om – eller fornemme – vores baggrund, også den relativt nære.
Også for mig er 1946 året efter 2. verdenskrigs afslutning. Jeg synes, det er så sært, når man engang i mellem møder mennesker, der ikke ved hvornår krigen startede og sluttede, eller hvornår Danmark blev besat.
Mit engelsk er desværre ikke nok til, at jeg kan klare den bog på engelsk. Mit “rejseengelsk” er helt OK, men det er noget andet at skulle igennem en hel bog – jeg må med skam melde, at jeg dog endnu ikke har forsøgt.
Det e nok sært at en del ikke ved hvornår krigen var, men det er vist blot en kendsgerning.
Min mor var kun 9 år i 1946, så udover hvad jeg har fået fortalt og læst mig til har jeg intet forhold til det år. En bog på engelsk, vil jeg ikke kaste mig ud i. Der er mine engelskkundskaber ikke gode nok til.
Selv om man ikke har et eget forhold til året, er det nu et år, der har haft stor betydning for den verden vi lever i.
Jeg synes Ellens kommentar siger det hele – der er så mange ting, der er blevet undertrykt og nu hvor der virkelig er brug for at forstå samtiden kunne den viden være endnu mere nyttig, for der er mange ligheder, og store forskelle, selvfølgelig, til udviklingen i internationale forhold før og efter Den Anden Verdenskrig.
De sidste afsnit at Anthony Horowitz’ dramaserie “Foyle’s War” er så fulde af dobbeltbundede tragedier at det er grufuldt at tænke at de er baseret på virkelige hændelser. Fiktions-elementet, manden Christopher Foyle, er meget hæderlig og man tænker: er der mon nogen virkelige mennesker, der var lige så ubestikkelige?
Jeg skal nok læse kronikken og bogen.
Faktisk tror jeg du vil have fornøjelse af såvel kronik som bog.
Jeg har læst kronikken. 🙂