Der har netop været en behandling af emnet “social kapital” i et TV-program. Det må indrømmes, at netop den form for kapital var jeg endnu ikke blevet opmærksom på.
Som det imidlertid fremgår af hjemmesiden social kapital, er begrebet ikke nyt, men det er dog kun de seneste godt 10 år det er blevet anvendt mere og mere.
Jeg lagde umiddelbar mærke til formuleringen af hvad en god leder skal kunne. Det er ikke meget, men sikkert voldsomt krævende:
1. Skabe resultater,
2. Skabe relationer.
København, den 3. oktober 2112.
Det har længe været kendt, at tidspunktet for den sidste danskers død nærmede sig. Hun blev født i 2009, og er blevet 103 år. I går meddeltes det at Fru Jensen, som hun hed, er afgået ved døden.
Grunden til dette tragiske endeligt for det lille nordiske folk er, at en lykkeforsker Christian Bjørnskov, efter en artikel i Berlingske i september 2008 om arbejdslyst, havde held til at overbevise sine landsmænd om, at man skulle lade være med at få børn fordi de ville indskrænke den personlige frihed og dermed gøre indhug i lykken.
Hidtil havde danskerne troet at lykken netop var at få børn, men det ændrede sig pludseligt – med den nu kendte konsekvens til følge.
Æret være danskernes minde.
Oberndorf ligger ikke langt fra St. Johann in Tirol.
Det er en ganske udmærket aktivitet at gå frem og tilbage. Det klares på ca. 3 timer, hvis man går en lille omvej ved at begynde på den forkerte side af floden fra Kitzbühl, og man klarer det på ca. 20000 skridt.
Det er nok, når temperaturen er over 30 grader.
Som det ses på det første billede ligger Oberndorf smukt med Wilder Kaiser i baggrunden.
Det der særligt sprang i øjnene var dog de mange alarmer og vejrhaner i alle afskygninger på gårdene.
Hvad kaldes de egentlig?
Det lakker mod efterår, og de vilde roser på Staunings Ø har sat de smukkeste hyben – så der kan dannes endnu flere roser til næste år.
Egentlig burde man samle hyben og lave marmelade af dem, men det bliver ikke i år.
Da jeg så dette billede, som jeg netop har taget på en tur til Staunings Ø, tænkte jeg, at en blog med titlen “Naturens undere” ville være meget passende.
Resterne af denne plante er et naturens undere.
Velkommen til.
Vinavisen fortæller at Østrigs Herr Grüner Veltliner, Lenz Moser har været i Danmark.
Det ser ud til at vin på Grüner Veltliner er ved at blive mere og mere kendt i Danmark – og med god grund.
Har du lyst til at læse, hvad Vinavisen skriver er linket her. I artiklen er der yderligere links.
Vinavisen har i øvrigt et antal postkort fra Østrig.
Vi har været glade for vores OBH brødrister.
Den afløste en hvor afstanden mellem risten og varmelegemerne var alt for kort, hvorfor den var uegnet til formålet at riste brød.
Afløseren kunne ikke længere holde sig tændt – kontakten må være blevet slidt ved brug.
Vi købte en af samme slags. Og opdagede at ledningen var 25 cm. kortere – det bliver til en besparelse på en meter ledning ved produktion af 4 brødristere. Og det er da noget.
Vi andre må så investere i en forlængerledning. Med hvad, det går vel.
Hvad kan man bruge en uge i St. Johann til om sommeren i godt 30 graders varme?
Det overordnede svar er, at man kan have byen som base og køre en del ture rundt om i Tirol og Salzburgerland og se på de seværdigeheder der er berømte.
Eller man kan blive i og omkring byen og lære den at kende, gå sig nogle solide ture og lukke naturen og byen ind.
Det første har vi gjort – og valget var derfor det andet i 2008.
Det er 20 år siden vi sidst var i St. Johann in Tirol. Dengang var vi egentlig ikke klar over hvad det ville sige at vandre i bjergene. Det har vi siden fundet ud af.
Byen måtte med andre ord lukkes ind igen. Vi gik en god tur rundt i hele St. Johann, fandt hvor vi boede før, og orienterede os om retninger og køremuligheder så det var til at køre andre veje end vi var kommet af.
Det var dejligt at genkende – og bemærke forandringerne, som var mange.
Tanken var at gå lidt fladt i starten og få gang i de lange ture på 20000 skridt eller deromkring. Det blev derfor til andre ture end rundt i byen. Vi gik eksempelvis over på den anden side den store kørevej og kom langt hen mod Adlerweg, hvor denne omfattende vandrevej i Tirol tager sit udgangspunkt – men varmen hindrede os i at gå det sidste stykke. Og det er klogt at lytte til sig selv.
Vi gik en tur op til Bergsee og Mittelstation en anden dag – og kunne ret let gøre det. Fra vores lejlighed skulle vi bare gå hen til liften, der brugtes til at komme op til sommerkælkebanen – og gå op derfra. Herligt.
Vi skulle have været op til Kitzbüheler Horn, men valgte det fra den dag vi synes træningstilstanden var god nok fordi der var uvejr i anmarch. I stedet gik vi – først på den forkerte side af floden – til Oberndorf. Det var små 20000 skridt i 30 gr. varme – men dejligt.
Vi kunne naturligvis ikke gå hele tiden – og derfor kørte vi en tur til Kufstein, Fieberbrunn og Westendorf i Brixental. Og naturligvis gik vi også der – mest i Fiberbrunn.
Det var fint at være i St. Johann igen, og det vil – når alderen hindrer bilturen gennem Tyskland – være let at komme dertil med toget. For vi må se bjerge mange år endnu.
Efter en uge skulle vi videre til Virgental – det var blot en tur på 80-90 km.
Og hvad laver man i Virgental?
Man går op og ned, spiser og sover – og besøger Lienz. Og vi vil gerne dertil igen og igen…
Undertiden kommer gamle udklip frem. Det er også tilfældet med et der hedder “Takt og tone til festen” – fra Femina nr. 47 i 1989.
Måske har tiderne ændret sig, dvs. holdningen til at reagere på invitationer er måske ikke den samme som i de endnu mere meget gode gamle dage. Da var det god latin at reagere med det samme – så kunne man da altid nå at invitere nogle, der var fravalgte, hvis der skulle vise sig afbud.
Erfaringen siger mig, at det er mere moderne at vente til i sidste øjeblik. Det er naturligvis ikke alle der gør det, men nogle gør.
Jeg går ud fra at Femina kan tilgive at jeg citerer en smule direkte fra artiklen, idet de fornødne handlinger er beskrevet med velgørende tydelighed:
Når du modtager invitation til en fest, gør du straks to ting: Du overvejer, om det overhovedet er noget, du gider deltage i. Og du slå op i din kalender for at se, om du er ledig den pågældende aften.
I løbet af to minutter er du klar over, om du kommer til festen eller ej.
Vær så venlig at delagtiggøre værtsfolkene i denne viden. Med det samme!
Således var ordene – og man opfordredes til at skrive fordi det kunne blive lidt rigeligt at tale i 20 minutter med alle 50 inviterede. Nu om stunder kan en email i mange tilfælde klare opgaven.