ABC Scandinavia er nået til J i anden runde.
Juli er netop forbi. Det vil være en overdrivelse at påstå mit blogskriveri i den måned har været præget af aktivitet. Det er ikke blevet til mange indlæg. Derfor denne sammenfatning af juli 2011.
Ved månedens begyndelse var min kone og jeg i Østrig, jvf. tagget Saalbach-Hinterglimm. Vi var om fredagen ved at omstille os til at skifte hotellet ud med en ferielejlighed i Osttirol, eller rettere vi skulle møde resten af vor lille familie og havde lejet en hel etage.
Det var dejligt at være sammen alle 8 – og især var det en fornøjelse at se hvor gode børnebørnene var til at vandre. At vi boede hos en landsmandsfamilie bevirkede at pigerne fik sig nogle suveræne oplevelser ved at fordre køerne med hø m.m.m.
Årets højdemeterbedrift var 1000 meter til Bonn-Matreierhütte. Det var på grænsen for en 68-årig med min træningstilstand. Skal det gentages skal visse forbedringer foretages forud for sådan en syv-timers-tur. Oplevelsen er fantastisk.
Vejret var fornuftigt i Østrig, men det er som altid nødvendigt at have fornøden udrustning med.
Juli var også måneden hvor mit yngste barnebarn fyldte 6 år, jeg blev 68 og min mor 93. Når man er født under 1. verdenskrig og har oplevet ondskaben i Oslo, er man gammel.
Juli var også måneden med meget regn, men den emotionelt voldsomste begivenhed var den ondes terrorhandlinger i Oslo. Jeg følger med i den type begivenheder til en mættethed opstår.
Det var så ekstremt at ingen ord kan dække tilstrækkeligt, men det giver mening at høre at handlinger mere end de mest tænkbare umoralske handlinger, er onde. Det var de.
Jeg synes Norges statsminister, Jens Stoltenberg, viste sig som en mand af stort format. De norske tv-værter formåede at indstille deres emotionelle signaler i overensstemmelse med begivenhedernes tyngde. Nogle af de danske værter manglede den fornødne fornemmelse for hvorledes de skulle gebærde sig, andre kunne. Jeg kunne håbe man afskaffer vendingerne “den her handling”, “den her ø” osv., og lader være med at kalde statsministeren statsoverhoved samt undlader vendinger som at den norske kongefamilie kigger forbi Oslos domkirke i forbindelse med mindegudstjenesten. Naturligvis er disse sproglige uhensigtsmæssigheder uden betydning, men der må være et og andet at reflektere over hvis (når) man skal dække en tilsvarende begivenhed i Danmark i fremtiden.
Her er linket til andres ytringer med J.