Det kan jo være vanskeligt at undgå at blive smittet af en eller anden virus om vinteren. Det blev jeg formentlig juleaften, hvilket medførte et par dage under dynen med en god del feber omkring nytåret.
Hvad laver man så, når man døsende ligger der og veksler mellem at sove og vågne? Tankerne flyder let og jeg husker, at en meget vigtig problemstilling måtte løses.
Er 2025 det sidste år i det første kvartal af dette århundrede? Eller er det det første år i andet kvartal?
Det var ikke sådan lige til at få styr på, men heldigvis lærte jeg at tælle på fingrene som barn, hvilket var til gavn i min døsende tilstand.
Der er sikkert en del uenighed om svaret på det spørgsmål. Går man ind for, at indeværende årtusinde tog sin begyndelse år 2000, må man også mene, at vi nu har taget hul på det andet kvarte århundrede, og det må man gå ud fra mange gør, jf. den konsensus, der var verden over om årtusindeskiftet. Det er da rigtigt, at der skiftedes fra 1 til 2 som første tal i året, men det er jo ikke det samme som, at det er rigtigt at her begynder årtusindet.
Svaret på spørgsmålet finder man naturligvis i de beslutninger der er truffet i forbindelse med udarbejdelsen af vores nugældende kalender, den gregorianske, der afløste den julianske. Overgangen blev i øvrigt klaret ved, at den 18. februar 1700 efterfulgtes af den 1. marts.
Forklaringen på, at århundreder og årtusinder begynder med et tal, der ender på 1, er den enkle, at der i vores kalender ikke er et år nul. 0 er blot punktet mellem år -1 og +1. Så giver det ligesom sig selv, hvornår et årti eller århundrede begynder og slutter – med 1 henholdsvis 0. På samme måde ender et kvart århundrede med et 5-tal.
Folkeligt set er vi nu nået til andet kvarte århundrede i det 3. årtusinde, men kalenderligt må vi vente til næste nytår med at ændringen faktisk sker.
At dette er ganske vist ses f.eks. af at Bauers kalender begynder år 601 og ender år 2200.
Feberen har forladt mig, men en ubehagelig hoste består. Smagssansen er også påvirket. Dette med at en Grøn Tuborg smager bedst hver gang, jf. Perikles og Storm P. passer ikke. Nye, væsentlige problemer venter sikkert på en løsning.
Godt nytår.
Nu er der forhåbentlig lang tid til, du igen går ned med feber, men skulle det ske, kan du jo afkræftet prøve kræfter med Riemann-hypotesen https://da.wikipedia.org/wiki/Riemann-hypotesen. Og så dog – det vil sikkert kræve et længere sengeleje.
Godt feberfrit nytår.
Det lyder som en god ide at afholde sig fra at forsøge sig med den hypotese, men mange tak for henvisningen.
Tak.
Velbekom, men der er jo lige en mio. dollars i belønning, hvis du knækker nødden, så måske skal du ikke give op på forhånd 🙂
Jeg overlader med glæden millionen til en formentlig endnu ufødt matematikerhjerne.
Uf, det er aldrig godt at blive febersyg i en lidt høj alder – vi er så forbasket længe om at komme helt på mærkerne igen, men fortsat god bedring. Jeg håber hosten snart forsvinder.
Jeg måtte jo lige over at lure på Erics forslag. Du GOdeste, siger jeg bare – her slår mine begrænsede matematiske evner overhovedet ikke til – jeg holder mig til at forstå hvad du skrev angående 2025
Det tager lidt tid at komme sig helt, det er desværre rigtig nok.
Erics forslag til sygdomsbeskæftigelse er sandelig heller ikke noget for mig. Det går bedre med problemer på kalenderniveauet.