5 år med skridttæller og 5 måneder med sommer

Mon ikke sommeren 2018 sluttede i går?

Temperaturen faldt fra 23° til 14°´. Det kunne sandelig mærkes.

Det går jo nok, nu da dag og nat er lige lange, at efterårets komme viser sig. Der kan selvfølgelig stadig komme behagelige dage, men mon ikke sommeren er fordi for i år.

Sommeren 2018 varede 5 måneder.

Samme dag som sommeren endte, havde jeg benyttet mig af en skridttæller i 5 år. Ingen dag glemt. Alle dages skridtantal er noteret i et regneark.

Er jeg blevet skridttællerafhængig? Eller er det bare en vane? Er den i givet fald god eller dårlig?

Det er spørgsmål jeg egentlig ikke synes skal besvares. Det er nok at vide, at det at have øget gålængden fra dag 1 har været fint for helbred og velvære.

Så må jeg se, hvorledes det går de næste 5 år.

Resultatet af beslutningen i 2013 er, at der på 5 år noteredes 20.370.008 skridt, hvilket giver et dagligt gennemsnit på 11.156.

Tags: , ,
Forrige post
Klov
Uncategorized

Lidt skovhistorie

Næste post

Kommunikation kan være en vanskelig sag

Comments

    • Pia
    • 23. september 2018
    Svar

    Afhængighed eller vaner af den gode eller dårlige slags. Det er der nok delte meninger om. Jeg selv synes det er sjovt at holde øje med både skridttæller og km-tælleren på cyklen, mens bilens km-tæller ikke siger mig det fjerneste. Den holder Allan øje med 🙂 Vi laver dog ingen regneark.
    Det er imponerende mange skridt, jeg når nok ikke helt det samme, selvom vi i går gik over 18.000 skridt

      • Jørgen
      • 23. september 2018
      Svar

      Regnearket gav mig mulighed for at følge med, men det er jo ingen nødvendighed.
      Jeg synes da ellers nok I går mange, mange gode skridt evig og altid – så mon ikke I kommer godt deropad.

    • Lene
    • 23. september 2018
    Svar

    Imponerende at du har fået noteret skridtene, og at du i gennemsnit er nået op over de 10000 skridt. Hvilken skridttæller bruger du?

      • Jørgen
      • 23. september 2018
      Svar

      At notere skridtene foregår på samme måde hver dag.
      Skridttælleren er en billig Omron til 125 kr fra Apoteket. Jeg har slidt en op, men jeg har ingen ireserve, hvis den nuværende går i udu. Batteriet skifter jeg bare når der kommer et signal.

    • conny
    • 23. september 2018
    Svar

    Systematik kan sagtens være en god ting. Det kan være en hjælp til at fastholde nye vaner, og man kan få et godt overblik. Jeg er imponeret, måske fordi jeg selv er mindre god til det med fastholdelse. Tyve millioner skridt — det er da værd at bemærke

      • Jørgen
      • 23. september 2018
      Svar

      Jo, 20 millioner skridt er nogle. Og det slider på skoene, men det ved du jo.

  1. Svar

    Det er flot, at du har talt skridt så længe og gør noget for heldbred og velvære. Jeg er sikker på, at brugen af skridttæller gør, at du får gået mere, end du ellers ville.

  2. Svar

    Det er flot, at du har talt skridt så længe og gør noget for heldbred og velvære. Jeg er sikker på, at brugen af skridttæller gør, at du får gået mere, end du ellers ville.

      • Jørgen
      • 23. september 2018
      Svar

      Man må være om sig i min alder. Den bevirker af og til lidt flere skridt, men har jeg gået en god tur, beskæftigerjeg mig ikke med antallet før noteringen.

  3. Svar

    Du er sørme god til at gå – det går godt! Over 11.000 pr. dag. Over 20 millioner på fem år. Jeg er inderligt imponeret.

    Men det er sundt og holder dig i god vigør.

      • Jørgen
      • 23. september 2018
      Svar

      Det går an, det går an. Og ja, det er givet vis sundt.

  4. Svar

    Jo jeg tror man bliver lidt afhængig af den slags aktiviteter, men som du siger, det skader ikke. Det er godt at holde sig selv i ørerne eller benene når det gælder motion, vi er alt for tilbøjelige til at bruge alle muligheder for at undgå at gå.

      • Jørgen
      • 24. september 2018
      Svar

      Ja, det går ikke at drive den af …

    • Eric
    • 24. september 2018
    Svar

    Det er vigtigt at holde sig i gang, og med skridttælleren bliver det målbart. Hvis tælleren udover at tælle også kan motivere, er det bare helt fint. Besættelse? Afhængighed? Måske til dels, men det er jo på den gode måde, som ikke skader noget.

      • Jørgen
      • 25. september 2018
      Svar

      Det er det – men der er ikke meget motivation knyttet til den. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men måske ville jeg ikke gå de sidste skridt hvis jeg ikke havde den dims. I begyndelsen var der klart knyttet motivation til den.

    • Ellen
    • 26. september 2018
    Svar

    Imponerende!
    Jeg synes også det er lidt sjovere, når man kan aflæse dagens resultat i eksakte tal, men det kan godt nok sjældent motivere mig til at gå lidt mere – det bliver for det meste bare til en konstatering af dagens skridt. Alligevel har mit dagsgennemsnit for de sidste fire uger været 9171, hvilket jeg ikke er utilfreds med. Jeg laver jo også så meget andet; man må fx ikke undervurdere husmormotionen 🙂

      • Jørgen
      • 29. september 2018
      Svar

      Der har været gang i benene.
      Det er da et meget pænt dagsgennemsnit du har holdt i en periode, og der er netop ingen grund til at undervurdere skridt forbundet med arbejde i hus og have.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *