Adfærdsregulering

Ledelsesprincip

I den aktuelle debat om arbejdskraftmangel, sundhedsshopping, sygefravær og pjækkeri overvejer Claes Kastholm i Groft Sagt (Berlingske, 30. november 2007), hvad der vil ske, hvis hovedparten af den danske befolkning overføres til sygesikringsgruppe 2.
Det indebærer, at man selv skal betale noget for at gå til læge – og det vil efter hans mening have den utvivlsomme effekt at forbruget af konsultationer hos lægen falder.
Det er med andre ord en adfærdsregulerende mekanisme.
Tanken aktiverer straks titlen på en bog af Michael LeBoeuf: Verdens største ledelsesprincip.
Dette princip lyder således:

Det der belønnes bliver gjort.

Vil man have adfærd A, men får adfærd B, er det værd at overveje, hvordan adfærd B, og ikke A, belønnes. Og efterfølgende ændre belønningen til at belønne adfærd A.

Frit efter hukommelsen kan følgende eksempel illustrere, hvad der menes. Under 2. Verdenskrig viste det sig at et antal faldskærme ikke foldede sig ud ved brug. Det kunne man naturligvis ikke have, og bestemte, at de der pakkede faldskærmene med mellemrum skulle prøvespringe deres produkt. Det medførte at alle foldede sig ud.
Belønningen var jo også ganske klar!

This entry was posted on Saturday, December 1st, 2007 at 2:55 pm and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
2 Responses to “Adfærdsregulering”

1. forfatter Says:
December 2nd, 2007 at 10:52 am

I Frankrig, hvor jeg bor, skal man betale for at gå til lægen, men kun i første omgang, fordi man får 2/3 af beløbet refunderet og den resterende tredjedel, hvis man desuden betaler for en sygeforsikring. (Det gjorde vi i en del år – 100 euro (ca. 750 kroner) om måneden, men da vi næsten aldrig gjorde brug af den, er vi stoppet).

Den franske sygesikring har det ikke godt, men det skyldes vist ikke alene lægebesøg, men også medicin OG psykiatri. Alt for mange går gratis (det vil sige på vores andres regning) til psykiater og får hele beløbet refunderet af sygesikringen. Jeg har hørt om et tilfælde, hvor en mand gik 36 år til psykiater – uden at det i øvrigt forbedrede hans tilstand.

Jeg vil garantere for, at hvis denne mand havde skullet tage ansvaret for sit eget liv og selv betale for sine konsultationer, i stedet for at overlade det til staten (os andre), ville han nok have fået det bedre meget meget hurtigt.
2. nylivsstil Says:
December 2nd, 2007 at 6:38 pm

Jeg tror helt afgjort at det kunne reducere folks vandring til lægen, hvis der var en eller anden form for brugerbetaling. Folk ville nok tænke sig om en ekstra gang, hvis der skulle penge op ad lommen. Naturen har det jo også for det meste, en evne til at finde balancen igen, men det tager jo tid – og tid er jo oftest en mangelvare, eller hvad?

Forrige post

Pareto’s lov

Næste post

Julekalendertid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *