I forrige indlæg var et billede af et andepar, hvis artsnavn ikke var kendt. Farmer kunne bidrage med oplysningen, at det var moskusænder.
Her er først et billede af moskusandens fødder.
Så gråandens fødder.
Endelig er begge andearter herunder.
Jørgen Carlsen
En blog om lidt af hvert
Jeg synes, de der moskusænder ser meget mærkelige og ikke særlig fredelige ud. De er vel et resultat af krydsninger?
Enig i at moskusænderne ser lettere mærkværdige ud – en and med to næb.
Det kan godt være, de ikke er de kønneste, men de er yderst fredelige og kan blive helt tillidsfulde og tamme. Lige bortset fra, når de har ællinger, så passer de på afkommet, men det er jo kun naturligt og en fordel, hvis der er fjender i farvandet.
Jeg har godt nok hørt ordet moskusand, men jeg aldrig været klar over hvad det var for en størrelse..
Det ved jeg nu, tak for info.
Havde også hørt om dem, men vidste ikke at udseendet var det viste. Velbekomme.
Sikke nogle fødder. Der er ikke noget at sige til, at de kommer lang omkring i vandet, når de først sætter af.
Ja, de fødder er ret fine – og anvendelige.
Det er jo dem, der spiser dræbersnegle! Har jeg hørt … som nogle af de eneste, bortset fra pindsvin, der har lyst til at sætte de ulækre, slimede dyr til livs.
Det var nyt – der burde være flere her og der hvor sneglene er.
Hvor er det gode billeder! Jeg undrer mig tit over, at mine små fugle går barfodede omkring, men de undrer sig sikkert over, at jeg ødelægger mine tæer ved at gå med sko, der trykker tæerne sammen. Jeg har set en fod, der har gået uden sko i mange år, i Brasilien, Bahia, Lencois. Det glemmer jeg aldrig. Jeg var på besøg hos min søn, som vistnok egentlig gerne ville være blevet i Brasilien sammen med et landbrugskollektiv, men historien er at jeg sagde “næh! Se en rigtig fodformet fod!” og han sagde “shhh – du må ikke stirre” og det havde han jo sådan set ret i. Heldigvis har ænderne ikke noget imod at du har stirret på deres fødder, eller rettere, du har overkonnet den fantastiske skyhed, som fuglene har overfor os fugle-ædere 🙂
Jeg undrer mig også, men de må jo være indrettet til at gå barfodet omkring. Det har måske været en rigelig lang vinter til at gå barfodet rundt her i landet, men jeg forstår godt fristelsen. Er det ikke kun børn, der ikke må stirre? Hvorfor må vi dog ikke se på det der er anderledes? Jeg tror nu nok fuglene kom op på bådebroen for at få lidt gatis mad.
Moskusanden (Cairina moschata)er ikke et krydsningsprodukt, men en særskilt art fra Mellemamerika.
Moulard-anden er derimod et krydsningsprodukt mellem pekingand og moskusand, og da arterne ikke kryds-parrer i naturen, foregår befrugtningen ved inseminering.
Denne ægproduktion foregår vist nok i Frankrig.
Pudsigt, at du netop fotograferer fødderne, for moskusanden har netop -hvad vi ikke kan se på billedet- en ekstra klo lidt i stil med en hanespore, som den bruger aktivt ved kamp eller som forsvar når man forsøger at indfange dem.
Vildandrikkens ene fod har ordentlig været beskadiget. Inderste tå har været brækket og svømmehuden beskadiget.
Jeg var ikke opmærksom på den handicappede andefod før du skriver om det, men det er jo let at se, der er sket noget.
Jeg har set muskusænder på nært hold, men da var de slagtet og altså uden hoved.
Andefødderne får mig til at tænke på på min barndom. Vi elskede når der en sjælden gang blev serveret andefødder (og hoved) med brun sovs. Der skal mange andefødder til et måltid mad, men det smager himmelsk 🙂
Jeg har ikke lyst til at flå alle de fødder, men vil gerne spise dem.
Det har jeg ikke lige tænkt, men hvor skulle man ikke kunne spise andefødder, når kråsesuppe er glimrende. Jeg mærker jeg lige skal synke, om jeg så må sige, tanken.