I dag fylder Dansk Sprognævn 60 år. Det blev behørigt omtalt flere steder i Berlingske, som er den avis jeg læser i papirudgave. Om Sprognævnet kan man her i landet mene hvad man vil. Et synspunkt er skrevet af Jørn Lund i avisens kronik, Dansk sprog – 1.000 år.
I min liste fra januar nævntes et kommende indlæg, Overforbruget af apostroffer og andre unoder. Dette er det indlæg, dog en smule ændret. De andre unoder er udeladt i denne omgang.
Forleden lærte jeg et nyt ord, nemlig apostrofbusser. Det stod at læse i en kommentar til et indlæg hos Ellen.
Det er et glimrende ord, der henviser til de utallige busser, der kører rundt i landet signalerende et noget aparte forhold til brug af apostroffer. Se bare efter selv – og du vil bliver allergisk. Dette gælder naturligvis ikke kun busselskaber, men mange andre firmaer. Allergien kan let blive udtalt.
Det udanske overforbrug af apostroffer ses mange andre steder. Se blot teksten på en lille plakat jeg har set:
Den kan naturligvis være skrevet af en, der tror det skal være sådan, men det ser nu ud til, at det efterhånden er vidt udbredt at strø om sig med apostroffer.
Forårsjakke skrives sådan. Ikke forår’s jakke. Juletræsfod skrives da ikke juletræ’s fod. Eller jule træ’s fod. Endnu. Eftermiddag’s kaffe. Ak.
Spørgsmålet er, synes jeg, hvorledes det går til?
Er det imitation, efterligning, flokadfærd, papegøjeadfærd, bevidstløshed, kritikløshed, uvidenhed, ligegladhed eller ladhed? Jeg ved det ikke, men måske er der efterhånden set så mange engelske apostroffer, at man tror der skal bruges apostroffer i hobetal. For nu at undskylde overforbruget lidt.
Trist og mærkværdigt forekommer det imidlertid at være.
Hvad tænker du forklaringen er?
Jørgen.
Jeg kan kun komme på én forklaring, nemlig afsmitning fra engelsk. Apostrofoverfloden er i øvrigt også meget udbredt på tysk og svensk (ved jeg med sikkerhed – der skal såmænd nok være flere endnu). Engelsk er stadig det eneste sprog, der (legalt) har genitivs-s, og det er fordi de vil kunne skelne fra flertals-s’et, hvilket kun giver mening, når man har flertals-s!
På skiltet bemærker jeg også, at man tror, at ‘op til’ skal i ét ord.
Jeg har set “Men’s de venter” – selv om jeg er mindst lige så irriteret over fænomenet som du, er jeg alligevel spændt på at se, hvad det kan udvikle sig til …
Jeg tror da du har ret, men mon ikke der skulle være plads til andre forklaringer såsom uomtænksomhed. Det er ikke godt at vide hvad det vil udvikle sig til, og måske ville det være fint at man ikke længere bruger sin kræfter på at tænke over hvorfor det Ro’s Torv.
Jeg så godt ‘op til’ i et ord, men tænkte dog at de to ord blot var skrevet lige tæt nok.
Men’s de venter på men’struation!
Det var da et skrækkeligt skilt. Jeg er lykkeligt forskånet for den slags her i Vejby! 🙂
Det er en mærkelig afsmitning, uden forståelse for grunden til de engelske genitiv apostroffer.
Der er rigelig med information på ordnet.dk (som mærkeligt nok lige nu er nede) Genitiv af Andreas, fx., kræver både på dansk og engelsk apostrof-s i ejefald – men det er jo tænkeligt at danskerne generelt ikke har lært dansk.
Det er det rette ord – et skrækkeligt skilt. Danskerne forholder sig rigeligt ukritiske til dansk, synes jeg.