Appsurt

Både i går og i forgårs skulle foretages en mindre togtur med DSB. Efterhånden har den vane udviklet sig at se på trafikappen (DSB trafik) når der er mindre end en time til afgang. Så kan man nemlig se om der kører tog, men man kan naturligvis ikke vide sig helt sikkert. Noget kan ske.

I går var der ingen problemer. Ud og hjem gik nemt og bekvemt.

I forgårs meddeltes, at togene kørte planmæssigt, men der var gjort den tilføjelse, at trafikken mellem Havdrup og Roskilde nu var genoptaget efter signalfejl.

På stationen kunne man så erfare, at toget mod syd var aflyst og toget mod nord var 15 minutter forsinket. Siden blev det helt aflyst. Årsagen var signalfejl, og, blev det tilføjet, at der var teknikere på stedet. Det kunne vi godt se.

Så var det at ordet i overskriften opstod, appsurt.

Vi bestemte os for at vente på toget. De to tog krydser hinanden her. Først kommer toget til N$stved over K+ge. Så kommer det til Roskilde over K+ge.

Heldigvis kan man godt forstå teksten, men det er alligevel mærkeligt, at ingen endnu har fundet ud af at rette den.

Tags:
Forrige post
Pict0009
Verdens gang

Morfars to køer

Næste post
Admiral (Vanessa atalanta) (
Naturen

Admiralen og hvepsen

Comments

    • Eric
    • 28. oktober 2017
    Svar

    Måske kan det kaldes appuratesse. Godt man ikke er pendler!

      • Jørgen
      • 28. oktober 2017
      Svar

      Det er et godt ord. Jeg er nu også glad for ikke at være pendler. Imidlertid synes ikke man tør løbe på DSB hvis man skal noget bestemt.

  1. Svar

    “Appsurt” vil straks indgå i mit vokabularium. Fedt ord.

    Og mere DSB/Banedanmark: Nu har de bygget på den Ringstedbane i årevis, halvdelen af vejene ned ved Hvidovre Hospital har været lukkede i en sådan grad, at ambulancerne ikke kunne komme frem.

    Adskillige steder har været lukkede i årevis fx også ude ved psyk, der nærmest ligger på en brakmark.

    Nu melder selskaberne så, at der der kun skal køre et tog i timen, fordi der er et eller andet galt med signalerne (så vidt jeg husker). Jeg bliver altså lidt sur. Nu er der brugt milliarder, for at man kan komme 15 minutter hurtigere til Ringsted, og så kan signalerne ikke følge med. I guder… Hvem søren står for den såkaldte projektledelse?

      • Jørgen
      • 29. oktober 2017
      Svar

      Det er fint du synes det er et godt ord.
      Jeg har også bemærket kvalerne med at indbygge det nye signalsystem i togene, og må undre mig over at vi til stadighed ikke kan finde ud af det her i landet. Vi har også udpræget mærket til ændringerne i togdriften her, idet talrige togbusser har været indsat.
      Vi håber det bedste og frygter det værste – som de må gøre i Jyllinge Nordmark, der atter ser ud til at være truet af rigeligt vand. Kunne man dog snart finde en fornuftig løsning på det problem.

  2. Svar

    Man forstår egentlig godt, at det går dårligt for DSB, eller hvorfor man foretrækker bilen, hvis det er en mulighed.

      • Jørgen
      • 29. oktober 2017
      Svar

      Det gør man. Jeg har været tæt på at opgive mimrekortet.

  3. Svar

    Dejligt nyt ord!
    Igen vil jeg tillade mig at glæde mig over at bo ved en station og en linje, hvor der med god regelmæssighed går tog. OG over at jeg ikke er afhængig af toget i hverdagen.

      • Jørgen
      • 29. oktober 2017
      Svar

      Tak.
      Her går tog og togbusser nu også med god regelmæssighed, men der er dog tale om sådanne uregelmæssigheder at usikkerhed om leveringskvaliteten opstår. Man kan tidligt nok blive afhængig af toget, men heldigvis er det ikke sådan endnu.

  4. Svar

    Jeg synes det er mærkeligt, at DSB og Banestyrelsen er skilt ad på en måde så samarbejde og information er gået i stykker.

    Jeg håber at der er nogen, der vil redde DSB fra håbløshed og opløsning.

      • Jørgen
      • 30. oktober 2017
      Svar

      Det går ikke så godt for vore gamle, agtværdige institutioner, og det kommer vist til at tage sin tid inden der kommer orden på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *