Gertrud Højlund skriver en ugentlig klumme til Berlingske. Således kunne man 2. januar 2018 læse klummen, Tre gode råd til et nyt år.
Jeg kan godt lide at læse hendes sædvanligvis kloge betragtninger. Og tre gode råd kan man vel altid se om man kan bruge.
Dette indlæg handler imidlertid ikke om gode råd, men om et citat i klummen. Det citeres her:
For som Kierkegaard retteligt skrev: »ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting sig selv«.
Læsningen måtte afbrydes og citatet genlæses. For hvad søren skrev Søren?
Det er ikke så let at læse. I alle tilfælde ikke for min gamle hjerne. Hvad siger din til det?
Hvis der er behov for lidt mere tekst før og efter det citerede, er her et citat, der måske hjælper lidt:
Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove,
og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke
at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove
kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man
dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig
saaledes, saa let, saa ganske som var det
Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert,
har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa?
Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand
er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele
– og taber mig selv!
Citatet er fundet her. Det anføres i øvrigt her at det kendte Kierkegaard-citat, At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv, ikke er sagt af Kierkegaard.
Hvis der yderligere er behov for at læse lidt mere før og efter det citerede, kan det gøres her, hvor det i øvrigt viser sig muligt at købe Sygdommen til døden, som er titlen på bogen, for kr. 52,55 som e-bog.
Hvis disse smagsprøver skulle aktivere et behov for at læse hele bogen, findes den her, hvor den ganske gratis kan læses.
Titlen er i øvrigt denne:
Sygdommen til Døden.
En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse.
Af ANTI-CLIMACUS.
Udgivet af S. Kierkegaard.
Kjøbenhavn 1849.
Paa Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.
Se titelblad her.
Jeg har forlængst opgivet at forstå, hvad Kierkegaard skriver. Sikkert klogt, men ikke tilgængeligt for min hjerne og måde at tænke på.
Jeg har nu heller ikke gjort meget i Kierkegaard, og jeg måtte læse det først citerede mange gange for at få den rette lyd på de indskudte sætninger m.v.
Nu får jeg måske DF på nakken for nationalikonfornærmelse, men det korte citat er da umanerlig knudret og dårligt formuleret og giver mig ikke appetit på at læse mere. Havde det ikke lige været Søren, hvis tanker nærer så manges høje tanker, havde jeg brugt det gamle ordsprog med “Uklar tale, uklar …”.
Ja, pas endelig på med at få nogen på nakken. Jeg læste et sted at der vist nok er en bog hvor man har formuleret Kierkegaard på nutidsdansk, men det er lidt meget at gøre ud af det i denne sammenhæng.
Lige præcis på grund af den slags vrøvlesprog tabte Kierkegaard mig (eller var det omvendt? …) i gymnasiet, hvor vi var tvangsindagt til at at læse og fortolke et par af hans værker. Det var både komplet håbløst og kedeligt, og jeg var ret glad for, at jeg ikke trak et Kierkegaard-spørgsmål til studentereksamen!
Jeg er da ikke helt sikker på det er vrøvlesprog. At det er vanskeligt at læse er jeg ikke i tvivl om, og det forekommer vanskeligt at holde styr på indskud mv, så det kræver god tid. Heldigt du ikke trak Kierkegaard.
Og den tekst får mig så til at fravælge at dykke ned i Kierkegaard. Jeg troede lige jeg havde forstået det første citat, indtil det blev sat ind i sammenhængen, så blev jeg i tvivl.
Jeg tror det kræver en god tid til øvelse at læse Kierkegaard lidt mere flydende end jeg kan, og en forståelse af den tid han levede i.
Jeg fatter ikke en meter! For nu at gøre det kort.
Hvis du læser teksten 10 – 20 gange, vil jeg nu tro, at du ender med at få lagt trykket rigtigt og derved måske komme til at fatte ½ meter.
Jeg fatter ikke en meter! For nu at gøre det kort.
Min første kommentar kom vist ikke igennem til dig?
Det gjorde den.