ABC-Scandinavia, 2. runde er nået til B.
Når man har været på miniferie og derefter haft besøg af børnebørnene, og det i øvrigt har været for godt vejr til at sidde ved computeren, har bogstavlegen måttet vente et par dage på dette indlæg. Men – bedre sent end aldrig!
Børnebørnene – to prægtige piger – slappede af et par dage hos mormor og morfar. De holdt sig i skyggen når det var for varmt, og legede udendøre når temperaturen og skyggeforholdene blev til det.
I haven er der brug for at holde mangt og meget nede, og således gik det ud over et nøddetræ i weekenden. Det kunne børnene fint bruge til at lave en god hule af, som illustreret på billedet herunder.
Dette indlæg skal imidlertid også handle om Bodil Brændstrup, en gæv kvinde jeg har kendt i mange, mange år, fra sidst i 70erne. Da jeg begyndte at blogge blev Bodil nysgerrig – og straks tog hun fat. Det er blevet mindre til blogindlæg, men mere til forfatning af bøger om livet i midten af 1800tallet. Udgangspunktet har været hendes tip-tip-oldefars dagbog.
Det er blevet til en hel del bøger på dansk og engelsk, udgivet på eget forlag, nogle som e-bøger og en enkelt som papirbog.
Hun har også lavet en opdatering af en tidligere udgivet bog, Knus eller knubs. Nu hedder den Kopi eller ægte, Om identitet og personlig udvikling.
Det siges man ikke skal tale om kvinders alder, men mon ikke det går at sige, at Bodils forlag – BB-Kultur – er et godt eksempel på, at man kan udrette en masse fra man er 75 år og frem. Besøg hendes hjemmeside, køb en bog eller flere, og tænk på at gøre noget tilsvarende når du skal have dine erindringer udgivet til dine børnebørns fornøjelse.
Lad mig slutte med en fin bille jeg mødte forleden, det er vist en Scarabaidae af en art.
Super oplevelse med børnebørnene, og glædeligt I nyder vejret. Det er fantastisk, og skubber minderne fra den kolde vinter langt bagud i ens perspektiv.
Biller er fascinerende, omend fruen generelt begynder at klø sig voldsomt når hun ser den slags. Jeg nyder at se dem på National Geographic eller Discovery når de viser naturprogrammer. 🙂
Henrik, jo vinteren er langt borte. Når fruen nu ikke kan med biller, frarådes hun at klæde sig i gul, idet der visse dage vil sætte sig en hel sværm af små biller på gult tøj. Jeg kan bedst lide at se dem i naturen…
Denne Bodil lyder som noget af et livstykke – det er imponerende, hvad hun har nået; især hvis hun først begyndte, da hun var i midten af halvfjerdserne.
Samvær med børnebørnebe er jo altid skønt – og så er der klart nok ikke tid til så meget bloggeri.
Ellen, det er hun – hun ligner dig, hun gør det bare.
Mine fingre et åbenbart blevet for tykke til tastaturet – du skal bare forestille dig, at det næstsidste b i komentaren er et n 😉
Pyt.
Pingback: Æh, jo « Kort og godt