Kære alle tre. Således indleder min moster sit brev til min mor og far – og mig. Det er skrevet mindre end 5 timer efter befrielsesbudskabet havde lydt i BBC-udsendelsen fra London.
Det er i dag 70 år siden de storslåede ord “I dette øjeblik meddeles det …” blev sagt af Johannes G. Sørensen kl. 20.36. Det førte jubel med sig. Jeg husker naturligvis intet, idet jeg ikke var fyldt 2 år den dag, men efterfølgende hørte jeg meget om den aften. Der blev tændt levende lys i vinduerne og man gik udendørs. Jeg blev sikkert ladt alene hjemme nogen tid.
Min mosters brev et umiddelbart og stærkt indtryk af aftenen. Hun skrev det to sider lange brev, da hun gik til ro klokken et om natten.
Brevet følger herunder. Jeg har valgt at lade brevet stå i original. Det kræver måske lidt at læse det, men det er umagen værd.
Siderne kan klikkes større og derved bliver det lettere at læse.
God 4. maj.
Jørgen.
Herlig førstehånds beskrivelse af aftenen.
Tusind tak.
Velbekomme.
Tak for den smukke påmindelse – som jeg desværre læste for sent. Til næste år sætter jeg 71 lys i vinduerne. Jeg har to meget lange vindueskarme.
Velbekomme. Det er da ellers noget af en lyssætning du påtænker til næste år. Har du flyttet HCA samlede værker væk fra vindueskarmen? Var det ikke i en af dem du satte de mange bøger?
Selvom det er sket længe fær der var tænkt på mig, så rører der, mår man hører og læser om folks egne beretninger fra den tid.
Tak for historien.
Velbekomme. Vi har sikkert alle et eller andet forhold til den tid uanset om vi har oplevet den eller ej. Det bliver i alle tilfælde nærværendeher.
Hvor godt, at du har gemt det brev – der er sikkert ikke mange af den slags førstehåndsbeskrivelser tilbage. Begivenhederne bliver så nærværende, når man får dem serveret på denne måde.
Det var min mor, der havde gemt brevet. Jeg har det nu og er glad for at det er bevaret. Der er ingen tvivl om at man kan fornemme hvorledes aftenen forløb.
Her på egnen ville jeg foreslå at give en kopi til lokalhistorisk arkiv.
Jeg ved ikke, hvad det tilsvarende hedder i Køvenhavnstrup.
Tak for tanken. Du får mig til at tænke at Frihedsmuseet måske kunne være interesseret i en kopi. Dette museum genopbygges nu, i øvrigt underjordisk, så man kan opleve mørket fra den tid.
H.C. Andersen står, hvor han hele tiden har stået, men det lange hyl fylder kun den korteste af mine to vindueskarme, så jeg kunne godt have fået plads til 70 lys i den anden – hvis jeg altså havde været vågen. Ikke desto mindre har jeg alvorlige planer om at få smidt så mange bøger ud, at H.C. Andersen kan holde flyttedag til en af mine reoler inden 4. maj næste år.
Her er det også en vældig opgave at kassere bøger og andet overflødigt gods, men det er velsagtens nødvendigt at tage fat i den opgave. (Velsagtens var i sammenhængen et overflødigt ord!).
Som Farmer skriver er det en god ide, at indlevere det til det lokale arkiv. Normalt modtager hvert arkiv kun materiale fra de sogne, der hører under dem. Du ved jo hvilken by der er tale om i brevet, selvom lige nøjagtig denne dag, nok blev fejrer nogenlunde på samme måde overalt.
Der er også Rigsarkivet, som samler på al materiale, så man kan finde ud af hvordan vi levede i by og på land op gennem alle årene. Det vil være en guld til gemmerne for dem begge, og måske kan du supplere med tderligere data til dem. Sådan et brev må ikke gå til spilde i Danmarkshistorien.
Der er tydeligvis noget at overveje her. Jeg er ikke færdig med at tænke hvad jeg vil gøre. Det ser ud til at min mosters familie bør inddrages.
Ja, det er værd at læse – det var smukt.
Jeg tænder altid lys 4. maj, og var gæst hos én på 80, der kan huske dagen.
Enig: Dejligt der stadig er nogle der kan huske denne særlige dag i Danmark.