Berliner Dom

Berlins domkirke er en monumental bygning. Da jeg var forbi i september sidste år, var det herligt vejr, som det ses. Der var imidlertid en lille hage ved at færdes dér. I dansk TV er det netop oplyst, at der er kommet nogle bedragere til landet, som foregiver ikke at kunne tale, hvorfor de holder et stykke papir op foran en. Heraf fremgår det, at der indsamles penge til forskellige institutioner i ulandene, hvilket jo kan være et ædelt formål. Hvis det altså ikke er fordi disse personer beholder pengene selv og dermed bedrager.

Jeg mødte en sådan ved Berliner Dom og tænkte jeg gerne ville støtte. Jeg skrev på sedlen hvad jeg hedder og som by nævntes Roskilde, men adressen fik hun dog ikke. Endvidere skrev jeg 2€ på og fiskede en sådan mønt op af lommen. Det var åbenbart ikke nok, idet kvinden vendte sedlen om og pegede på “minimum 5€”. Jeg blev passende vred og hun kunne beholde de to euro eller give mig dem tilbage, hvis hun var utilfreds.

Her ses Berliner Dom forfra:

Berliner Dom

Og her fra siden. Motivet i forgrunden er Berlin i målestol 1:750 i anledning af byens 750 år. På stængerne ses informationer om, hvor man finder hvad.

Berliner Dom

Forrige post

Har du været ved Gardasøen?

Næste post

Berlin på stylter

Comments

  1. Svar

    Det er godt nok en monumental bygning – men smuk.
    Dit eksempel bekræfter mig i min måske asociale holdning til tiggere: jeg giver aldrig noget. Det må så desværre gå ud over dem, der virkelig trænger, men jeg kan ikke skelne svindlerne fra de ægte, så derfor mit valg.

      • Jørgen
      • 6. maj 2013
      Svar

      Jeg giver heller ikke noget til tiggere, men når man nu har arbejdet med revalidering … måske var det det jeg gik i vandet på.

  2. Svar

    Hvorfor mon man sjældent ser billeder af den – fordi den er for ny? Jeg synes, den er flot, og ville gerne se den indvendigt, men kom lidt til kort, for jeg fandt kun et par billeder på Google. Alle de andre viser den kun udvendigt. Måske er jeg ikke god nok til at google.

    Der står et sted, at den er bygget i italiensk højrenæssancestil. Måske er det mig, der er noget i vejen med, men jeg synes, den virker lidt overlæsset – hvilket ikke ubetinget gør den uspændende – og mente, at det måtte være senrenæssance. Måske er stilen bare svær at bestemme nøjagtigt, fordi den er uden for sin tid ,,,

      • Jørgen
      • 6. maj 2013
      Svar

      Det er da mærkeligt at man ikke ser billeder af Berliner Dom oftere. Det er dog eller en bygning det er svært at komme uden om. Den er imponerende stor. Vi så den nu kun udvendigt denne gang. Jeg skal ikke kloge mig på bygestilen.

    • Pia
    • 2. maj 2013
    Svar

    Sikke en bygning. Alle de “balloner” synes jeg ikke passer ind.
    Utaknemmelige tigger. ‘Lidt’ må da være bedre end ingenting, men hun afleverede næppe selvom hun ikke mente der var nok.

      • Jørgen
      • 6. maj 2013
      Svar

      Nej, de passer ikke ind, men de er langt fra kirken, adskilt af en meget bred gade. Tiggeren var snarere bedrager, sådan kalder politiet i Danmark dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *