Sædvanligvis kommer der et par almindelig stinksvampe på stien ved siden af om efteråret, men i år synes en sådan det var opportunt at vokse i havens græsplæne i begyndelsen af juli. Det skyldes måske en vis, ikke ubetydelig regnmængde.
Det ser ud til, at den har været et vægtigt indslag i spyfluernes dagligdag. De glimtede i solen og påkaldte sig derved opmærksomhed.
Et af fotografierne lykkedes nogenlunde og det er tydeligt at stinksvampens sekret er guf for fluerne.
Således er naturens forunderlighed til stadighed en fornøjelse at iagttage.
Takket være Ellen står der nu almindelig stinksvamp hvor jeg oprindelig havde skrevet blækhat, jf. kommentar herunder.
Det er ikke en blækhat, men almindelig stinksvamp, også kaldet præstepik – Fallos impudicus. Hvorfor man mente, at denne legemsdel hos præster stank så skrækkeligt, skal jeg ikke kunne sige, men det er denne stank, der gør den så populær hos fluerne.
Og ja: Naturen er forunderlig.
Tak for korrektionen. Teksten vil straks blive rette til. Jeg må lige lære mig forskellen på Fallos impudicus, almindelig stinksvamp, og blækhat.
Den er næsten lige så populær hos fluerne som døde snegle på cykelstien.
Den mest synlige forskel er den tykke stok hos denne. Den blækhat, du forvekslede den med, har en tynd stok.
Tak. Jeg må holde øje med svampene på stien, hvis de dukker op i år.