Forleden stod denne svamp og lyste op i haven. Det er ikke gået op for mig, hvilken art der er tale om, men den måtte foreviges.
Medens dette fandt sted, landede en flue på svampen. Den blev siddende længe og forlystede sig vel med et godt eftermiddagsmåltid. Det blev til ovenstående billede.
Det lod sig gøre at forstørre fluen, som det ses, og ved hjælp af googles billedidentifikationsværktøj har jeg forsøgt at finde ud af, hvad det er for en flue. Det ud til at være enten Pegomya bicolor eller Pegomya transversa – eller en helt tredje. Hvis en fluekender kan afgøre det, er det jo dejligt. Måske skal jeg spørge Naturbasen.
Det ser i øvrigt ikke ud til, at de nævnte arter er almindelige i Danmark.
I tidens løb har jeg brugt en del tid på slægtsforskning, mest de senere år. Der er naturligvis historier at fortælle, og her følger en.
Når jeg i det slægtsforskningsprogram, jeg bruger, Legacy, sætter slægtskab, ville jeg have en forventning om, at det ville angive min kone som hustru. Det gør det imidlertid ikke. Det giver den information, at jeg er gift med mine 6xtipoldeforældres 5xtipoldebarn.
Min nu afdøde svoger, der også slægtsforskede, spurgte af og til om jeg var faldet over en sammenhæng mellem min kones og min slægt, idet vi begge har aner i Tureby sogn syd for Køge. Det var jeg ikke, men da jeg pludselig en dag nåede til Affuense, blev jeg klar over, at der kunne være en sammenhæng. Det var der.
En del af vores slægtsbaggrund er Karen Andersdatter, der døde i Haslev som 87-årig i 1652, få år efter Christian IV havde bestemt, at der skulle føres kirkebøger. Det er ganske let at læse, at Karen Andersdatter var “Fød i Fyn”, hvilket altså må have været omkring 1565.
En af vores stammødre er altså denne Karen.
En af hendes efterkommere fik to sønner, Hans i 1714 og Laurids i 1715. Deres efterkommere fører henholdsvis til min mormor og min kones farmor.
Det betyder, at der er et omfattende fætter-kusine-slægtskab mellem vores familier – og at min kone og jeg er kusine og fætter forskudt en enkelt gang, idet hendes slægt er en generation mindre end min.
Det betyder også, at da vi inviterede alle nulevnede børn, børnebørn og oldebørn af vores forældre til min 80-års fødselsdag i 2023, var alle, naturligvis undtaget de indgiftede, i en eller anden henseende fætre og kusiner. Alle kom og det var morsomt, at det lod sig gøre.
Efterfølgende er det blevet klart, at der ikke blot var tale om de to nævnte brødre, men også to andre brødre, Hans og Ingvord, født lidt senere, også fra Tureby sogn, nærmere betegnet Kæderup, der bevirker ganske det samme. Sammenhængen fremgår af nedenstående tabel.
Jørgen:
Tove:
Jørgen:
Tove:
Karen Andersdatter 1565-1652
Karen Andersdatter 1565-1652
Ellen Holdensdatter 1618-1685
Ellen Holdensdatter 1618-1685
Olluf Lauridsen 1600-1679
Olluf Lauridsen 1600-1679
Tyre Nielsdatter 1650-1712
Tyre Nielsdatter 1650-1712
Anders Olsen 1626-1702
Anders Olsen 1626-1702
Peder Pedersen 1686-1763
Peder Pedersen 1686-1763
Karen Andersdatter 1658-1735
Karen Andersdatter 1658-1735
HANS Pedersen 1727-1807
INGVORD Pedersen 1726-1786
Oluf Larsen 1685-1726
Oluf Larsen 1685-1726
Kirsten Hansdatter 1750-1823
Thomas Ingvorsen 1752-1811
HANS Olsen 1714-1801+
LAURITS Olufsen 1715-1777
Peder Andersen 1770-1831
Jens Thomassen 1807-1892
Maren Hansdatter 1746-1803
Karen Larsdatter 1754-1814
Kristen Pedersen 1827-1902
Ane Katrine Jensdatter 1846-1890
Ellen Nielsdatter 1776-1831
Ellen Rasmusdatter 1775-1824
Ane Kirstine Kristensen 1862-1943
Dorthea Louise Kristiane Petersen 1881-1972
Ane Margrethe Pedersdatter 1806-1877
Jens Thomassen 1807-1892
Inger Marie Ulrikke Hansen 1885-1966
Aksel Thomas Andersen 1909-1996
Karen Sofie Andersdatter 1835-1912
Ane Katrine Jensdatter 1846-1890
Inger Eli Nielsen 1918-2013
Tove
Ane Kirstine Kristensen 1862-1943
Dorthea Louise Kristiane Petersen 1881-1972
Jørgen
Inger Marie Ulrikke Hansen 1885-1966
Aksel Thomas Andersen 1909-1996
Inger Eli Nielsen 1918-2013
Tove
Jørgen
Tabellen kunne godt være lavet lidt smartere, men det går nok.
Som det ses af tabellen blev efterkommere af de to brødre Hans og Laurids gift med efterkommere af de to andre brødre, Hans og Ingvord. Kristen Pedersen blev gift med Karen Sofie Andersdatter (røde bogstaver) og Thomas Ingvorsen med Ellen Rasmusdatter(grønne bogstaver), hvorefter efterkommerne i kolonne 1 og 3 og i 2 og 4 bliver de samme.
Det kan sagtens være, at dette ikke er ualmindeligt, men lidt morsomt er det nu, at der er tale om de anførte slægtskabsforhold for så vidt angår familien Carlsen.
Slår man op på min mormor, vil man se nogle slægtskabsforhold angivet til højre for billedet øverst. Der er tale om links, hvis nysgerrigheden er stor. På tilsvarende vis kan man se relationerne hos min kones farmor.
Denne opdagelse er en af grundene til at jeg sætter pris på slægtsforskning på mine gamle dage.
Utallige gange er jeg gået fordi Klosterkirkegården i Køge, men en dag i august 2024 gik vi ind. Kirkegården var ærlig talt ikke specielt inspirerende at besøge, træerne var vist for store og dominerende, men en mindetavle fangede opmærksomheden.
Linjeskibet “Dannebroge” sprang i luften i Køge bugt den 4. oktober 1710, hvorved 600 søfolk, inklusive Ivar Huitfeldt, omkom. Af alle disse mange døde er de 49 begravet på Klosterkirkegården i Vestergade i Køge.
300 år senere besøgte Dronning Margrethe og Prins Henrik Køge.
En stol
Der kan opstå et behov for en ekstra stol eller to.
For at tilgodese dette behov besøgtes en genbrugsbutik. Her fandt vi en fin hvidmalet stol, og da der var 50% rabat den dag, kostede den 22.50 kr.
Senere fandt vi en anden stol på den lokale genbrugsstation. Den var ganske gratis.
Her har man nemlig indført et fænomen, der kaldes “Direkte genbrug”.
Man kan tage hvad man vil mod at registrere det fundne på en app, således at en eller anden kan tjene til sit underhold ved at regnede ud hvad man sparer i CO2-beslastning.
De har gang i forretningen og folk stiller mangt og meget – også i det fri. Efter mandagens regnvejr var flere sække med våde bøger uegnede til andet end afbrænding.
En admiral og en lavatera
Faktisk blev jeg forleden lidt misundelig på Ellen over alle de sommerfugle og larver hendes have lægger plads til. I min have en der ikke så mange insekter som tidligere.
Heldigvis kunne jeg se en meget stor insektaktivitet på stien i nærheden. Der var meget næring at finde i blomstrende efeu. 5-6 admiraler, utallige bier og en stor hveps var at se.
Herover er et billede af admiralen, som det altid er en fornøjelse at se.
I haven kan den flerårige lavatera, jeg fik af Ellen for nogle år siden, ses blomstre. Det er et dejligt syn.
Jeg arbejder i øvrigt på tre indlæg om slægtsforskning. Der kommer noget om Den Sjællandske Epidemi i 1831, et forsøg på at finde ud af om Ane Sophie Pedersdatter er gift med Peder Andersen, Peder Andersen eller Peder Andersen samt slægtskabet mellem min kone og mig.
I forgårs havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til middag på den fortrinlige italienske restaurant FAMO i Saxogade.
Forinden havde jeg læst lidt på hjemmesiden, der næsten ingen danske ord rummer, idet teksten er skrevet på udenlandsk, ikke italiensk, men engelsk. Sådan er det åbenbart i København.
Jeg kiggede også på siden på min telefon, der af en eller anden grund spurgte om den skulle oversættes til dansk. Måske fik jeg sagt ja til det, hvorved automatoversættelsesmaskinens kontekstløshed viste sig fra en morsom side.
BOOK TABLE blev til BOG BORD.
Da vi kom hjem, efter en kulinarisk storartet oplevelse, blomstrede en kaktus jeg såede i 1978.
Henrik Meister er en talentfuld ung dansk fodboldspiller, der er blevet solgt.
Jeg havde aldrig hørt om ham, men det er der ikke noget mærkeligt ved. Fodboldspillere interesserer mig ikke særligt.
Hvad han er solgt for er som sådan heller ikke så interessant, men formidlingen af det er.
Jeg hørte om det i nyhedsudsendelser på både TV2 og DR den 15. august 2024.
TV2News kunne således meddele, at han var solgt for “op mod et trecifret millionbeløb”. Umiddelbart derefter blev prisen angivet som “op mod 105 millioner”. I min – muligvis forældede – logik er det første tal mindre end 100 millioner, det andet er tal burde være mere end 104 millioner.
DR var skarpere med angivelsen, idet man omtalte beløbet to gange. Man sagde “omkring 100 millioner” og “i omegnen af 100 millioner”. Disse angivelser kan være over eller under 100 millioner.
Det tages måske ikke så højtideligt længere om man mener knap og nap (mindre end) eller godt og vel (mere end), og det er derfor ikke altid let at forstå, hvad der faktisk menes.
Det er ikke kun den nævnte salgspris, der kan være lidt vanskelig at forholde sig til. Det gælder også følgende DR-ytring hørt under OL-åbningsceremonien. Sejlturen på Seinen har man varmet op til “i en god lille halv times tid”. Her kommer der uorden i mere end en halv time og mindre end en halv time. Eller har jeg misforstået det?
Forleden satte en mosaikguldsmed sig i ligusterhækken. Måske trængte den til et hvil.
Jeg hentede mit kamera og håbede den sad der, da jeg kom tilbage. Det gjorde den. Det blev til en hel del billeder, idet dens tålmodighed med fotografen var stor.
Hvilken art mosaikguldsmed, der er tale om, er ikke gået op for mig. Måske den der hedder blå mosaikguldsmed.
I øvrigt er der et par billeder af en guldsmed på bloggen, f.eks. denne.
Der er naturligvis ikke den ringeste grund til at tillægge guldsmeden menneskelige egenskaber. Ikke desto mindre er det netop det jeg gør i overskriften.
At der er en god grund til det, fremgår af det nederste billede. Se bare på den måde guldsmeden ser ud til at misbillige min fotografiske aktivitet med de øjne, der slet ikke er øjne, men blot en tegning på guldsmeden.
Lidt morsomt er det nu, at blot fordi guldsmeden er fotograferet i den givne vinkel, får man uhyre let en association til et følelsesmæssigt udtryk, som ingen gang har på jord. Men særligt venligtsindet ser den nu ikke ud til at være.
Tidligere i dag har jeg i en kommentar hos Ellen nævnt at Fuchsia-haven i Sorø kan være et besøg værd.
Ellen og John agter sig dertil i eftermiddag. God tur – men for ikke at komme bagud, når jeg nu har været der igen, vises billeder fra haven i dette korte indlæg, hvor billederne taler for sig selv. Det er altid en fornøjelse at sætte sig på en bænk og lade de storslåede fuchsiaer pirre synssansen, hvilket herved være anbefalet.
Du finder den ved at gå til højre lige efter porten på det øverste billede. Den fører til Sorø Akademi og Sorø sø. Det er også altid en fornøjelse at gå langs søen og glæde sig over at ingen lastbiler støjer.
Her følger et par søbilleder og et af Sorø Akademi.
Hvis telefonen ringer og nummeret er udenlandsk, tager jeg den sædvanligvis ikke. Det sker jeg gør det når et ukendt nummer er dansk. Jeg er klar over, at jeg risikerer at få en person i røret, der siger sit navn og at han – det er det oftest – ringer fra et forsikringsselskab. Jeg meddeler altid, at jeg ikke er interesseret i at tale om forsikringer, og “heller ikke med dig”. Det plejer have en god virkning.
I dag sagde en engelsktalende mand med en myndig stemme: “This call is from The National Police about your drivers licence” eller noget i den stil. Jeg sagde intet og afbrød opringningen.
For det første ringer Rigspolitiet ikke. For det andet er det underligt, hvis samme politi ytrer sig på engelsk om mit kørekort. Det må jo handle om, at en eller anden tyveknægt et eller andet sted vil stjæle mine penge. Det er ret idiotisk.
Jeg gik ikke i nettet således som det luftbårne frø på billedet gjorde. Jeg håber edderkoppen kan lide plantekost. Og at svindleren ikke tjener til salt til et æg. Og at jeg kan beholde min driverlicens i fred. (Driverlicens er et selvopfundet dansk ord for retten til at drive som pensionist.)
Det var vel en lidt kølig morgen sidste efterår eller rettere 3 dage før dets begyndelse. I alle tilfælde var der dug på ydersiden af termoruden. Sådan som det skal være.
Af en eller anden grund havde en snegl søgt opad og var endt på ruden.
Hvad det faktisk er, der har bevirket, at sneglen har fulgt den vej gennem dette aspekt af livet, melder historien ikke noget om. Men beslutninger har den taget, må man tro. Ikke bevidste, formentlig, men sneglebeslutninger. Den har i alle tilfælde skiftet retning, krydset sit eget spor og det ser næsten ud som om den har fulgt den samme bane mere end en gang nogle steder.
Måske har den bare været på jagt efter noget spiseligt, men den har nok mest kunnet få stillet tørsten.
Sådan lader det sig åbenbart gøre at falde i staver over noget sneglekravleri.
