Blogindlæg i Word 2013

De følgende linjer skulle have været et ps i slutningen af forrige indlæg om Haveselskabets have på Frederiksberg. Det gik blot ikke som jeg havde forestillet mig.

I længere tid har jeg brugt Windows Live Writer til at skrive indlæg i. Det fungerer nemt og fint. Imidlertid har jeg bemærket at programmet ikke udvikles videre eller opdateres.

Samtidig har jeg læst et indlæg hos Stegemüller og her i en kommentar erfaret, at der i Word (2013) er en blogfunktion.

Dette indlæg er skrevet i Word og postet direkte til bloggen. Kategori er tilføjet, men ikke tags. Det kan måske løses.

Det lod sig ikke just gøre at offentliggøre blogposten med billeder på. Der kom fejlmeldinger og angivelser af at der nok ikke var mere plads. Hertil kommer at tags ikke kan angives i Word.

Det forekommer egentlig mærkværdigt, at det ikke kan lade sig gøre sådan uden videre at bruge funktionen. Eller rettere, jeg kunne ikke finde ud af det med billeder.

Konklusionen må være at holde sig til WLW så længe det program fungerer, men det er naturligvis muligt at benytte Word til indlæg uden billeder.

Dette indlæg er blevet til i Word og sendt derfra.

 

Forrige post

Vemmetofte i maj 2015

Næste post

Haveselskabets have ved Frederiksberg Runddel

Comments

  1. De vil alle sammen så skrækkelig gerne være med på noderne, men i mine øjne er der ingen eller intet, der når WLW til sokkeholderne!

      • Jørgen
      • 20. maj 2015

      Deri tror jeg du har ret – og det forekommer mærkværdigt at man ikke enten udvikler WLW videre eller gør Word lige så god.

  2. Det er flot klaret, at du får det til at fungere med Word som “kideskribent”. Jeg har prøvet 100 gange, og det lykkes bare ikke.

    Det er da lidt mærkeligt, at du ikke kan sættes tags på, for de er jo vigtige dele af et blogindlæg – og det er billederne jo da også.

    Man må sige, at WLW løser opgaven til perfektion. Det synd, hvis den lukker.

      • Jørgen
      • 20. maj 2015

      Ja, hvis man skal bruge word til dette formål, må kvaliteten bedres og de fejlsider du også får håndteres.

  3. Øv at de ikke holder liv i WLW, jeg er rigtig glad for det program, det kan præcis det jeg har behov for.
    Jeg har haft Office2013 længe, men ikke brugt blogfunktionen derindefra endnu, og hvis ikke det virker med billeder kommer jeg heller aldrig til det.

      • Jørgen
      • 20. maj 2015

      Heldigvis virker WLW endnu. Jeg tror da nok Word 2013 virker, jeg kunne bare ikke få billederne med, men det kan andre, jvf. linket til Stegemüller.

  4. Uha. Jeg har det da vist uhyre let i Smartlog. Jeg skriver bare løs, sætter billeder ind hvis jeg lyster, og noterer tags hvis jeg husker.

    Smartlog udvikles heller ikke længere, og en skønne dag afvikler det nok med sort skærm i stedet; men det er let!
    -Så det er lige noget for mig.

      • Jørgen
      • 21. maj 2015

      Det er lige så let i Windows Live Writer og det er ikke til at forstå, hvorfor man ikke gør det lige så let i Word. Eller måske er der et eller andet jeg ikke forstår.

  5. Jeg bruger wordpress wp-admin, add new. Jeg ved ikke om det er så meget mere vanskeligt end at bruge en word-processor, som kører lokalt på maskinen. Jeg mærker ikke umiddelbart nogen langsommelighed ved oprettelse af nye indlæg.

    Men det er da godt at I har fundet en måde, som I bedre kan lide. Der er en tommelfingerregel for IT-systemer: Brugerne er mere tilfredse, jo mere de selv kan vælge.

      • Jørgen
      • 21. maj 2015

      Det gør jeg også, men jeg bruger oså WLW. Det er lidt som det falder sig for. Jeg synes såmænd også wp-admin fungerer godt.

    • Pia
    • 21. maj 2015

    De første blogindlæ jeg skrev, skrev jeg i Bloggers eget program. Der kan man også lægge billeder, videoer og andet ind. Alligevel skriver jeg også i WLW.. Jeg har ikke lyst til at ekspernentere med nyt, så jeg venter til det ikke fungerer mere, og så håber jeg at kunne trække på alle jer andres erfaringer, så jeg kan springe over hvor gærdet er lavest.

      • Jørgen
      • 21. maj 2015

      Bare man finder det der virker for en er det godt.

Comments are closed.