Blogtræf i Vemmetofte og “Den Stråtækte”

Den sidste søndag i september, i det bedst tænkelige sensommervejr, mødtes 6 bloggere og 4 ægtefæller ved Vemmetofte Strand. Vi skulle et smut til Musestenen. Dernæst var arrangeret en rundvsning på Vemmetofte Kloster. Dagen sluttede med kaffe og kage i “Den Stråtækte”.

Baggrunden for mødet var et tilfældighedernes sammentræf tidligere på året. Vi havde havde besøgt vores familie, der trænede i campinglivets glæder, på campingpladsen ved Vemmetofte Strand. Det skulle nogle dage senere vise sig at Pia og hendes mand havde været på samme campingsplads. Eftersom vi læser hinandens blogge, var det nærliggende at bemærke, at det kunne have været morsomt at have truffet hinanden netop dér. Det medførste en bemærkning om, at et blogtræf burde arrangeres.

Det tog Ellen initiativ til.

Programmet blev følgende: til fods til Musestenen, rundt i Klosterhaven, en tur gennem skoven til kirkegården og et kig på Prins Carls plankeværk samt kaffe hos Ellen og John. Det blev ikke helt sådan. Marianne Kreutzmann, der bor på Vemmetofte Kloster, var så elskværdig at ville bruge tid på en rundvisning på Klosteret.

Vemmetofte

Hvis vi var gået ud på kirkegården, ville vi have set den i herligt sollys. Jeg var der tidligere på dagen. Dette lille billede er taget samme dag.Prins Carls plankeværk

Hvis vi var kommet forbi Prins Carls plankeværk, ville vi, troede jeg, have set det gamle stakit fra begyndelsen af 1700-tallet, jvf. det lille billede th., men af en eller anden grund var plankeværket fjernet. Hullet er i øvrigt et skydehul, hvori bøssen kunne anbringes, når dyr i Dyrehaven skulle skydes.

Deltagerne i blogtræffet var Conny, Ellen og John, Inge og Hasse, Kisser, Pia og Allan samt Tove og Jørgen.

Musestenen kan man finde, hvis man går mod vest fra parkeringspladsen ved Vemmetofte Strand. Der er ikke ret langt. Eller man kan finde den, hvis man går mod øst fra parkeringspladsen ved Sibirien ved Fakse Ladeplads.

På dagen så den pænt store sten således ud:

Vemmetofte

Dens nuværende placering er fra, vist nok, 1892, hvor stenen blev flyttet af isskruninger. Det forlyder at den var at se i trætophøjde, men af fotografiet herunder ses den knapt så højt, men alligevel er det en imponerende kraft isen har haft.

Musestenen

Tilbage ved bilerne kørtes til parkeringspladsen i Vemmetofte. Der var tid til at gå en tur gennem Klosterhaven, forbi statuerne af kuratorerne, ishuset i skoven, tehuset, gennem alléen og ind i klostergården.

Her mødtes vi med Marianne Kreutzmann, der den næste gode time var vores rundviser. Det var en sand fornøjelse af høre hende vældigt engageret fortælle om Vemmetofte.

Først så vi rundtrappen, hvor hvert trin og søjle er skåret af samme stykke træ med uens trinhøjde til følge. Det sidste havde jeg glemt.

Vemmetofte

Så var vi i kirken, som jo er ganske klein, men det tænker jeg ikke særlig meget over, da den jo er min barndoms kirke.

Vemmetofte

Vemmetofte

Fruerstuen ligner sig selv og gyldenlædertapetet gør det også.

Vemmetofte

Og det samme må man jo sige om Prins Carls Kabinet, Røde Stue og Spisestuen, som vi så.

Jeg kom efterfølgende til at tænkte på en enkelt anekdote. Under middagen engang for mange år taltes om kunstigt åndedræt. En dårligt hørende klosterdame sagde til naboen: “Hvad taler de om?” Svaret var: “De taler om kunstigt åndedræt.” “Hvad skal man med det”, sagde spørgeren, “når man har sit eget.”

Vi var en tur ude på terrassen, hvorfra man har en fin udsigt over klosterhaven.

Vemmetofte

Marianne inviterede alle ind i sin lejlighed, så man kunne se, hvorledes en sådan ser ud.

Det var, tror jeg, en interessant oplevelse for alle deltagerne at se, hvorledes Vemmetofte ser ud indvendig og høre om, hvorledes det fungerer som ramme om beboernes tilværelse. Det er givet vis anderledes end da beboerne var 12 konventualinder, men der er også lighedspunkter.

Vemmetofte

Efter at være gået forbi Det gl. Apotek, kørte vi til Den Stråtækte, Ellen og Johns hjem.

Udsigten var så betagende, at befippelsen herover medførte, at jeg slet ikke fik trykket på optageknappen, så billedet i søgeren var der ikke da jeg kom hjem. Hold op hvor er det et charmerende blik man har over Præstø Fjord, og hvor er huset og haven tilsvarende charmerende. Det er meget let at forstå de begge faldt for stedet, og jeg er slet ikke i tvivl om fornøjelsen ved at lade roen falde på ude som inde. Her blev i øvrigt spørgsmålet om, hvorfor det hedder Sibirien klaret. Det er en topografisk betegnelse for fjernt beliggende bebyggede lokaliteter. I dette tilfælde ligger den ret langt fra Vemmetofte, der også ejer huse på stedet (hvis jeg husker ret).

Vi fik kaffe (en kopkaf) med hjemmebagte boller, hjemmelavet marmelade og en, ligeledes selvfrembragt, prægtig kaloriebombekage. At vi i tilgift kunne sidde ude var med til at afrunde indtrykket af et fortrinligt blogtræf.

 

Info

Om blogtræffet har ConnyEllen, IngeKisser og Pia skrevet hver deres beretning.

På Flickr er gamle som nye billeder fra Vemmetofte samlet i et album.

På min blog om Vemmetofte kan læses en del historier.

Tags: ,
Forrige post

Prins Joachim har magten

Næste post

8.198.107 skridt på 2 år

Comments

    • Eric
    • 29. september 2015
    Svar

    Tak for rundvisningen. Det var både interessant og smukt.

      • Jørgen
      • 29. september 2015
      Svar

      Velbekomme. Det glæder mig at du synes om det sete og læste.

    • Pia
    • 29. september 2015
    Svar

    Rart at få bekræftet, at det var det rigtige plankeværk vi så tidligere på året.
    Det var et rigtigt interessant besøg og en rigtig god historiefortæller og rundviser. Hun fortalte så dejligt levende. Du skal ikke høre det fjerneste for at du ændrede planerne 🙂
    Dejligt at møde dig og Tove.

      • Jørgen
      • 29. september 2015
      Svar

      Det var det rigtige I så, og det er da spændende om det blot er til restaurering eller forsvundet for evigt. Marianne burde være fast rundviser! Hun var nemlig bare god. Jeg tror også alle var godt tilfredse med at muligheden for indkig viste sig. Tak – og i lige måde.

  1. Svar

    Sikke en dejlig dag I havde. Den er jer alle vel undt. Og sikke nogle dejlige billeder du har taget. Dem kan du godt være tilfreds med.

      • Jørgen
      • 30. september 2015
      Svar

      Det havde. Tak, mange tak.

    • Ellen
    • 29. september 2015
    Svar

    Tak for din version af den dejlige dag – den afveg på den ene side ikke så meget fra vor andres, men du fik da på den anden side alligevel en del detaljer med, som ingen af os andre fik nævnt.
    John og jeg takker for de smukke ord om Den Stråtækte (og om traktementet). Vi har intet imod at gentage begivenheden om et års tid. Vi kan garanteret godt finde et eller andet interessant, vi kan se i området 🙂

      • Jørgen
      • 30. september 2015
      Svar

      Velbekomme. Samlet set er der skrevet mange gode betragtninger om denne gode dag i slutningen af september.
      I og jeres hjem fortjene smukke ord – og lad os ser hvad der kan vise sig næste år.

    • conny
    • 29. september 2015
    Svar

    Tak til dig, Jørgen, og Ellen for at have planlagt dette overmåde hyggelige blogtræf, der også gav mange informationer om det smukke område. Jeg vendte hjem, stopfyldt af oplevelser.

      • Jørgen
      • 30. september 2015
      Svar

      Velbekomme. Godt at høre du var stopfyldt af oplevelser.

  2. Svar

    Sikken spændende dag, og det er nogle dejlige billeder du har taget! Hvis jeg ikke netop den 27. havde været til klassefest med mine gamle skolekammerater, havde jeg meget gerne deltaget.
    Vi har tidligere haft mange hyggelige blogtræf, og det er hyggeligt, at der stadig er liv i traditionen.

      • Jørgen
      • 30. september 2015
      Svar

      Det var en fin dag – og tak. Man må jo prioritere og I havde formentlig en god klassefest.

    • Kisser
    • 30. september 2015
    Svar

    Tak for en herlig dag – med gode historier fortalt af både dig og Marianne.
    Det var skønt endelig at kunne komme ind og se klosteret.
    En oplevelsesrig dag.

      • Jørgen
      • 30. september 2015
      Svar

      Velbekomme. Jeg forstår fit, at det må have været godt endelig at kunne komme ind og se, hvad der gemmer sig bag murene.

    • conny
    • 30. september 2015
    Svar

    Dine personlige input på dagen gjorde den helt unik. Skønt også, at du havde fået udvirket, at vi kunne komme indenfor i den smukke bygning. Tapeterne var fænomenalt flotte, og dit billede viser virkelig godt, hvordan tapeterne er bygget op.
    Tak for den gode dag.

      • conny
      • 30. september 2015
      Svar

      Nå, jeg kom vist til at kommentere to gange – men det var turen faktisk også værd 🙂

      • Jørgen
      • 30. september 2015
      Svar

      Tak. Ja, jeg tænkte jeg måtte have et nærbillede af tapetet.

        • Jørgen
        • 30. september 2015
        Svar

        Gode kommentarer værdsættes. Dine kommentarer skulle lige godkendes og det gik ikke så stærkt.

  3. Svar

    Det var smukt, især de ganske overraskende smukke billeder af den lille kirke og af inventar i Vemmetofte – jeg var lidt overrasket over at Vemmetofte var din barndoms kirke, men sådan var det jo dengang i 50’erne, man brugte alle kirker, også slotskirker, som menighedskirker. Måske gør man stadig, nogle steder.

      • Jørgen
      • 1. oktober 2015
      Svar

      Der var et dejligt lys den dag. Klosterkirken er stadig sognekirke, men den er med i et fællesskab indebærende at der vist kun er gudstjeneste i den hver anden uge.

    • Inge
    • 2. oktober 2015
    Svar

    Ja det var en dejlig dag, og igen stor tak til dig og Ellen for et godt initiativ. 🙂

      • Jørgen
      • 2. oktober 2015
      Svar

      Velbekomme.

  4. Pingback: Musestenen | Kort og godt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *