Bornholmer Strasse

Ingen kan vist være i tvivl om, at det i går var 25 år siden Berlinmuren faldt. Efter 28 år.

P1030457

Det er naturligvis fejret på behørig vis.

Når overskriften hedder som den gør, refererer det til en TV-film jeg så på ARD forleden aften.

Filmen, Bornholmer Strasse, var meget spændende. Den omhandlede tiden fra Schabowski på TV sagde at grænsen ville blive åbnet, ikke i morgen kl. 4, men med det samme, til bommene blev åbnet kl. 23.32.

Hovedpersonen forestillede oberstløjtnant Harald Jäger, der havde vagten ved grænsen den aften. Han fik ingen ordrer, men var overladt til sig selv (stort set) og sin dømmekraft.

Man fulgte det psykologiske drama det nødvendigvis er, når det man har troet på i 40 år, forsvinder på få timer.

Fra de første mennesker stod ved grænsen efter at have hørt Schabowski til der var helt fyldt op. Det lod sig ikke gøre at vedblive at give nogle få mulighed for at komme ud ad gangen (ved i øvrigt at stemple i deres pas så nogle blev ekspatrierede og andre ikke), dertil var presset for stort – og løsningen blev at bommen blev åbnet.

Skulle du falde over filmen, kan det anbefales at se den.

Næste gang jeg skal til Berlin, er der to ting på programmet allerede nu. Et smut til Bornholmer Strasse og en tur med sporvognslinje 68. Det sidste har været bestemt længe.

Tags: , ,
Forrige post

Beslutningers ligegyldiggørelse

Næste post

Dyrkning af hvidløg

Comments

    • Inge
    • 10. november 2014
    Svar

    De sidste dages Berlin reportager har kraftigt forøget ønsket om et snarligt gensyn med byen.

      • Jørgen
      • 10. november 2014
      Svar

      Det er jeg helt enig med dig i.

  1. Svar

    Det lyder som en film, jeg må have fat i.
    Hvor var det dog spændende at følge udsendelserne i går aftes på tv.

      • Jørgen
      • 10. november 2014
      Svar

      Ja, det var en noget utrolig situation, der vel utilsigtet opstod.

    • Eric
    • 10. november 2014
    Svar

    Jeg så en udsendelse om det samme for nogle år siden – måske var det den samme, jeg husker ikke titlen. Det er ikke til at forstå, at det er 25 år siden. Jeg ved, det er en klassisk og dum bemærkning, men jeg kan ikke lade være at tænke sådan.

      • Jørgen
      • 11. november 2014
      Svar

      Jeg tror den film jeg har set er helt ny og den havde grænsevagterne som de centrale personer. Jeg kan heller ikke forstå det er 25 år siden, og jeg kan heller ikke forstå at det snart er 15 år siden vi nåede til år 2000. Og det er jo egentlig mærkeligt for vi alle samme tid. Mon tiden går hurtigere med stigende alder?

  2. Svar

    Jeg var så heldig at være i Øst- og Vestberlin tilbage i 1974 (Det burde jeg se at få skrevet lidt ned om, så det ikke helt går i glemmebogen), og har været i Berlin adskillige gange siden. Berlin (og Tyskland i det hele taget) er stærk undervurderet i forhold til kulturelle og historiske oplevelser.
    Det kan kun anbefales at tage disse “historiske” ture i byen.

    Disse timer i november for 25 år siden kunne -efter min mening- være endt i noget helt forfærdeligt, hvis disse menige vagter havde reageret anderledes brutalt.
    Disse vagthold burde have modtaget en eller anden form for fredspris for deres manglende efterlevelse af givne regler for grænsepassage. Det var ikke politikernes skyld, at det ikke gik galt ved grænseovergangene den aften.

      • Jørgen
      • 11. november 2014
      Svar

      Jeg var først i Berlin efter Murens fald og er ganske enig med dig i at Tyskland helt urimeligt opfattes som et lad man bare skal igennem på vej mod syd. Er der pt en tendens til at interessen for Tyskland øges? Man kunne håbe det.
      Det var en bedrift, tror jeg, at grænsevagterne holdt hovedet koldt denne aften og lod det skete ske. Og derfor er det fint at en film som Bornholmer Strasse er lavet.

  3. Svar

    Jeg så ikke filmen, men hørte historien refereret og er enig med Farmer i at de burde have haft en fredspris.

    Historien er jo lidt længere end den aften, der var også et indslag eller doc. om Ungarn, der ikke kunne eller ville opretholde grænsespærringerne fordi de var dyre, simpelthen.

    Og nu bygger man hegn i Østeuropa mod folkevandring fra de fattigere lande. Jeg er bekymret.

      • Jørgen
      • 11. november 2014
      Svar

      Det var måske ikke lige en fredspris man tænkte på i de dage, men det havde været en fin ide.
      Ja, der er meget mere historie – før som efter. Det spændende ved filmen var, at det drejede sig om begivenhederne i løbet af ganske få timer.

      1. Svar

        Jeg siger som Eric – de år, der er gået siden 1989, har været “voksenår” for mig og føles ikke som lange år. Jeg gør alt hvad jeg kan for at fylde hverdagen med gode, varierede oplevelser, og det lykkes også ret godt, men alligevel er de 25 år jo erfarne 25 år, ikke ungdommens læringsår.

        Der er mange, siger Niels Malmros (film-skaber) som ikke kan huske deres ungdom og barndom, og det forstår jeg godt – jeg går heller ikke og husker på, men hvis man vil forstå livet er man nødt til at kunne se alle faser. 🙂

    • Ellen
    • 11. november 2014
    Svar

    Jeg har lige læst den sande historie om murens fald og vidste ikke før nu, at det var en blanding af misforståelser og (helt exceptionel) selvstændig tænkning, der fik muren til at ramle dengang. Og ja, det er da en floskel at sige, at tiden er gået utrolig hurtigt, men det er nu engang sådan det er.
    Min teori er, at det føles som om den går hurtigere med alderen, fordi et år efterhånden er mindre end to procent af ens liv. Da vi var fem år, var et år 20 % af vores liv og føltes derfor uendelig langt.

    • Jørgen
    • 12. november 2014
    Svar

    Det er meget godt at kende den lille bid af historien – og det større perspektiv, der gjorde det muligt at vælte muren.
    Det er en interessant hypotese om tidsoplevelse i forskellige aldre. Jeg tror nu det der føles som meget lang tid hos et barn – fx tiden fra 1. dec. til juleaften hænger sammen med at barnet gerne vil have juleaften til at komme NU, men må vente og vente. Sådan har jeg det ikke, men julen kommer snart og vældig hurtigt. Tidsoplevelsen er forskellig.

  4. Pingback: Grænseovergangen ved Bornholmer Strasse | Kort og godt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *