Som nævnt i forrige indlæg har vi været i Prag. Sidste gang det skete var vist nok i 1999. Dengang fandt vi et sidsteøjeblikstilbud fra et selskab, der hed Krone Rejser (eller noget i den stil). Vi boede på et hotelskib og kunne godt lide Prag.
I slutningen af maj var vi med Vitus-Rejser på den tur, der kaldes Prag og Elben. Det var en bustur i en 5-stjernet bus. Den kostede lidt ekstra fordi 6 sæder er taget ud. Der var fin plads – og det var en god bus at rejse i.
Turen gik via Gedser-Rostock, Berlin og Dresden til Tjekkiet. Her kørtes det sidste stykke til overnatningsbyen (Lovosice, Hotel Lev) langs Elben. Det var ganske smukt.
Lovosice
Værelserne på Hotel Lev var fine og kort efter skulle middagen indtages. Der var noget med kylling til såvel forret som hovedret. Det var fint nok, men der er ingen grund til at gøre mere ud af det. En ½ liter øl kostede ca. 10 danske kroner. Det kan man ikke klage over.
Der skulle her foretages en overmåde grundig registrering af gæsterne og siden skulle man både kvittere på et stykke papir og på et andet for at man havde fået sit pas tilbage. Det var en rigelig betonagtig rest fra fortiden.
Efter en god nats søvn og et fint morgenmåltid, gik vi en tur i byen i dejligt vejr. Der er altid godt at se byer vågne op. Her følger et par indtryk.
Bygninger på byens torv eller centrale plads.
Et enkelt hus, som giver et indtryk af udsmykningen af bygninger.
Grønthandleren har stillet varerne frem. Et kilo friske jordbær kunne fås for ca. 5 danske kroner og æblerne for små 3 kroner.
Det er ikke let at læse tjekkisk.
Litomerice
Vi skulle jo videre mod Prag, hvortil der ikke er ret langt herfra. Tiden skulle imidlertid bruges på 3 ophold. (Det 2. får sit eget indlæg).
Første stop var Litomerice, en by på ca. 25.000 indbyggere og et ganske charmerende sted at gøre ophold. Her havde det været fint at overnatte.
Hvordan byens navn faktisk udtales, er jeg ikke klar over.
Husene på torvet var charmerende.
Turen fortsatte – til stedet jeg skriver om i næste indlæg.
Melnik
Efter frokost fortsattes til Melnik (udtales Mjelnik)
Her ses et mandehulslåg.
Det var blevet gråvejr inden vi nåede til torvet i Melnik.
Det egentlige formål med stoppet her var at gå op til slottet og se hvor Elben og Moldau mødes.
Floderne mødes lige nedenfor slottet. Jeg blev lidt usikker på hvad der er hvad da jeg kom hjem, men det viser sig at det smalle vandløb til højre er en kanal, der kommer fra Moldau. Selve Moldau er det store løb til venstre. Hvor er så Elben? Helt til venstre anes vand. Det er Elben, som er bredere end Moldau, men det kan man ikke se for skråningen og vejen. Bemærk i øvrigt vinmarken på skråningen og damen i rødt der fjerner overflødigt løv.
På den videre færd mod Prag sang rejselederen et par strofer af Moldau og afspillede lidt af Smetanas musik.
Vi nåede Prag i myldretiden. Her er rigelig trængsel og det er ikke let at manøvrere en stor bus frem til hotellet, som var Hotel Maria Prag. Hotellet er meget centralt beliggende med gode værelser og fortrinlig morgenmad. Vi spiste kun middag på hotellet på ankomstdagen. Det er der heller ingen grund til at skrive noget om, ikke at maden ikke smagte godt, men det kniber at se det 4-stjernede i måltidet. Jeg er helt med på at det har at gøre med aftalen med rejsebureauet (middagen var også her indbefattet i rejsens pris). Men jeg overraskes lidt, især når vi her mødte ølpriser der var mere end det dobbelte af, hvad vi betalte alle andre steder (prisen på skib på Moldau dog undtaget) uagtet 25 danske kroner stadig er en overkommelig pris.
Der følger mere om de 3 hele dage i Prag i senere indlæg.
Det er nogle dejlige og knivskarpe billeder af husene i Lovosice; så skarpe synes jeg ikke, min bliver. Og så er det nogle billige jordbær – mums nu nærmer tiden sig til dem.
Jeg har været i Prag en gang, og det var med roklubben Gefion, hvor vi var nede og ro regatta på Moldau. Vi var ved at ryge i en sluse… Uff – en uopmmærksom cox.
Jeg ser frem til at læse dine næste poster om turen.
Jeg er nu ikke altid tilfreds med skarpheden i mine billeder. Mit Lumix er ved at være gammelt, men det går.
Det var da en dramatisk historie om at være ved t havne i en sluse på Moldau.
Nu er disse tidligere østbloklande vel heller ikke ligefrem kendt for deres udsøgte gastronomi; det er ikke for madens skyld, man besøger disse lande, og jeg kommer fluks til at tænke på Polen, da vi var der: De havde et alenlangt menukort, men det eneste, vi kunne få, var kylling 🙂
Prag er en smuk by, og det var de andre småbyer på din vej også.
Du har vist ret i at man ikke nødvendigvis imponeres over kulinariteten i Østeuropa. Jeg var lidet imponeret, men tror nu heller ikke man skal forvente noget særligt på sådanne ture med mere eller mindre mad inkluderet. Dog var jeg ret tilfreds med maden på hotellet i Garda da vi var der for et par år siden. Jeg overvejer at skrive en lille sammenfatning om maden til sidst i serien. Der var – åbenbart ikke overraskende – kylling på menuen så det blev et samtaleemne.
Det var en spændende tur! Og smukke huse. Din kommentar til fire stjerner og maden får mig til at tænke på en restaurant ved Århus, Hornslet, Den Gamle Kro, hvis jeg husker rigtigt, som engang har haft en Michelin-stjerne. Da jeg kom som kursusinstruktør med en aftale om aftensmad, vidste tjeneren, den ene af ejerne, ikke at jeg var “abonnementskunde” og viste med sin holdning stor respekt og da han så fandt ud af at jeg “bare” var en abonnements-kunde, så skiftede holdningen. Og maden var ikke noget særligt, ikke i nærheden af Michelin-kvalitet. Men pyt. Det var ikke mit problem dengang 🙂
Moralen er, at de gode restauranter ikke er i top hele tiden.
Jeg kan sagtens forstå, at man som “abonnements-kunde” skal have mad i overensstemmelse med abonnementet, men det kniber med at forstå, at sådanne steder ikke søger at lave aftaler, der indebærer at de kan holde en standard på abonnementet, der er bare lidt mere i nærheden af hvad de må formodes at kunne levere. Her taler vi i øvrigt om, at vi har være ude for sådanne abonnementsportioner, der er så små at sultne, store mænd ikke kan blive helt mætte.
Ja, det undrer også mig at en restaurant på den måde svinger i kvalitet – det kan umuligt være godt på længere sigt. Måske skulle de hellere have en “cafeteria-afdeling”.
Egentlig er det et interessant fænomen, der undertiden kan kædes sammen en form for foregivelse. Man foregiver at det hele er af høj standard, men giver køb på kvalitet.
Dejlige billeder fra jeres rejse mod Prag, glæder mig til at se flere billeder fra Prag, det er sådan en dejlig by.
Tak – der skal nok komme flere billeder.
Jeg er helt forgabt i de gamle, smukke huse, og du har taget nogle gode billeder. I Prags centrum er husene særligt prangende, men de findes også andre steder i de gamle østlande. En af mine venner var i Prag kort efter murens fald, og efter hans beskrivelse er der lagt et helt utroligt arbejde i at renovere byen.
Vi har spist glimrende i Tallinn, Riga, Krakow og adskillige steder i Slovenien. Kun i Prag havde vi svært ved at finde noget, som var bedre end la-la. Værste østmad var dog kantinekosten på en cementfabrik i det tidligere DDR; her var menuen skarp sauerkraut og sur pølse. Føj! Men det var selvfølgelig heller ikke en restaurant, og de lokale indtager sikkert en modgift …
Tak. Jeg tror man har gjort en stor indsats for at bringe byen i orden, og i øvrigt holder man pænt rent.
Det må have været et sært måltid på cementfabrikken. Jeg tænker man i Prag kunne lære at bruge flere grøntsager og pynte en smule med et grønt drys.
Man kan jo næsten komme til at længes efter et gensyn med både Tjekkiet og Ungarn. Pragh ‘for’ vi bare lige igennem, for allerede for ca. 25 år siden var der frygtelig trafik. Det var bare at følge strømmen. Trafikken var værre end Kbh. I myldretiden. Vi spiste nu ganske godt, billigt og alsidigt da vi var i Ungarn, men det var også laa-angt ude på landet. I Tjekkiet derimod vil jeg vove den påstand at dyrene spiste bedre. Det papirnusseri har vi samlet ventet mange timer på. De er meget grundige? Eller i hvert fald utrolige langsomme, er nok mere vores indtryk.
Venter spændt på næste indlæg.
Egentlig en sjov erfaring med mad i tjekkiet. Så dårligt var det nu heller ikke, men maden fik dårligst karakter i det skema jeg udfyldte efter turen.
Dejlige billeder og meget spændende at læse! Jeg har også været i Prag – det var med mit hold på Krogerup Højskole.
Tak. Ja, Prag er klart et besøg værd.