Byudstyr var et nyt ord for mig tidligere på vinteren. Der var blevet sat nyt byudstyr op uden for byen, nærmere betegenet ved de to busstoppesteder, der ligger før byen. Byudstyret var læskure (undskyld forsimplingen) med reklamer. Af og til kommer en mand i en bil og skifter en plakat ud med en anden.
Nu er byudstyret også nået ind i byen – og i dag var man ved at skifte et af de gamle læskure ud med et moderne. Med træk om fødderne.
Som det ses på billedet er det gamle skur fjernet og det nye løftes på plads af kranen.
Opdatering:
Jeg tog tidligere et billede af læskuret første gang jeg så det stillet op – det var her ordet byudstyr fremgik.
Disse læskure ligner formentlig dem Rasmine omtaler i sin nedenstående kommentar.
I nabobyen er der mere stil over byudstyret – her er på kort tid opført en ny Fakta-butik. Den ligger så tæt på Brugsen og Netto, at man næsten kan træde fra den ene butik ind i den anden. Forventes der mon befolkningseksplosion siden der er dette behov for indkøbsmuligheder?
Der mangler lidt – fx parkeringspladser og åbningstilbud. Men det kommer vel.
Ordet byudstyr er også helt nyt for mig. Skal vi ikke bare holde os til ordet læskure, som vi altid har brugt?
Ja, det er utroligt at man lægger store butikker lige ved siden af hinanden – her har vi Kvickly og Netto med få skridts afstand, men det er selvfølgelig meget smart for os, der skal købe ind.
Jeg tænker også byudstyr kan være cykelstativer. Det er vel overbegreb til mange ting man udstyrer en by med.
Måske er det godt med nærhedskonkurrence mellem butikkerne.
Byudstyr.. Sikke et fint ord, det har jeg ikke hørt før.
3 fødevarebutikker lige ved siden af hinanden, må da give lidt ekstra konkurrence og måske billigere varer.. Man kan da håbe. 🙂
Ja, det er et meget godt ord. Vi håber på konkurrence.
Jeg kendte udtrykket – fra mit arbejde. Det er faktisk et meget praktisk udtryk, for det dækker også anden friluftsmøblering end læskure, og hvad læskurene angår, kan de nye faktisk ikke leve op til det gamle navn. Du har ret: Det trækker ind – og ikke kun om fødderne.
De er vist lidt mindre de nye skure, men her er der nu ikke mange passagerer der venter på bussen.
Jeg troede egentlig, at alle de nye var ens bortset fra længden. Her i Hvidovre har vi nogle, hvor man kan se, at de består af flere ens moduler. Er det ikke typen, der består af glasvægge sat op mellem nogle metalstolper og med plads til en plakat for enden og buet tag?
Jeg har tilføjet et billede, der sikkert bekræfter at det er nogenlunde samme type byudstyr her og i Hvidovre.
Jeg Googlede “Byudstyr”:
I Odense ses en række særligt byudstyr, der er med til at styrke byens arkitektoniske fremtræden. Byudstyret er oftest enkelt udformet og sikrer en sammenhæng, der både tilgodeser æstetik, drift og kvalitet. Resultatet er en smuk og velfungerende by.
Det meste af bymidtens fortove og mange pladser er belagt med den gule Hasle-klinke eller Odense klinke. Klinken har en gul-beige farve og tilfældige grå-sorte mærker, der er kommet under brændingen, hvor der tilføjes kul. […]
I flere lyskryds i byens midte er det H.C. Andersen der sikrer lysreguleringen, som motiv i fodgænger-lysene. De særlige lysreguleringer kom til i forbindelse med fejringen af digterens 200 års fødselsdag i 2005.
[…] kunstneriske brønddæksler […] 120 bycykler rundt omkring i byen. […]
De har manglet et ord som samlet udtryk for de af byens dele, som er anlægsudgifter og har en overflade, der er med til at danne det visuelle udtryk. Om det samme gælder afskaffelse af champignon-læskure til fordel for reklameskure med indbygget air-konditioning (hul til vinden) det skal jeg ikke kunne sige 🙂
Tak for arbejdet med tydeliggørelse af begrebet.
Byudstyr var også et nyt ord for mig, og på trods af Donalds fine forklaring synes jeg ikke, det er et særlig godt valgt ord 🙂
Der kommer til at mangle mange parkeringspladser, hvis de skal have lige så mange kunder, som butiksarealet må kræve …
Det er vel næsen som køkkenudstyr. Vi må se hvor mange pladser der bliver at holde på.
Det nye læskurs gennemtræk får mig til at tænke på den sorte firkant, det kontor i en sort box, som HT fik bygget på Rådhuspladsen, og som nu heldigvis er fjernet igen. Da jeg opdagede at ca. 2.5 meter øverst i det sorte monstrum var luft blev jeg forarget. Men det er jo overstået, værre er det med de halve og hullede læ-skure, sådan et har vi også på stationen. Jeg tror det er for at vi ikke skal overnatte på stationen.
Men glemmer man så ikke at der kunne være en passager, der kom for sent til sidste bus?
Første gang en buspassagerer dør af kulde i det nye læskur kommer der nok også nyt by-udstyr til gavn for ventende buspassagerer.
Det er de særeste associationer vi kan få af og til – og jeg forstår godt din forargelse. Mon ikke vi skulle kalde skurene regnskure, idet de måske kan afhjælpe at man bliver våd, hvis det regner, men næppe at man kan komme i læ for vinden, så for alvor. Passagererne må sandelig lære at komme til tiden, må de. Og ikke sove på den for korte byudstyrsbænk.