ABC Scandinavia er nu nået til I.

Isvinteren er over os. Heldigvis fik man ikke afskaffet isbryderne, som allerede er i gang og som det kunne se ud til der vil blive endnu mere brug for.

Issyle skal man vare sig for som fodgænger, dog ikke disse:

Dette skal nu ikke handle om is, men om nytårsforsætter. Det havde naturligvis været smart om om ABCen var nået til N, idet det så ville have været let at forholde sig til nytårsforsætter. Bogstavet er imidlertid I – derfor må der INGEN foran.

Grunden til at ingen nytårsforsætter er bedre en nytårsforstætter, er at “ingen” lettere holdes. Utallige er de nytårsforsætter, der efter få dages praksis er ophørt igen. Slankekuren blev ikke til noget. Rygestoppet blev ikke til noget. (Når utallige danskere er ophørt med at ryge de sidste 10 år, så %en af ikke-rygere er steget betydeligt, er det ikke på grund af nytårsforsætter men beslutninger.) Og hvad mere der ikke blev til noget kan måske fremgå af kommentarerne…

Grunden til at nytårsforsætter ikke bliver til noget, er at de ikke er beslutninger, men ønsker. Forudsætningen for at ønsker går i opfyldelse er at de omsættes til beslutninger, handlinger og forpligtelse til at udføre handlingerne.

Hvad kan løsningen så være?

Benjamin Franklin – en kendt amerikaner fra 1700tallet – spekulerede som ungt menneske på, hvorledes det kunne gå til at han ikke havde held til at praktisere de dyder han mente at kende så godt, og han satte sig for at finde en metode til at ændre dette forhold. Det blev til Benjamin Franklins selvudviklingsmetode. Som gammel skrev han i sin selvbiografi, at det havde været meget betydningsfuldt for hans udvikling at anvende sin metode.

Den er meget enkel. Franklin udvalgte 13 dyder han ville træne i. Så beskæftigede han sig med en dyd ad gangen i en uge, og lod de andre være. Det kunne gøres 4 gange i løbet af et år på 52 uger. Repetition er således en mulighed.

Min tanke er at anvende netop denne metode til at stramme op på mine bestræbelser på at tjene lidt penge på nettet. Jeg har følgelig nu fundet frem til 11 små projekter, som det kan lade sig gøre at forholde sig til en uge ad gangen. De to sidste skal nok dukke op. Konsekvensen skulle gerne være at omsætningen i 2011 er klart bedre end i 2010, og at jeg får mere styr på aktiviteterne end tilfældet er lige nu.

Hvad siger du? Ingen nytårsforsætter, men 13 projekter gentaget 4 gange i 2011. Er det noget?

Der skal naturligvis være tid til andet end projekter. Mit foretrukne feriemål er vandring i Virgental i Østtyrol. I Virgental løber Isel. Sidste sommer var der fart på flodens løb da vi kom, men efter en lille uge var der endnu mere fart på og endnu mere vand i floden. Årsagen var at det var meget varmt i den uge og sneen i bjergene smeltede lystigt.

Forskellen ses tydeligt på de to følgende billeder.

Alle læsere og alle deltagere i ABC Scandinavia ønskes et godt, sundt og besindigt 2011.

Her er linket til andre ihærdige deltageres i’er.

ABC Scandinavia er nu nået til H.

Eftersom jul ikke staves hjul, og da det hverken er interessant at skrive om hjul eller helligdage, da de er forbi, må opmærksomheden rettes mod andet med H.

Juleaften tog jeg et par billeder da juletræet viste sig i al sin glans for børnebørnene. Hele kroppen reagerede på synet, men her viser jeg et par billeder af den 5-åriges hånd, der er buespændt af spænding og begejstring. Billederne taler ganske for sig selv.

En Bertel er et nyt ord i det danske sprog. Det er når man mister besindelsen for rullende kamaraer på en absolut uelegant måde. Som den danske indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder gjorde lige før jul. Haarder tillagde journalisten ansvaret for sin ualmindeligt ubesindige adfærd, hvilket journalisten selvsagt ikke har. Skulle dette være tilfældet måtte det vel forventes at journalisten også har ansvaret for ministerens øvrige følelsesmæssige reaktioner. Og så havde han vel sørget for at Haarder var smilende, julekoncert- og risengrødsopstemt under interviewet og ikke det galhovede spektakel han var.

Egentlig tror jeg Haarder er ved at være grundigt slidt efter et hårdt arbejdsliv, og han ville gøre sig selv en tjeneste ved at passe bedre på sig end han har mulighed for. At gå på pension før et sammenbrud ville være en løsning.

En tid var det min tanke at skrive om høreproblemer med øget alder. Jeg mærker dem selv, min kone gør det, og andre jeg kender og hører om gør det. Men det bliver ikke så omfattende som tænkt. Jeg er ikke i tvivl om at min hørelse er ændret – som synet er det. Skelneevnen er tydeligt nedsat og andre lyde end stemmer dominerer nogle gange lydbilledet, så jeg ikke kan høre hvad der siges.

Her i huset er vi meget bevidste om høreforandringen, men det er ofte vanskeligt at tage konsekvensen tilstrækkeligt. Andre steder tror jeg høreproblemerne udgør et besynderligt tabu. Det er ikke mig der ikke kan høre, det er de andre der ikke kan tale tydeligt. Det er skidt. Det forekommer meget vigtigt at erkende fænomenet.

Lad mig illustrere dette med følgende foto: Hørerør i Harrislee ved Flensborg. Den ikke så godt hørende kvinde finder man på den centrale plads, Am Markt.

Her er linket til andre herlige deltageres h’er.

Goddag. Ja, hvad siger du egentlig efter du har sagt goddag?

ABC Scandinavia er nu nået til g.

Dette glimrende spørgsmål har Eric Berne, transaktionsanalysens fader, beskæftiget sig med i en sådan grad, at det for mange år siden blev til en hel bog på mere end 400 sider om emnet. What do you say after you say hollo?, er titlen.

Med skam at melde nåede jeg hine travle arbejdsdage ikke at læse bogen, men jeg læste de to sidste sider, et lille appendiks. Jeg har aldrig glem indholdet, og det er emnet for g i dag.

Jo hårdere såkaldt script, jo kortere kommunikation. Hvis røveren siger goddag overhovedet, er næste sætning. »Hit med pengene«, alkoholikeren siger: »Vil du ha’ en øl?«

Berne forklarer, at de situationer man kan møde andre i kan inddeles i 6 kategorier. Jeg skal ikke her gennemgå dem, men blot nævne, at den første er højt struktureret og det er obligatorisk at sige noget. Det er f.eks. hos lægen. Den sidste indebærer at tale ikke er tilladt. Det gælder i S-toget med mindre noget usædvanligt sker.

Forfatteren giver en joke til bedste om hvorledes en mand kommunikerede med kvinder. Den lyder således:

Goddag.
Goddag.
Har du lyst til at gå i seng med mig?

En af hans venner syntes det var vel direkte og rådede ham til at sige lidt mere.

Goddag. Har du nogensinde været i Etiopien?
Nej.
Så lad os gå i seng.

Berne skriver, at denne sidste måde kan være meget anvendelig, hvis man f.eks. taler videre om Etiopien og han inviterer hende til frokost på restauranten derhenne.

Forleden ringede Lasse (hed han vist) fra Berlingske. Jeg holder avisen fredag, lørdag og søndag, og regnede selvfølgelig straks ud at han ville sælge mig de øvrige dage. Samtalen lød ca. således:

Goddag, det er Lasse fra Berlingske.
Goddag.
Jeg vil lige høre dem om du er tilfreds med avisen?
Ja.
Kommer den til tiden?
Nogenlunde, det er jo vinter.
Det er godt. Jeg har et godt tilbud til dig.
Det er jeg ikke interesseret i.
Jamen, du kan få…
Det er jeg ikke interesseret i.
Hvorfor ikke?
Fordi jeg har truffet en beslutning om at holde avisen som jeg gør.
Lasse holder en god pause, og siger så: OK. Du må have en god aften.
I lige måde.

Jeg glæder mig til læsernes eksempler på, hvad I siger efter at have sagt goddag.

Dette lille grantræ og den særlige vokseplads det har fundet er fotoet, der ledsager g i dag.

Glædelig jul og godt 2011.

Her er linket til andre glade deltageres glimrende g’er.

ABC Scandinavia er nu nået til E. Det handler om edderkopper, og et par bemærkninger om eBøger

Det er lettere at få øje på edderkopper og deres spind om efteråret. For nogle måneder siden tog jeg et par fotos af et par edderkopper.

Den første havde anbragt sit spind så jeg stort set ikke kunne komme ind i min bil. Himlen bag spejler sig i bilruden.

Den anden edderkop havde sørget for at festmåltidet ikke forsvandt igen. Fluen blev pakket grundigt ind.

Det er rimeligt at nævne eBøger, når det drejer sig om E, og e-bogs-læsere, som er de smarte dimser, der gør det muligt at have mængder af litteratur med sig på meget lille plads – og det formodes at udbredelsen af dem vil blive ganske stor. Jeg er ikke selv begyndt at læse eBøger på andet end komputeren eller udskrevet.

Har du erfaringer med e-bogs-læsere? Hedder bøgerne eBøger stavet sådan?

Her er linket til andre deltageres indlæg i bogstavlegen.

Cå er ABC Skandinavia nået til C. Det er ikke så let, men når man som jeg hedder Carlsen, fotograferer med Canon og synes citronsommerfuglen er en meget smuk sommerfugl, der kommer på besøg i haven, går det endda.

Når citronsommerfuglen sidder på en blomst er vingerne foldet sammen, som det ses på det ene billede. Når den flyver er det ikke let at ramme den rette skarphed lige hvor den er, men pyt. Snablen er næsten parat til at gøre sit arbejde i en blomst, som det ses på billedet hvor den er under udrulning.

Læs flere C-indlæg på ABC Scandinavia.