Kategoriarkiv: Verdens gang

Uge 21 2019

8 svar

Det er let at komme bagud i øjeblikket. Alt muligt gror med stor kraft i haven. Nogle ressourcer er sat ind her – på bekostning af blogskriverier. Heldigvis følger den ene uge den anden – og på et tidspunkt kommer jeg vel på omgangshøjde med ugerne. Forvent dog ikke mirakler.

I slutningen af april faldt jeg over en såkaldt deal. To personer kunne overnatte i dobbeltværelse en nat på Bagenkop kro. Ved ankomst ville der være kaffe og kage, siden fiskebuffet med en flaske vin – og næste morgen morgenbuffet. Dette formedelst 1098 kroner. For to personer. Opholdet fandt sted i denne uge.

Da vi kørte hjemmefra var det fugtigt i vejret, måske var det støvregn. Over Storebælt regnede det kraftigt. Det gjorde det også ned mod Svendborg. I denne by holdt vi en pause, hvorefter vi kørte til Taasinge. Snart kom et skilt til Landet, hvortil vi kørte fordi vi havde god tid. Vi ville se Elvira Madigan og Sixten Sparres grave, men vejret afholdt os fra det.

Billedet af landet kirke er taget gennem bilens forrude, og kirken ser noget sørgmodig ud.

Da vi stadig var i rigelig god tid, kørte vi ind i Rudkøbing. Her gik vi en tur på byens centrale gade og fandt dette fine hus.

Man aner at Rudkøbing kan være et charmerende sted at besøge, men vejret må gerne være en anelse bedre.

Vi kørte videre mod Bagenkop på sydspidsen af Langeland. Det blev tørvejr og vi nød at se på øens landskab undervejs.

Vi kom en time før tidligste ankomsttidspunkt, men den venlige krodame gav os nøglerne til værelset. Det var i et anneks.

Det ser faktisk ud til – måske efter nedlæggelsen af færgeruten til Kiel – at Bagenkop kro har fundet et fint koncept. Man har enten lejet eller købt en del ledige huse og indrettet dem til hotelværelser, således at der kan være ganske mange gæster ad gangen til arrangementet. Jeg vil tro der i alt var minimum 80 gæster. Smart.

Værelset vi fik var ikke noget at skrive hjem om, men det gik fint at bruge det til en enkelt overnatning.

Der blev serveret kaffe og æblekage. Æblekagen var formidabel god.

Så var det tid til at gå en tur denne råkolde og blæsende majdag.

Jeg viser ingen billeder fra denne eftermiddag.

Mellem 18 og 18.30 mødte man op til fiskebuffeten. Der var alt hvad hjertet kan begære fra havet, velsmagende og godt. Det er ubesværet at forstå, at kroen er blevet berømt for denne buffet. Vi fik en flaske rosé til maden, hvilket var et udmærket valg.

Efter at have spist os lidt mere end mætte var det tid til en spadseretur i den nu solbeskinnede Bagenkop.

Havn og kirke er dominerende.

Her ses kirken lidt tættere på – med den plet der efterhånden er på alle billeder taget med mit efterhånden gamle Lumix TZ20. Det er ikke lykkedes at fjerne den ved ihærdig pudsning af linsen.

Der var stadig god vind, men det anes at man kan gå tur langs stranden. Modsat vej er en del høje skrænter.

Efter en god nats søvn og solid morgenmad, kørte vi hjemad. Vejret viste sig fra sin bedste side og det var en fornøjelse at se landskabet i sol. Gårdagens genvordigheder var glemt.

Vi kørte et smut til Landet og så det anlæg der i centrum har gravstenene for Hedvig Jensen og Sixten Sparre.

Kirken så ganske anderledes ud end i går.

Vi så ikke den grav der rummer to engelsk RAF-piloter, der omkom under krigen. Den grav havde jeg set i 1961, jvf. min dagbog, men det hjælper ikke så meget, når den først læses efter besøget. Det kan så være en anledning til at gentage turen.

Vi gjorde holdt i Svenborg igen. En fodtur rundt i byen f’ørte os forbi bygningen herover og herunder.

Næste gang jeg besøger Svendborg, må jeg huske at fastholde bygningernes navne.

Ugen bød på mindst en sproglig forstyrrelse i avisen: bagagehandler. Det er ikke en der handler med bagage, men en der håndterer bagage i en lufthavn.

EP-valget fandt også sted i denne uge. Jeg stemte på en kvinde, der, skulle det vise sig, ikke kender forskel på ligge og lægge. Om hun ville ligge forslag frem eller det var en anden forstyrrelse, husker jeg ikke. Det kan måske ikke undre, når nu hverken statsminister eller potentiel statsminister evner at bruge ligge og lægge rigtigt.

Hvilket Lumix er det en god ide at anskaffe, når nu tyveren ikke længere synes at være funktionsdygtig? Skal det være den flade udgave eller den lidt mere fyldige? Jeg hører gerne om erfaringer – ganske kort.

Uge 20 2019

8 svar

I de senere år har jeg arrangeret et nostalgitræf i Vemmetofte anden tirsdag i maj. I år var det i denne uge – med rundvisning på Vemmetofte Kloster.

Jeg er født i den lave ende af bygningen på billedet herover for snart 76 år siden . Min far kom hertil for 90 år siden, i 1929, og min mor i 1936.

I mit indlæg om besøget kan du se billeder fra Vemmetofte Kloster, hvis du skulle have lyst.

Asparges er en herlig spise på dette tidspunkt af året. De fås hele året, men om vinteren kan det være et trist syn at se visne og usolgte asparges fra Sydamerika i supermarkedernes grøntafdelinger.

Lige nu kan europæiske og også danske asparges købes.

For en del år siden blev jeg opmærksom på, at det kunne være klogt at snuse til bunden af bundterne for at lugte om de er friske. Det har af og til fået os til ikke at købe et bundt. Erfaringen er nu, at det er nødvendigt at lugte til toppen også. Sidste år købte vi et par bundter asparges, der blev gemt til næste dag. De stank. Ved ombytning i butikken fandtes samme lugt i de nye bundter, men de lugtende aparges kunne sorteres fra enkeltvis.

I år har den været ret gal. Ganske ofte er asparges ikke blevet købt pga en påfaldende rådden lugt, og enkelte gange har denne lugt kunnet konstateres i god afstand fra dem. Nogle gange har ingen lugt kunnet registreres.

Det har undret meget. Hvad er årsagen? Dårlig håndtering med beskadigelse af hovederne til følge? Har du et bud på en forklaring?

Overflodssamfundet har fundet ud af at udstyre byen med overflødigt byudstyr.

Der står to bogtræer, hvis formål umiddelbart kan begribes, men hvad alt det andet skal bruges til er ikke ligetil at begribe.

Det minder mest af alt om, at byplanlæggeren skal finde på noget at bruge penge til, penge, der med fordel kunne bruges til noget andet, fx. at beskære træer og buske, der rager langt ud over en nærliggende cykelsti. Eller til at …

Tulipanernes efterår har indfundet sig – de visner for et godt ord, men rummer også en forfaldets skønhed.

Uge 19 2019

10 svar

Princippet kiksede i denne uge, der har forrige uges sidste dag med, idet vi en hel uge før vi skulle på tur, bestilte et ophold i Ribe Byferie. Vejrudsigten så tilforladelig ud, men udsigten og virkeligheden viste sig at være meget forskellige. Det var koldt og blæsende og enkelte regnbyger var også på programmet. Pyt med det. Turen kom til at rumme lidt mere kørsel end godt er.

Opholdet blev billiggjort af medlemskabet af Ældresagen (der hedder Ældre Sagen), og de godt 700 kr. der blev sparet, gratisgør naturligvis kontingentet nogle gange. Det er fint nok, men vi havde aldrig bestilt netop det bestilte ophold til fuld pris. Opholdet var med opredte senge, håndklæder og en stor pose morgenmad hver morgen. Fint – og vi kommer igen, idet vi godt kan lide lejlighederne og afstanden til den gamle bydel.

På forhånd havde vi besluttet at bese Vadehavscentret i Vester Vedsted.

Besøg endelig dette sted, skulle vejen føre jer på de kanter.

Her viste det sig, at der var tilskud til kontingentet til Ældresagen – 20 kr. pr person.

Efter at vi havde kørt turen hjemmefra til Ribe, gik vi straks på oplevelse i centret. Første rum omhandlede tidevand, og der var så megen illustration af fænomenet, at vi måtte konstatere, at en spadseretur eller anden pause ville have været godt. Bevægelserne i rummet forstyrrede kroppen, måske i kombination med kørefornemmelsen, og vi måtte ret hurtigt søge til mere rolige dele af udstillingen. Særpræget – men vi er jo ikke 18 år længere..

Da vi kom, kom også en busfuld besøgende. Det skulle vise sig at være Midtjysk Kor, der diverterede med en række sange både i et af rummene og i restauranten. Det var en fornøjelse at overvære. Efterfølgende fortalte et par sangere, at man var på tur i Ribe med en enkelt overnatning. Man havde bl.a. sunget i domkirken. Vi talte om, at vi kom fra Roskildeegnen, hvilket medførte en bemærkning om, at koret meget gerne ville synge i Roskilde Domkirke. Hvem ved om det kan lade sig gøre – jeg kan i alle tilfælde henlede opmærksomheden herpå.

Herunder følger et par indtryk fra Vadehavscentret:

Midtjysk kor synger.

I et lille bassin ses en fladfisk på bunden.

En anden har gemt sig godt.

Her illustreres fugletræk.

I centret vises en film om stormfloder gennem tiderne. Mange mennesker er omkommet når landet er blevet oversvømmet. Huse er bygger på værfter, men dette har ikke altid været tilstrækkelig beskyttelse mod naturkræfterne. Diger er bygget, senest det fremskudte havdige, idet de første diger heller ikke viste sig tilstrækkelige. Se den dramatiske film, hvis du kommer på besøg. Gør det uagtet en ret generende lydside i filmen.

Når man er i Vester Vedsted, må man naturligvis køre et smut ud til Mandø Ebbevej.

Jeg har endnu ikke set den benyttet, men hjulsporene tyder på jeg har været her på det forkerte tidspunkt.

Herunder følger et par indtryk fra Ribe:

Gadebelysning.

Hans Tausens hus.

Ribe domkirke.

Ribe Å. Bemærk højvandssøjlen. Skulle du komme forbi, kan du kigge op på årstallet 1634 og gøre dig overvejelser om hvorledes det har været med vand i den højde.

En af turene førte os til Vidåslusen. Det blæste grundigt og var koldt at gå på havdiget den dag.

Medens vi var i Ribe blev folketingsvalget udskrevet. Det bliver der rig lejlighed til at høre om de næste uger. Der bliver sikkert også rig lejlighed til at lukke for fjernsynet når det hele bliver for meget. Og det bliver det.

Så kørte vi hjem.

Her kunne jeg se at frosten havde været hård ved kartoflerne,

at snegle parrer sig i sneglefart,

og at der ikke er langt mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle i øjeblikket.

Uge 18 2019

14 svar

Kender det du fænomen, at radiatorerne bliver kolde på et tidspunkt hvor det ikke forventes at ske?

Sådan gik det her i denne uge. Det er sædvanligvis fordi der er kommet skidt i cirkulationspumpen, således at den ikke kan rotere og dermed ikke sende vandet ud i systemet i et passende tempo.

Sådan går det af og til. Jeg plejer at kunne få den i du igen ved at skifte hastighed eller ved andre fiksfakserier. Det gik også i denne uge, men det varede hele to bekymrende timer. Selvfølgelig var det fredag aften det skete, og kunne man få fat i en VVS-mand om lørdagen. Hertil kom at vi skulle på en lille tur om søndagen (søndagen er overført til næste uge). Men heldigvis kom pumpen i omdrejninger igen og har været det siden.

Det var ikke nok at skifte hastighed. Det var heller ikke nok at skrue skruen af og trykke lidt på indmaden. Det var nok at rotere denne 8-10 gange med håndkraft.

Det var i denne uge forliget om seniorpension blev indgået. Det blev – noget misvisende – omtalt som en ret man ville få, hvis arbejdsevnen på et tidspunkt før folkepensionsalderens indtræden vurderedes nedsat til 15 timer eller mindre om ugen.

Realiteten er vist den, at det man får en ret til, er en vurdering af arbejdsevnen. Ansøgningen om pensionen kan finde sted ½ år før tidspunktet for pensionstildelingen.

Det lidt løjerlige er, hvorledes man forestiller sig at borgere går fra at have en fuld arbejdsevne til i løbet af kort tid kun at kunne klare 15 timers arbejde. Det melder historien ikke meget om, og derfor må man antage, at de borgere der bliver tale om, er folk, der gennem en tid lang har haft besvær med at få arbejdsevnen til at fungere effektivt. Det bliver måske lidt lettere for dem at slippe igennem vurderingen, der synes at skulle være enklere end ellers.

Nedslidningsbegrebet er omtalt vidt og bredt i denne forbindelse. Det giver dog ingen særlig mening at bruge et sådan maskindelsbegreb om kroppen. Mit slidte knæ er ikke blevet mere slidt af at jeg går lange ture, tværtimod synes det at være mindre slidt.

Et uoverensstemmelsesbegreb er bedre. Der opstår uoverensstemmelse mellem jobbets krav og ressourcerne der er til rådighed til at opfylde dem, hvilket betyder nedsat arbejdsevne i forhold til det givne job.

Islandske Folkesagn og Æventyr ved Margrethe Løbner Jørgensen fra 1924, har jeg købt for 10 kr. Det er spændende at læse de gamle historier.

Nogle læsere kan måske huske, at jeg har haft en vindruestok på terrassen. Den er stort set taget væk, og det samme gælder stativet, der støttede den. Det efterlod et hul i muren – og heldigvis har jeg en fingernem søn, der gad mure lidt.

Det kom til at se sådan ud.

Det bliver dejligt ikke at få træk i nakken når vestenvinden står på og jeg antager at en evt. kuldebro er afhjulpet med isolering bagved.

Kalken er næsten vasket væk med vand, men der er behov for en lille smule efterbehandling med saltsyre. Jeg har fundet en fin, lille pensel, så der ikke sjaskes for meget.

Bluebells, klokkeskilla eller skovhyacint er tre navne for samme plante. På latin hedder den Hyacinthoides non-scripta, hvis det ellers er almindelig skovhyacint.

Efterhånden har jeg en del i haven, de breder sig og der er egentlig plads til at sætte nogle løg andre steder.

Jeg har høstet frø af planten. Må hellere huske at så dem og se hvad der sker.

Uge 17 2019

12 svar

Det er i denne uge vi venter på regn. Tørkeindekset er højt.

I løbet af ugen kom der en sjat, men ikke nær nok til at bringe tørkeindekset nedad igen.

Jeg kan i øvrigt se, at det er en uge, hvor jeg ikke har noteret blogrelevante emner undervejs – og da erindringen åbenbart ikke aktiverer emner, er der nok ikke sket så meget før i slutningen af ugen. Det er selvfølgelig noget sludder, men måske er godt nok ikke at have belemret hjernen med alt muligt.

Et enkelt emne er dog kommet på banen. Jeg faldt over en opskrift på pesto lavet af radisseblade. Da jeg var barn, spiste jeg altid noget af bladene af radisserne. De var friske, idet de var hentet i haven. Så selvfølgelig kan man bruge bladene. Måske er det bare en dårlig vane at skære den del væk. Her er opskriften på tysk på radissebladepesto.

Ugens sidste dag bød på blogtræf i Gavnø slotspark med indkig i slottets kirke.

Deltagerne var bloggerne Ellen, Gitte og Pia med ægtefællerne John, Uffe og Allan samt overtegnede.

Gavnø er blandt andet kendt for at eksponere tulipaner om foråret. Der var mange, måske alt for mange efter min smag, men så var der heldigvis andre muligheder. Snakken gik nemlig. Om fortiden og arbejde, om nutiden og den daglige motion og om fremtiden uden lyst til at flytte på plejehjem. Og alverdens andre emner.

Først spiste vi i det fri. De fleste havde medbragt det fornødne, jeg købte en sandwich med laks. Den var der ikke meget fest ved. Da vi havde spist, drukket vand og en måske en sjat kaffe, rejste vi os, som det ses, for at begive os ud på en parkvandring.

Vi fandt frem til kirken, lille var den, veludsmykket var den også med utallige malerier og en støtte under prædikestolen og en lysekrone, der fangede Ellens opmærksomhed, se billeder via linket.

Son nævnt var der det ene bed med blomstrende tulipaner efter det andet – og snart kan løgene graves op og tages med hjem, dvs. man skal være der den rette dag i maj. Hvis du vil se flere billeder, kan du besøge Madames Huskeblogg.

Desværre var sommerfuglehuset ikke åbent endnu, det er det i maj – september. Parken er stor og man ser naturligvis slottet på turen rundt.

Efter en passende tid satte vi os igen, nogle fik sig en tår kaffe, andre lidt vand – og da vi havde snakket om løst og fast rejste vi os og gik hjem.

Det var en fornøjelig måde at tilbringe nogle timer søndag eftermiddag på.

Vel hjemme gik fruen og jeg en tur og så blomstrende æbletræer, evt. paradisæbletræer, i vejkanten.

Uge 16 2019

10 svar

Ugen begyndte med en voldsom brand i Notre Dame i Paris.

Det var også ugen med 3 familiesammenkomster.

Hareskoven viste sig fra en charmerende side da jeg luftede familiehunden i den. Bøgen er fint udsprunget.

Køge Ås er altid et besøg værd. På denne forårsdag var der ved at være mange anemoner i skovbunden. Der var mange citronsommerfulge og enkelte aurora. Her i øvrigt et kig til Claras kirkegård, hvor bl.a. Grundtvig ligger begravet.

I haven nød ringduen denne uges behagelige vejr.

Ugen endte med voldsomt afskyelige terrorhandlinger i Sri Lanka. Måtte denne form for ondsindethed snart ophøre.

Uge 15 2019

10 svar

Denne uge tog sin begyndelse i Lübeck, hvortil vi var kørt fordi vejrudsigten tydede på nogenlunde vejr et par dage.

Mandagen var en kende mere blæsende og lidt køligere end søndagen, men det hindrede ikke de aktiviteter dagen bød på.

Vi kan godt lide at gå steder i byen vi har besøgt og steder vi ikke har været, og der er rigeligt at se og gense.

Sidst vi var i Lübeck, opdagede jeg hvorledes afvandingssystemet fra tagrenderne fungerede, og denne gang lagde jeg mærke til støttekonstruktionerne mellem huse, der ikke var sammenbyggede, men adskilte af en gyde, sti eller smal gade. Nogle steder var disse konstruktioner af træ og andre steder af mursten, som illustreret på billedet.

Jeg ved ikke om de har den antagede funktion, men det ser nu sådan ud. Hvilken gavn skulle de ellers gøre?

Vi var på jagt efter Weser-floden i Lübeck, idet Berlingske for nogle uger siden angav at netop den flod skulle løbe gennem Lübeck.

Vi fandt ikke Weser, men så meget til Trave, som floden hedder og som munder ud i Travemünde. Partiet med gavlhuse langs Trave er ganske charmerende.

Eftermiddagen bød på et gensyn med Buddenbrookhaus (Thomas Mann), idet en nylig læsning af en omfattende biografi om Mann medførte at fruen syntes det kunne være interessant at komme indenfor igen. Det kunne i øvrigt gøres til halv pris ved at genbruge gårsdagens billet fra Holstentor.

Efter en omfattende bombning af Lübecks centrum i 1942 var kun husets gavl tilbage. Der er meget at se på, og øverst oppe finder man et par stuer som giver et indtryk af forholdene. Her talte jeg en del med opsynsmedarbejderen. Hun havde været i Jylland og havde undret sig over at man hele tiden sagde “tag”, som i goddag på tysk, men efterhånden fandt hun ud af at det lille ord var tak. 

Husk læsebriller og nyd de udstillede håndskrifter.

Aftensmåltidet blev indtaget på Restaurant Papadopoulos, som vi stort set besøger hver gang vi er i Lübeck. Jeg blev anbefalet en Dorade. Fisken ses herover og på dansk hedder den guldbrasen. Det var ren nydelse at spise den.

På vejen tilbage til hotellet kom vi forbi Mengstrasse i modlys. Buddenbrookhaus er bygningen med den hvide gavl lidt nede ad gaden.

Efter morgenmaden tirsdag kørte vi mod nord. Jeg havde fundet ud af, at man kunne køre over Marienbrücke mod Puttgarden uden at køre ud på motorvejen med dens omfattende vejarbejde med det samme – og det viste sig at være en behagelighed at begynde kørslen lidt mere stilfærdigt.

For god ordens skyld skal jeg forklare hvorfor jeg nævner Marienbrücke.

Vores valg af hotel i Lübeck har de seneste 4 gange været Park Inn, der ligger på Willy-Brandt-Allee lige ved Holstentor. Vi kan godt lide hotellet og det er let at parkere bilen.

For at komme til dette hotel, kører man af motorvejen ved Lübeck Zentrum. Kort efter kommer en rundkørsel, hvorefter venstre bane mod centrum skal benyttes. Det er ikke det store problem. Herefter går det lige ud og kort efter hovedbanegården kommer man til Lindenplatz med dens dobbeltsporede lysregulerede rundkørsel (Lindenteller). Ved frakørslen skal man hurtigt ind i venstre vognbane fordi man straks derefter skal til venstre, hvor man straks finder hotellet.

Rundkørslen forekommer ret vanskelig, og det viser sig da også at den gør sig uheldigt bemærket i ulykkesstatistikkerne. Skal man vælge indre eller ydre bane når man skal mod Holstentor? Det er endnu ikke gået helt op for mig, hvorledes den skal køres, den rundkørsel, og det er det heller ikke for alle andre, idet vigepligt i den vist er en vanskelig sag at forholde sig korrekt til. (Det samme kan ses i rundkørslen mellem IKEA og City2 i Tåstrup).

For at slippe for rundkørslen kan man køre over Marienbrücke – enten ved at smutte til venstre lidt før Lindenplatz eller ved at køre af motorvejen tidligere og tage den lidt mere med ro. Straks efter broen er der en afkørsel til højre – og kort derefter er man fremme ved hotellet.

Dette vil jeg afprøve næste gang på vej til Lübeck – og gøre det samme når vi skal hjem selv om rundkærslen er lettere at have med at gøre når Lübeck forlades.

I Franken, der er et af vindyrkningsområderne i Tyskland, tappes vinen på Bocksbeutel. Den afbildede synes at være en ny udgave af flasken, der plejer at være mere afrundet. Her anes en smule kant på flasken. Fornyelse skal der åbenbart til.

 

Vel hjemme igen bød ugen især på en kold vind fra øst, påskeøsten, og mange nætter har været præget af frostvejr. Det er lidt trist at se alle de nu frostskadede hortensiaknopper, der skulle have givet langtidsholdbare blomster senere på sommeren. Men der er jo ikke så meget at gøre ved det.

Ringduen sad længe og inderligt på spanden og pustede sig op. Medens den på den måde sørgede for lidt bedre isolering, benyttede den også lejligheden til at gøre toilette.

 

Uge 14 2019

10 svar

Ugen begynder mandag den 1. april 2019. Det er ganske vist og ingen aprilsnar.

Tirsdag morgen er der indslag om ensomhed i TV. En journalist har glemt at slå op i ordbogen, idet han taler om “mænd der er blevet enker” og “ældre der er blevet enker”. Er det ved at blive gængs sprogbrug? Er “enkemand” afskaffet?

Hørt i TV: Regeringen lukker det blinde øje til.

Fruen siger: Det er underligt at man skal arbejde til man bliver 74 år for så året efter at få besøg af kommunen, der skal spotte om man kan klare sig selv.

I øjeblikket er der gennemkørende tog fra Næstved via Køge og Roskilde til Østerport. Dejligt at kunne køre direkte. Meningen med udflugten til Østerport var at besøge Den Hirschsprungske Samling og se vandreudstillingen Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab.

Det er blevet foreslået, at den nuværende geologiske periode kaldes den antropocæne. Den er begyndt for et par hundrede år siden og navnet har at gøre med, at mennesket i denne periode er den væsentligste årsag til geologiske forandringer.

Udstillingen kan ses i en kortere periode endnu, idet den slutter 28. april.

En grund til besøget er, at vi gerne ser udstillinger med billeder af L. A. Ring, hvis forældrene er mine børnebørns tip-tip-tip-oldeforældre.

Dette billede af Ring kaldes Tåget landskab med Mogenstrup mølle. Det kendte vi ikke.

Efter besøget på udstillingen gik vi en tur gennem København. Lyset var det fineste forårslys..

I Botanisk Have sad vi lidt og så på søen.

Træer i Kongens Have blomstrede lyserødt.

Cykler var her og der og overalt.

Jeg fik øje på den allerøverste del af af Belysningsvæsenets bygning i Vognmagergade.

Hvorefter vi tog det direkte tog hjem igen.

I denne uge har der været demonstration blandt daginstitutionsforældre over det ganske land. Der ønskes minimumsnormeringer. Jeg bemærkede med en vis undren, at de forældre der blev interviewet til nyhederne alle som en talte hurtigere end de naturligt kunne, hvorved tilegnelsen af deres budskab blev vanskeliggjort. Man må håbe tempoet er en smule anderledes og mere normalt når de taler med poderne hjemme. En enkelt mand luftede sin anglicismetilbøjelighed og mente (tænkte) nogen måtte “tage aktion”.

Søndag morgen gik turen til Lübeck, idet vejrudsigten lovede tåleligt vejr et par dage. Vi mente vi kunne have nået en bestemt færge, men politiet standsede svenske biler på vej mod Tyskland og da der endelige var klar bane 8 minutter før afgangstid, viste det sig, at ombordkørslen allerede var afsluttet og færgen afgik 4 minutter før sejlplanen. Det har ikke prøvet før.

Efter ventetiden og en stille og rolig kørsel til Lübeck, kunne vi allerede få hotelværelset kl. 11.30 – og derfor fik vi nærmest en dag ekstra på denne måde.

Vi havde bestemt os til at besøge museet i Holstentor, porten vi utallige gange er gået forbi, men aldrig været inde i.

Når man ser Holstentor udefra, kan man nok ane, at det er et fæstningsværk af en vis styrke.

Det får man bekræftet når man kommer indenfor og ser at murene er 3 meter tykke. De har følgelig kunnet modstå et og andet.

Billedet herunder viser en model af Lübeck og dels ser man alle kirkerne og dels at det har været et imponerende fæstningsværk, der har været opbygget som beskyttelse mod alt muligt.

Som det ses skriver portens historie sig tilbage til 1477.

Der må lige et billede af Holstentor set udefra med.

Herefter indbød det gode vejr til en slentretur på kryds og tværs af Lübeck.

Og så var den uge gået.

Uge 13 2019

12 svar

Det er gået en anelse trægt med at skrive dette indlæg, men her er det.

I uge 7 omtalte jeg Danmarks ældste kogebog fra 1616. Jeg omtalte også, at Gunvor Maria Juul har skrevet en bog om kogebogen. Den har jeg nu læst. Det var interessant at læse om madkulturen i hine tider, og alle opskrifterne er gengivet i bogen. Sproget er lettere redigeret, og man lærer en del om hvorledes det foregik dengang,

Der er forslag til menuer på basis af opskrifterne og nogle er omtalt så udførligt at det må være nogenlunde let at lave mad som i 1616.

Hvad jeg vist ikke nævnte i den første omtale af bogen, var at det ofte blev gentaget at renlighed var vigtigt. Ellers ville mug hurtigt udvikle sig, hvilket ikke var godt.

Det er lidt morsomt, at det til stadighed er nødvendigt at gentage betydningen af hygiejne hver år når det bliver grilltid.

Bogen er udgivet af Koustrup & Co. Her er et link til Danmarks ældste kogebog.

I denne uge talte jeg med min bror. Han har de senere år haft kontakt med sundhedsvæsenet af en række forskellige grunde. Det får vi en snak om.
Han spurgte om jeg havde hørt han var indkaldt til scanning med kontrast to gange, hvilket undrede ham. Det havde jeg ikke hørt, og han forklarede, at det var en følge af at it-systemerne ikke kunne kommunikere på tværs af Storebælt. Han er tilknyttet Odense hospital i forbindelse med en lidelse, og forud for kontrol ønskede man den omtalte scanning. som skulle foretages af Region Sjælland, hvor han bor.
Ved samtaler med de relevante hospitaler fandt han ud af, hvad der var foregået. Bynavne i det følgende henviser til hospitaler i byerne.
Odense anmodede Roskilde om en scanning med kontrast.
Roskilde fortalte Odense, at det kunne man ikke udføre.
Roskilde bestilte derfor en scanning i Køge, men det fortalte man ikke Odense.
Odense, der måtte opfatte at bolden stadig var hos dem, bestilte en scanning i Nykøbing F.
Nykøbing F. synes det var for langt for patienten at komme dertil.
Nykøbing F. bad derfor Næstved om at indkalde og foretage scanningen.
Køge indkaldte.
Næstved indkaldte.

Således bliver dyrt og lidet effektivt, når systemerne ikke taler sammen og når den mundlige kommunikation er utilstrækkelig.

I haven er der gang i foråret.

Utallige mariehøns finder solskinspletter. De klumper sig i mængder jeg ikke husker at have set før.

Den altid tidligst blomstrende tulipan viste sig i den sidste uge i marts.

Nu må frosten i øvrigt gerne holde sig på afstand.