Kategoriarkiv: Vin

Vinpriser

For ikke så længe siden skulle jeg købe en vingave. Ønsket var vin lavet på zinfandel-druen. Den er typisk kendt fra Californien, men dna-undersøgelser har vist, at det er samme drue som primitivo. Den er typisk kendt fra Italien.

Jeg havde købt et par flasker zinfandel fra Californien. Da jeg kort efter faldt over en italiensk zinfandel, tænkte jeg, at det også kunne være en god ide med en italiensk zinfandel.

Den dag var der tilbud på den italienske vin. Et stk. 129 kr. To stk. 129 kr. Halv pris. Vinen hed Why not.

Så vidt så godt. Lige til i går. Reklamebunken indeholdt et tilbud på netop denne vin. 6 flasker 299 kr. Dvs 50 kr. stykket. Besparelsen var enorm, svarende til den nævnte stk.pris på 129 kr. 

Så er det spørgsmålet om vinpriser opstår (igen). Hvorfor i alverden koster en flaske vin 129 kr, når prisen burde være ca. 50. kr? Hvorfor skal der tjenes så meget på en flaske, når indkøbsprisen ikke har været meget over 30 kr.? Er forbrugerne så naive, at de hopper på den? Åbenbart – og det gælder også mig. Men dette fænomen synes vidt udbredt. Undertiden er det helt gennemskueligt, at prisen på en flaske er så urimelig, at ingen ved deres fulde fem kunne drømme om at købe en enkelt flaske. Der skal købes 6. Så stå dog ved det. Og fri os for alt det priscirkus. 

Men hvorfor ikke prøve fidusen – måske er det derfor vinen hedder Why not.

Gewürztraminer og gewurztraminer

Det kan ske at indlæg ikke færdiggøres af en eller anden grund. Sådan gik det med dette. Men det kan naturligvis gøres færdigt. Det bliver det så nu. Der er en ganske bestemt grund til at skrive dette indlæg. Den fremgår senere.

Det handler om, at gewürztraminer og gewurztraminer er ganske den samme drue, som bruges til at lave vin af, af samme navn som druen.

Forskellen er selvfølgelig de to små prikker i det første druenavn. De mangler i det andet. Årsagen er enkel. Gewürztraminer fortæller at vi er i Tyskland, gewurztraminer at vi er i Alsace.

Det burde være elementær viden, hvis man interesserer sig for vin. Og især hvis man laver et blad om vin.

Det er der nogen i COOP der gør. Bladet, der  udkommer flere gange i årets løb, kan fås gratis i forskellige butikker, og tilfældigvis tog jeg et i en Superbrugs engang i foråret.

Stor var min undren, da jeg kunne læse, at man i en artikel om Alsace-vin konsekvent skrev drue- og vinnavnet gewurztraminer på tysk uagtet man illustrerede omtalen med billeder af forskellige etiketter, hvor man naturligvis havde skrevet drue- og vinnavnet på fransk.

Det er åbenbart ikke nødvendigt at være bevidst om forskellen.

IMG_20160414_0243Gewürztraminer Auslese 1988

Herover ses druer, som de så ud i oktober 1988. De var vel angrebne af  ædel råddenskab. De smagte herligt. Jeg var med til at plukke disse flotte gewürztraminer-druer i Guntersblum i Rheinhessen på marken Eiserne Hand.

Som det ses kom der en tør Auslese ud af det, men der blev også lavet en almindelig ædelsød Auslese.

Jeg havde nogle af flaskerne i mange år og vinene blev ved at smage særdeles godt.

Vertikale vinsmagninger

Det er de særeste ting man (jeg) kan finde på at gemme, og i den kommende tid må der kasseres med hård hånd. Måske kommer der et lille indlæg på bloggen ud af det, eller rettere, det gør der, her er nemlig det første.

I to numre af vintidsskriftet Decanter fra begyndelsen af 1980erne er et par artikler om en lodret smagning af Chateau Latour. Det var noget af en smagning, der da også foregik over flere dage, idet den omfattede hele 118 år, fra 1979 til 1861. Smagningen er kommenteret af Michael Broadbent.

Desværre har jeg kun den ene af artiklerne.

De bedste vine mellem 1979 og 1918 var:

1949, 1945, 1929, 1928, 1926, 1924, 1921 der alle har fået 19, 19½ eller 20 point af 20 mulige. Hertil kommer 1920, der opnår 21 point af 20 mulige.

Årgangene 1917 til 1861 har jeg som sagt ingen beskrivelse af, men jeg husker, at 1865 fik 25 af 20 mulige point. Vinen var fra før vinlusens hærgen og altså klart bedre end hvad man efterfølgende har kunnet producere. Utroligt.

I Vinjournalens udgave fra 3. april 1985 er der en artikel, Århundredes vinsmagning. Her holdes en række vine fra Chateau d’Yquem (Sauternes) og Schloss Johannisberg (Rheingau) op mod hinanden. Artiklen er skrevet af Hardy Rodenstock.

Yngste vine var fra 1967. Schloss Johannisbergeren var en Trockenbeerenauslese. Derefter fulgte 1947 Johannisberg og 1950 Yquem. Bl.a. var Yquem 1928 fremragende, men bemærkelsesværdigt er det, at Ch. d’Yquem 1896 og 1892 opnår henholdsvis 20 og 19 point af 20 mulige. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at 1862 Schloss Johannisberg Goldblaulack og 1846 Schloss Johannisberg Blaulack begge vurderes til 20 point af 20 mulige.

Det kunne have været fint at smage med. Og formentlig oplevet sig i den syvende himmel for en stund.

Dansk vin

Jeg har vist kun smagt dansk vin en enkelt gang eller to. En enkelt flaske blev købt i Irma for en del år siden. Det var den sidste der var tilbage, og det var ingen fornøjelse. Måske havde den stået alt for længe i butikken. I alle tilfælde var der ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet. Ganske vist skal dansk vin være dyr, produktionsbetingelserne taget i betragtning.

Danmark har været et vinland siden 2000 i den forstand, at der må produceres og kommercielt sælges vin. Der er følgelig vinbønder i Danmark.

Forleden faldt jeg over en stor bog på biblioteket. Den måtte med hjem.

Bogen hedder kort og godt DANSK VIN. Den er af Jacob Klitgaard og fotografierne er taget af Christian Pedersen. Forlaget er Foodmind ApS. Et udgivelsesår har jeg ikke fået øje på. Forlaget har oplyst, at den er udkommet i april 2015.

Der fortælles om dansk vins historie, udviklingen til nu, det særlige danske klimas betydning for vinproduktion, druesorter, vinkategorier osv. Det er spændende læsning. Der er lagt mest vægt på omtale af druevin, men i øjeblikket er der en god udvikling i produktionen af dansk frugtvin, som også er omtalt.

Herefter følger en række portrætter af danske vinbønder og deres vingårde. Det forekommer ganske klart, at man må holde øje med skilte til danske vingårde, når man færdes. Man kunne jo få sig god oplevelse.

I Danmark produceres mange forskellige vine på en del druesorter. De skal naturligvis være egnede til klimaet og druerne skal kunne modne under vore betingelser. Det gør de hvide bedre end de blå druer. Det handler om at frugt modnet under vore forhold indeholder mere syre end end frugt modnet i syden. Det giver friskhed, gør det, og det er godt. Smag blot på de danske æbler i år og du vil vide, hvad jeg taler om.

Kan du lide dansk frugt eller skal det være syreafbrændte sydfrugter? Kan du lide nordligt dyrket vin eller skal det være solskoldede alkoholbomber?

Hvilken vin drikker du til asparges?

Dette spørgsmål burde være mere aktuelt nu end resten af året, idet man dog altid kan købe aparges, men i øjeblikket er det ikke nødvendigt at få dem fra Sydamerika.

Spørgsmålet har sit udgangspunkt i at jeg af og til læser blogindlæg hos Mario Scheuermann, weinreporter.

Det er 10 år siden han begyndte sin første blog, Drinktank. For at fejre fødselsdagen lavede han aspargessuppe. Til denne suppe måtte han naturligvis have en vin, der passer til asparges. Valget faldt på en chasselas fra Schweiz. (Det er samme drue som gutedel fra det sydligste område i Baden, Tyskland).

Scheuermann fastholder, at han ikke har ændret opfattelse af, hvilke vine der passer til asparges siden han skrev herom i et af sine første indlæg, som omhandlede aparges og vin. Han synes kort og godt, at det er et dumt spørgsmål, idet der kun er tre vine, der passer til asparges: Gutedel fra Markgräflerland i Baden, weissburgunder fra Baden og silvaner fra Franken. Sådan er det bare.

Retfærdigvis googlede han “Spargelwein” og fandt at der er en mangfoldighed af synspunkter på, hvilke vine der passer til grøntsagen. Bare ikke for den gode Mario. Det var i 2004, og der er sikkert stadig mange synspunkter.

For god ordens skyld er her et link til opskriften på aspargessuppe, hvis nogen skulle få lyst til at eksperimentere med asparges og vin.

Mosel Riesling Auslese

Om lørdagen kan man i Berlingske læse resultaterne af den ugentlige vintest, som Søren Frank og Rolf Madsen står for. 16 vine vurderes, 4 i hver af 4 prisgrupper.

Jeg vil ikke påstå, at jeg altid læser alle anmeldelserne, men jeg ser efter hvad der især fremhæves.

Den 19. april 2014 var overskriften “Fremragende Auslese fra Mosel”. Det måtte jeg, som fan af tysk vin, naturligvis læse om.

Rolf Madsen bemærker, at sådanne gode tyske vine er sjældne gæster i vintesten og mener at forklaringen er den, at supermarkederne ikke har den fornødne tro på, at produkterne kan sælges til danskerne. (Det betyder, at man må se sig om i Tyskland eller hos danske vinhandlere med interesse for tysk vin, hvis man vil lære landets gode røde og hvide vine at kende).

Vinen det drejer sig om er en Noble House Riesling Auslese 2011. Den er uden markangivelse, men det gør ikke noget. Weingut Dr. Pauly-Bergweiler er producenten. Du kan orientere dig om vingården på hjemmesiden.

Madsen er begejstret for vinen, der er alle pengene værd. Duften er vinunderlig, skriver han, ligesom smagen er ren og den afsluttes med et frisk syrebid. Vinen er sødlig.

Hvad skal man så med sådan en vin? Man kan læse bagetiketten og se hvad der anbefales. Man kan måske også med fordel lade være og følge Madsens råd om prøve den – bare for sjov, som han skriver – til “let salte, ikke for kraftige og fede skimmeloste”. Eller bare for sig selv, kunne det tilføjes.

Han giver ikke kun vinen 6 stjerner (af 6 mulige), men de er funklende.

Jeg måtte naturligvis i Føtex og købe to flasker Mosel Riesling Auslese til 119 kr. for begge, men jeg har ikke smagt vinen endnu.

Mosel Riesling Auslese

Etiketten ser således ud.

Mosel Riesling Auslese

Bagetiketten med de nødvendige formalia ser ud som herover.

Var det noget at prøve?

Auslese med glykol

Husker du den østrigske vinskandale i 1985? Det er snart 30 år siden, at nogle få, griske folk blandede en sjat glykol i østrigsk vin for at kunne hæve sødmegraden og konsistensen lidt – og tjene lidt ekstra ganske uretmæssigt.

Jeg købte på det tidspunkt et par flasker i Tyskland,som siden viste sig at være blandt de vine, der var forstærket på den nævnte måde. De kostede kun få mark – og de to flasker Auslese har fået lov at ligge til nu. Vinen var en St. Margarethener fra Burgenland, eksporteret på tank til Alsheim i Tyskland, hvor den er aftappet.

Østrig vinskandale 1985 Østrig vinskandale 1985

Årgangen var 1983, druensammensætningen ukendt, men det fremgår, at det er tale om en kvalitetsvin af en særlig modenhed og plukkemåde. Tak skal du ellers have.

Østrig vinskandale 1985

Jeg smagte på vinen, da proppen var kommet af flasken. Den holdt meget godt og smagte måske mere sødt end man kunne forvente af en så gammel vin. Resten blev hældt ud – som det ses på billedet.

Siden har man vedtaget strenge vinlove i Østrig og der laves fremragende vin. Jeg synes det er en fornøjelse at smage Grüner Veltliner, nationaldruen, og gerne fra Wachau.

INFO:

Læs mere om den østrigske vinskandale 1985.

Læs fx om Domaine Wachau her.

Indkøb i Tyskland

Efter at have omtalt tre vandreture i grænselandet i de sidste indlæg, var tiden kommet til at køre hjem igen. Sådan går det – en god ferie slutter.

Inden vi kørte mod Sjælland var der imidlertid lidt at ordne. Vi kører ikke til Tyskland for at købe ind, men når vi er i Tyskland køber vi naturligvis ind. Det gør vi bl.a. fordi det er billigere at gøre det dér end i Danmark. Det sparede giver et tidskud til ferien og gør den lidt billigere.

Når vi er i Wassersleben kan man naturligvis besøge Fleggaard. Det er der så mange der gør, at det har været muligt at bygge en ny kæmpebutik. Her kan man få mangt og meget, men der er også uendeligt meget jeg ikke kunne drømme om at købe i butikken. Når man imidlertid kan få – som vi kunne – 10 bananer for kr. 3,33 er der ingen grund til ikke at slå til. Det blev da også til et par flasker vin, men når tysk vin foretrækkes er det ikke lige stedet. Man kan dog finde noget.

Vi kører til Harrislee. Der er ikke langt. Lige ved det centrale Markt finder man to supermarkeder, Lidl og PennyMarkt. I nærheden kan Aldi også findes.

Vi køber det vi har brug for. Et brød til 16 kr. i Danmark koster 9 kr. i Tyskland. Så enkelt er det. 400 gr. frosset spinat koster 3 kr. Det fungerer fint som kølebrik og kan spises til aften.

Når vi er færdige med supermarkederne, kan man gå en tur i Rossmann, der ligger samme sted. Her kan tandtråd købes for 6 kr., når den er på tilbud. God fod- og håndcreme fås også billigt – samt en masse andet. Det er klart umagen værd at bruge lidt tid i butikken.

Husk kontanter til brug i disse butikker.

Endnu en butik skulle besøges inden turen gik hjemover.

I foråret var min søn og svigerdatter et smut i Kaiserstuhl i Baden, da de var i Alsace. De hjembragte en vinprisliste fra Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil (ældste vin i listen var en rødvin fra 1964 til 300 kr.).

Man kunne godt få dem til at sende vin til Danmark, men portoen var ret bekostelig. Det var derfor glædeligt at opdage, at der er en forhandler af disse vine i Flensborg, eller rettere i Handewitt, men det er stadig ikke langt væk. Der blev derfor indkøbt nogle flasker Baden-vin fra Der Weinhändler.

Kør et smut dertil og køb nogle flasker tørre Müller-Thurgau, Weissburgunder, Grauburgunder og Spätburgunder og nogle sødlige Ruländer. Det var alle druenavne. Hvis du kan lide syren i dansk frugt, bør du kunne lide disse fortrinlige vine.

Og så gik det ellers mod Sjælland efter nogle gode dage i grænselandet.

 

Württemberg

ABC Scandinavia er nu nået til W i 3. omgang og atter er det om tysk vin.

Vindyrkningsområde Württemberg er Tysklands 4. største område. Det er et rødvinsrområde. Mere end 70% af den vin, der fremstilles, er rød.

De mest dyrkede rødvinsdruer er Trollinger, Roter Schwarzriesling. Lemberger og Spätburgunder.

Weinanbaugebiet Württemberg strækker sig ned til Bodensøen og de kendeste byer er Stuttgart og Heillbronn.

At et vindyrkningsområde ligger langs floder er ingen tilfældighed. Der er gode skråninger, der giver en god eksposition mod solen og dens stråler reflekteres yderligere fra flodens vand.

Floden i Württemberg er Neckar og langs 3-4 bifloder dyrkes også vin.

Der er mange små vinbønder i Württemberg og følgelig er der mange andelsforetagender.

Der skulle være gode muligheder for at smage på vinen lokalt, hvis man er der, idet der er ikke færre end 200 vinfester i løbet af et år. Skulle man foretrække en vandretur, har der været en vinvandrervej de seneste 25 år.

For mange år siden var jeg i konkurrencesammenhæng i Württemberg og jeg har fundet et par billeder frem fra dengang.

Jeg tog et foto af en reklameplakat, der tydeligt siger at en kvart liter Württemberger om dagen skulle være en god ide.

Württemberg vin

En tidligere Weinkönigin, hvis navn jeg ikke længere husker, holdt et fint foredrag om områdets vine, og hun ses her sammen med den daværende vindronning.

Württemberg vin

Alle tyske vindistrikter udvælger hvert år en vindronning ved konkurrencer mellem vinvidende døtre af vinbønder. Blandt områdernes vindronninger finder man Tysklands.

Nu begynder det at blive vanskeligt at skrive om tysk vin – faktisk skriver jeg kun om Z, når vi når dertil.

Her er linket til andre deltageres W.

Tilføjelse: Berlingske fortæller i dag, at der er en vinfest i Hamburg fra 27. juni til 14. juli 2012. Den kaldes Stuttgarter Weindorf, og finder sted for 27. gang i Hamburg. Der er 60 udstillere med i gennemsnit 5 vine hver – fra Württemberg og Baden.

Selve Stuttgarter Weindorf finder sted i slutningen af august til knapt midten af september i Stuttgart.

Skulle vejen falde fordi er der muligheder for at gøre sig bekendt med et større udvalg af vine fra Württemberg. Her er derfor linket til Stuttgarter Weindorf, der omtaler begge de her omtalte vinfester.