Det er ikke let at forlige sig med at chance også kan være lig med risiko.
Forleden kunne man høre denne sprogbrug et par gange i TV.
Nordenfjords er der faldet ikke så lidt regn i en enkelt døgn, og der er vel næppe nogen på de kanter, der ser det som en chance, at der kommer mere regn. Mon ikke det snarere er en risiko, at der kommer mere vand ned og forstyrrer håndteringen af det alt for meget der er faldet – og som er løbet ned ad den jyske højderyg og har forvandlet et par småbække til en samlet flod, der ødelægger vejen, som vandet ikke kan ledes under. Blandt andet.
Chancen for regn knytter sig i min tankegang til fx en hedebølge og tørke. Her savnes vand.
Billedet har intet med Danmark at gøre, men er taget ved Gosausee i Østrig.
Det andet eksempel har at gøre med ebola-mistanken forleden. Her sagde den foran Hvidovre Hospital opstillede journalist, at der var fifty-fify chance for ebola. Også her ville jeg synes risiko er et bedre ord. Medmindre man er journalist på jagt efter sensationitis, hvilket man jo gik glip af, da det heldigvis viste sig ikke at være ebola.
Hvordan har du det med chance = risiko?
Chance: mulighed for et positivt resultat el. en gunstig udvikling • fx sejr, fremgang el. succes
Risiko er det modsatte. Synonymer: fare, vovestykke, noget som står på spil, tynd is, glatis, vovespil, risikomoment
Alt sammen hentet fra sproget.dk
Jeg er helt enig med dig, men det er måske ikke så enkelt endda, jvf. betydning 2 her: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=chance
Der er afgjort ingen her i Nordjylland, der ser det som en chance 🙂 Men det var da altid noget, at der ikke blev sagt “alvorlig chance”.
Nej, det regnede(!) jeg heller ikke med. Ja, det var fint man holdt til den mere enkle chance og ikke den yderligt komplicerende alvorlige chance. Må I komme oven vande igen.
Jeg er ganske enig med dig, og under betydning 2 burde der ikke stå “regnes af nogle…”, men “regnes af de fleste, journalister undtaget…” 😉
Det er en udmærket teori, at det er sensationstrangen, der løber af med dem.
Det regnede jeg også med, du ville være. Hvis de kære journalister satte taletempoet lidt ned kunne de måske nå at høre deres sludder. De vil aldrig indrømme at teorien kan være rigtigt, men de lyder unægtelig sådan.
Pingback: Vanessa atalanta | Kort og godt
Jeg giver dig fuldstændig ret i betydning af ordene chance og risiko. Det er næsten ikke til at forstå, at nogen mennesker ikke kender forskellen.
Nej, jeg forstår heller ikke det kan være så vanskeligt.
Jeg er så vant til den slags forfærdelige nedslidninger af meningen med det danske sprog, – det ved du vist godt! men måske kunne man rette op på det med en sprogpris til en mediejournalist, som taler godt.
De fleste radiojournalister har imidlertid ikke lært at forme de enkelte lyde i ordet, man er gået ud fra at udtalen af børnenes dansk ikke kan forbedres uden at man gør dem usikre og kede af det.
Tænk hvis man kunne lave kurser: “Få større vægt i dine argumenter ved at tale tydeligt!” For begyndere: Lær hvordan konsonanterne lyder!
For viderekomne: Lær at tale tydeligt uden at lyde forkert.
For experter: Udvid dit ordforråd …
🙂
Ja, det er trist, at det er så svært at høre forskellen på de to ord – og andre. En sprogpris er en ide. Faktisk er der er en den tydeligtalere i TV og det hører man klart når de har besøg af mumlerne.
Måske har du ret i at sproglig slattenhed kommer af frygt for at konfrontere børn med udtale.
Fin ide til et kursus. Man kunne tilføje: Forskellen på vægtig og vægtløs kommunikation.
Dette er et udmærket eksempel på, at hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Hungeren efter katastrofen og ulykken, som kan gøre ens seer/lytter/oplagstal større er dominerende over medmenneskelighed.
Inden for mit fag oplevede en landmand, som for år tilbage var mistænkt for at have mund- og klovesyge, at en af de belejrende journalister spontant udbrød “pokkers”, da analyseresultatet viste besætningen fri, og landmandens livsværk dermed ikke skulle nedskydes fra ende til anden samt dansk eksport skydes mia. baglæns på grund af restriktioner.
Det tror du har ret i. Det kunne jo gå hen og blive for kedeligt alt sammen, hvis vi var foruden sensationitis. Og jeg kan god lide du siger “Hungeren efter …” for det er hvad det drejer sig om. Dit eks med landmanden er muligvis symptomatisk, det er da også trist at det ikke stormer når journalisten har stillet sig op i det han tror er en storm.