Det er vanskeligt ikke at få det indtryk, at en række københavnske cyklisters hensynsevne lader ikke så lidt tilbage at ønske, når politiet kan give 31 bøder på en time på en almindelig mandag på en enkelt gade.
Selv en ældre herre, der blev interviewet i TV, mente han lige kunne nå at komme over et kryds uagtet trafiklyset ikke viste grønt længere – til gene for fodgængere og andre cyklister.
En ung kvindelig studerende kunne forklare, at hun bliver nødt til at holde sig til reglerne for cyklisters trafikale adfærd udelukkende fordi hun ikke har økonomi til at betale bøderne. Ellers ville det åbenbart ikke være noget hun ville overveje.
Men dog!
Mon arbejdsevnen er som den trafikale hensynsevne?
Jeg forstår godt frustrationen. Dog er det desværre over 30 år siden at cyklisterne begyndte at blæse på reglerne, og dette er åbenbart gået i arv, fordi nye generationer ikke har lært at opføre sig ordentligt…
Henrik, det er ikke godt at ordentlig adfærd er afskaffet!
Der foregår en evig krig mellem cyklister og bilister – må tit her på aarbejdet høre på (og deltaget i) de uendelige diskussioner mellem disse to vidt forskellige folkeslag om hvem der er de dårligste trafikanter.
Jeg har jo altid ment, at cyklisterne udnytter i groveste grad, at de er ‘de svage trafikanter’, og at bilisten altid vil få skylden, uanset at vedkommende ikke havde en chance.
Jeg er ganske klar over, at (for mange) bilister kører cyklister ned i højresving, men jeg kunne godt lide at se en statistik på, hvor mange bilister, der står på bremsen for at undgå en cyklist, der er på gale veje. Eller bander over en cyklist, der også skal dreje til højre, men bare ikke orker at række højre arm ud…
Jeg har læst et eneste eksempel på, at en cyklist måtte dele skylden med bilisten, som påkørte ham bagfra … på en landevej uden belysning, og cyklisten havde hverken reflekser eller lys på sig selv eller cyklen.
Sådan én kan ikke have sit liv særlig kært, skulle man tro…
Ellen, kontroverserne mellem cyk- og bilister er meget fint trukket op her, men i det indslag jeg så vare det mere fodgængere cyklisterne generede. Jeg hørte siden den kommunikationsansvarlige fra Dansk Cyklist Forbund forklare, at en holdningsændring ville være mere end ønskelig og at politiet meget gerne måtte forholde sig til problemet i hverdagen og ikke kun ved de særlige lejligheder hvor pressen var inviteret med.