Cyklistprøve og ufattelig uvidenhed

Det var tæt på, at der var sket et sammenstød mellem mig i bil og en skoleelev til cyklistprøve.

Overskriften er lidt barsk. Det var oplevelsen også. Her er historien om en skoleelev, der åbenbart ikke kunne kende forskel på højre og venstre eller ikke havde fattet noget som helst af undervisningen i færdselsadfærd, som man må gå ud fra går forud for deltagelse i en cyklistprøve for skoleelever.

På min vej fra hjemmet ud i verden, kører jeg nogle gange op ad en lille bakke. Vejen drejer på et tidspunkt 90 grader og det er ikke til at se, hvad der sker på den anden side svinget pga. for mange træer. En del bilister, der kommer fra den modsatte side, har det med at skære svinget lidt sløset og jeg har derfor lært at køre langsomt og besindigt rundt om hjørnet. Det var godt jeg gjorde det i går.

Nogle af deltagerne i cyklistprøven, skoleelever i velsagtens 6. klasse, var passeret, så jeg var klar over de var ude i trafikken. Lige før det nævnte sving kom imidlertid en elev cyklende – usynligt – i vejens venstre side. Jeg kunne ikke se hende, men pludselig var hun der, hun kørte lige ud for at kunne køre videre i højre side efter svinget. Men hvordan man kan finde på at køre sådan til en cyklistprøve er ret ubegribeligt.

Op på bremsen, blokering, to-tre meter drejde det sig om – og faktisk blev jeg ikke så lidt rystet over denne mærkværdige oplevelse efterfølgende. Hun fik et kraftigt signal af hornet, men det medførte blot et smil og en vinken.

Da jeg siden kom tilbage til hjembyen bemærkedes, at en gruppe på vel 10 cyklister, her iblandt 3 til cyklistprøve, skulle svinge fra en større vej til skolens mindre vej. Det blev gjort så tidligt, at de kørte i venstre side på skolens vej. Hold til højre, må budskabet være.

Det er godt nok utroligt. Undervisningen i færdselsregler og –kultur har vist ikke haft megen effekt. Det er ganske trist at konstatere, at eleverne netop i en alder, hvor det er vitigt de træner i at gøre ordentlig færden til en automatisk adfærd, lægger vægt på (det vil sige, de tænker nok slet ikke) at opføre sig trafikalt tåbeligt og risikabelt.

Jeg var kun få meter fra at ramme – eller blive ramt – af en ualmindelig mærkværdig cyklist. Det ville have været rigtig trist. Og så var hun oven i købet deltager i en cyklistprøve. Måtte det kære barn straks fatte, at man cykler i højre side.

Det gjorde de fleste.

Forrige post

Snoldelev Church

Næste post

Roskilde Airshow 2013

Comments

    • Pia
    • 22. august 2013
    Svar

    Pyhha, sikke en forskrækese. Sådan en episode kan nok få hjertet helt op i halsen og et benene til at ryste. Jeg håber sandlig den unge dame har lært noget af det.

      • Jørgen
      • 23. august 2013
      Svar

      Ja, det generede mig fysisk efterfølgende, men jeg kan tvivle på at den unge dame har lært noget. Man må dog håbe hun på et tidspunkt besinder sig og lærer forskellen på højre og venstre side af vejen. Og hvor man har at befinde sig.

  1. Svar

    Det er endnu mere ubegribeligt, hvis hun bestod den cykelprøve. Det må være den samme, som Københavns cyklister er igennem 😉
    Og hvem havde fået skylden ved en påkørsel? Jørgen.
    Det havde selvfølgelig være forfærdeligt, hvis du havde ramt hende, så måske er en påtale til skolen/politiet (er det ikke dem, der underviser børnene?) på sin plads her?
    I 6. klasse er man gammel nok til at (burde) være trafiksikker.

      • Jørgen
      • 23. august 2013
      Svar

      Hun bestod sikkert nok cyklistprøven, idet der ingen kontrol var i det sving. Jeg havde muligvis fået skylden, men så var godt nok blevet voldsomt vred. Jeg er glad for min sans for at forud tåbelig trafikantadfærd, og jeg sender et link hertil til skolen, der jo så kan benytte det til en diskussion blandt underviserne.

    • Eric
    • 23. august 2013
    Svar

    Ja, den slags kan starte adrenalinpumpen. Måske færdselsundervisningen (eller hvad det hedder i dag) skulle være mere, hm, differentieret.

    Men der er voksne, der kører på samme måde. Hver morgen ved 7-tiden, når jeg passerer en bestemt sidevej, trækker jeg cyklen ud på midten af vejbanen, hvis der ikke er bagfra kommende trafik. For netop her er der en voksen kvinde, som flere gange nær har vædret mig (eller omvendt), fordi hun ignorerer sin vigepligt og med dødsforagt kører ud uden at orientere sig. Jeg har råbt til hende, men måske er hun også døv.

    • Jørgen
    • 23. august 2013
    Svar

    Jeg der kom gang i adrenalinen. Jeg tror mange forældre (hvis de ellers fatter hvad det vil sige at færdes ordenligt) burde undervise der børn i at færdes. Dit eksempel er vel netop et eksempel på at fatteevnen er småtskåren eller bevidstløshedsniveauet er rigeligt højt hos visse trafikanter. Døve eller ej.

  2. Svar

    Det var da utroligt! Jeg ville tro at regel nummer ét for bløde trafikanter er: Undgå fejl ved at være forsigtig.

    Måske har eleven troet, at hun var så dejlig at man dyttede af ren og skær betagelse – eller også har hun været det, man populært kalder ADHD, som jeg oversætter til manglende realitetssans og manglende rytmefornemmelse resulterende i dårlig timing af livsvigtige bevægelser.

      • Jørgen
      • 2. september 2013
      Svar

      Regel nr. et e en god regel. Jeg skal ikke orholde mig til hvad der fik det kære barn til at cykle så mærkeligt, men al den undervisning hun måtte have modtaget har været utilstrækkelig.

  3. Svar

    Godt at det ikke gik galt – det lyder som om, det var tæt på.

      • Jørgen
      • 2. september 2013
      Svar

      Ja og ja.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *