For efterhånden et par uger siden fik jeg en mail fra Barbera i USA. Barbera havde set et billede af Gadstrup station på Roskilde Daily Photo. Hun fortalte, at hendes mands oldefar havde været stationsmester på Gastrup station i 1920erne. Det var Ole Toppenberg. Havde jeg mon nogle oplysninger?
Ikke umiddelbart, men det kunne måske lade sig gøre at finde ud af noget.
Jeg så efter i folketællingerne på arkivalieronline.dk. Ganske uden resultat. Det var egentlig mærkeligt, idet jeg havde en forventning om, at stationsmesteren (sådan var titlen før den blev til stationsforstander) måtte bo på stationen. Der var jo, som det ses på billedet Barbara sendte og som jeg gerne måtte bruge, en del personale.
Hvad så? På det lokale bibliotek kendte man ikke Toppenberg, ej heller i den lokalhistoriske forening. Jeg lånte imidlertid bogen om Gadstrup og Syv Sogne (udgivet i 1953), og heri – på side 113 – var der en lille side om Gadstrup station.
Gadstrup station lå slet ikke i Gadstrup. Den lå i Snoldelev.
Det har jeg naturligvis aldrig tænkt på, for hvorfor i alverden skulle det dog være sådan. Forklaringen er den, at Snoldelev sogn strakte sig ind i Gadstrup, som byen er nu, og når man byggede en station, hvor den nu ligger, lå den naturligvis i Snoldelev. At den kom til at hedde Gadstrup station forklares med, at Gadstrups borgere var mere engagerede i opførelsen af stationen end Snoldelevs, og med at man allerede havde opført og navngivet Gadstrup andelsmejeri, der også lå i Snoldelev.
Sådan er det til at forstå, at det ikke var let at finde Ole Toppenberg, som ses på billedet.
Da dette var blevet klart, var det ingen sag at finde Ole Toppenberg og hans familie i de relevante folketællinger. Han kom til Gadstrup station i 1918 og var benævnt som stationsmester i de første folketællinger, men stationsforstander i den fra 1930.
Nu ligger Gadstrup station i Roskilde. Nå, ja, i alle tilfælde i Roskilde kommune.
Hvem kunne da også lige have forestillet sig den slags omveje? Og at Gadstrup station flytter så meget rundt i riget? Gad vide, om Havdrup station lå i Havdrup? 😉 (Det gjorde den vist nok …)
Det viser lidt om, hvor svært det må være at dykke ned i historien, og at det nærmest kan være tilfældigheder, der gør, at man kan komme videre.
Jeg havde ikke forestillet mig det, men det er klart at det kan ske, når udstrækning tages med i overvejelserne.
Jeg har også et eksempel på, at den by som reelt fik bygningen ikke også fik navnet.
Klinteskolen ligger ikke i landsbyen Klinte, men i nabolandsbyen Nørreby.
Det var også en måde at dele sol og vind lige på. Måske er dette også tilfældet med stationen.
Jeg tror det har at gøre med at Gadstrup station har ligget meget nærmere Gadstrup by end Snoldelev by – men sognekommunerne eller sognene har haft en større udstrækning. Byen har ikke nødvendigvis ligget centralt i sognet, tænker jeg.
Det er naturligvis forvirrende for folk, der gerne vil finde informationer.
Jeg sendte en kommentar i eftermiddags til dette indlæg – er den væk? Eller ligger jeg og spræller i et spamfilter? Tarveligt af systemet …
Det er noget af et detektivarbejde at grave gamle oplysningner frem, kan jeg se, men det er lidt pudsigt, fordi du nok aldrig havde tænkt på grave lige netop i dette, hvis ikke Barbera havde set det billede af Gadstrup station.
Det er det, jeg siger: Man bliver så klog af blogland – på flere måder.
Begge kommentarer var havnet i spamfilteret – mærkeligt nok.
Jeg havde ikke tænkt at gøre noget ved det, men det har vært meget sjovt at se lidt på.
Her i området hed sognene eller kommunerne Vejby-Tibirke, Valby, Helsinge, etc. alle steder var der en kirke, og man kan høre på “Vejby-Tibirke” at det endda var to kirker, to sogne, som var slået sammen. Det tyder i mine øren på at der faktisk har været meget tæt befolket. En beretning jeg læste om skik og brug i Nordsjælland forklarede at to sønner som skulle arve, delte jorden, og derved blev ejendommene mindre og mindre – og befolkningen tættere. Andre steder røg de overskydende mænd jo ud som søfolk og byboer eller noget i den retning.
Ud fra sådan en befolkningsmæssig betragtning synes jeg det er rart at se, at stationen (og posthus) var arbejdsplads for mindst 9 mennesker, og selv om lønningerne var små kunne man jo klare sig ved at hjælpe hinanden med alting.
Hvor vækker sådan et billede mange tanker.
Jeg synes det er meget smukt at se den stationsbygning. Den har mere udsmykning og mere kvalitet end på Tisvildelejestrækningen, men her har bygningerne også fået lov at forfalde gennem de sidste 20 år.
Arvereglerne i Nordsjælland ligner dem i Bourgogne! Jeg er helt klar over at administrative sogne og sognekirker har hængt sammen, men her var det bare ikke lige til at forstille sig dette når man er tilflytter. Det er et meget godt eksempel på beskæftigelse. Nu er stationen ikke betjent og bygningen er udlejet til et it-firma. Jeg kan også godt lide sådanne billeder.
Thank you for putting this on your blog and emailing me about it. It was fun to read it using translate.google.com. If you know of another translator site that would give better translation please let me know.
My mother-in-law, age 93, is amazed that I can find this information and is looking forward to my report on our return from Europe.
Tak for at sætte det på din blog og e-maile mig om det. Det var sjovt at læse den ved hjælp af translate.google.com. Hvis du kender en anden oversætter websted, der ville give bedre oversættelse så lad mig det vide.
Min mor-in-law, alder 93, er overrasket over, at jeg kan finde disse oplysninger, og ser frem til min beretning om vores hjemkomst fra Europa.
Thank you for the comment. I only know google translation, but if this one has transladted your english into danish, it is Ok and understandable. There are faults and google ought to know mother-in-law is svigermor in danish.