Dansk anno 1550

Det skal straks være indrømmet, at jeg ikke er daglig læser af biblen, og slet ikke af Christian III’s ditto fra 1550

Verner Dahlerup giver i sin bog “DET DANSKE SPROGS HISTORIE I ALMENFATTELIG FREMSTILLING” (1896) imidlertid en prøve på hvor let det er at læse det danske sprog den gamle bibel er skrevet i.

Skulle du have lyst til at bruge et øjeblik på at læse de to afsnit fra 1550 følger de her:

P1140454

Det var ikke så vanskeligt, vel?

Tags: ,
Forrige post

Østrig tur–retur sommeren 2016

Næste post

Gewürztraminer og gewurztraminer

Comments

  1. Svar

    Det var overraskende nemt.

    Er det i `øvrigt ikke Paulus? Jeg er ikke bibelstærk.)

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Enig. Jeg tror nu du er langt mere bibelstærk end jeg er. Jvf. Farmers kommentar passer det fint med Paulus.

  2. Svar

    Næh, det var umiddelbart forståeligt. Men havde det nu været skrevet i den tids håndskrift, så var det nok ikke gået lige så nemt 🙂

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Det tror jeg du har ganske ret i.

    • Jan
    • 1. juli 2016
    Svar

    Jeg hæfter mig nu mest ved ordet i bogens overskrift, nemlig “almenfattelig”. Herligt og meget sigende ord.

    …næh, – det var ikke slemt. Nu gør jeg mig mest i det danske sprog i perioden 1800 til 1870 (sådan ca.) og det er sådan lidt det samme (Skal så her også nævne, at jeg ofte læser amerikansk for perioden 1855 til 1900 (sådan ca.) og det kan være lige så “højtravende”/poetisk i sit sprog).

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Jeg måtte naturligvis have hele titlen med, idet jeg også faldt for almenfattelig som et glimrende ord, der dog dog havde mere relevans i forne tider end nu.
      Du er i god træning med læsning af det gamle sprog, vort som amerikansk.

  3. Svar

    Afgjort nemmere end finsk, men det hjælper også, at teksten ikke er trykt med gotiske bogstaver 🙂

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Ja, finsk er ikke så let at læse og ville givet være endnu vanskeligere hvis gotiske bogstaver var anvendt.

  4. Svar

    Ikke de store problemer med selve læsningen.
    Men det var Paulus som skrev breve til Korintherne, og hans -og dermed biblens- kvindesyn har jeg det svært med.
    I det der første korintherbrev fik han sat nogle ting på plads, så de der forraspede qvindfolk ku´ lære det een gang for alle.

    Det var 34. vers i samme brev til korintherne han belærte om, at: “Ligesom i alle de helliges Menigheder skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom ogsaa Loven siger.”

    -Og lidt før, i vers 11, tog har forskud på Koranens glæde ved tildækning, for: “Hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.”

    Herlig dreng, den Paulus. 🙂

    Nå, men det var jo teksterne sprog det handlede om. Er der også eksempler fra ikke-religiøse tekster?

    • Jørgen
    • 5. juli 2016
    Svar

    Kvindesynet har vel holdt sig til nutiden – jeg husker det komme til udtryk på min gamle arbejdsplads derved at kvinder i grupper ofte ikke sagde noget, men henviste netop til det du citerer. Måske er det ved at ændre sig noget .
    Det er vel heller ikke så længe siden danske kvinder holdt op med at bruge tørklæde, men også det har heldigvis ændret sig. Sådan da.
    Ku’ være man skulle læse lidt i biblen!
    Jeg skal siden vende tilbage til bogen og se hvad der er af gode eksempler på den danske sprogudvikling. Faktisk er den lille bog ganske interessant at læse. Faktisk skulle der gå godt 56 år fra jeg fik den af en eller anden til jeg begyndte at læse den.

  5. Svar

    Der står jo at det er et brev til korinterne, og det betyder at det er Paulus, som hijackede kristendommen. Men jeg ved godt at mit syn på Paulus er lidt forskelligt fra så mange andre syn.

      • Jørgen
      • 8. juli 2016
      Svar

      Det står det – og du må naturligvis have det syn på Paulus du vil.

  6. Svar

    Overordentlig let at læse.

    Ham Paulus har jeg det meget svært med. Han er en af grundene til, at jeg har skumle planer om at nærlæse Bibelen på et eller andet tidspunkt, så jeg kan få ham sat på plads – ikke så lidt af en opgave, og jeg har jo så mange planer …

      • Jørgen
      • 5. november 2016
      Svar

      Ja, det er lidt overraskende synes jeg. God fornøjelse med ham Paulus!

  7. Pingback: Sommerferie i Østrig–9. dag. En gråvejrsdag i Virgental - Kort og godt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *