ABC Scandinavia er i anden omgang nu nået til Ø.
Af en eller anden ikke nødvendigvis særlig tydelig grund er ordet ødeland dukket op i bevidstheden. Ødeland er betegnelsen for en person der øder sine penge og andre værdier bort. Det er et gammeldags udtryk, der helst ikke skal følge den nymodens dille med at dele ord i to, der skal skrives i et. Øde land. Ødeland. Jeg så øde land brugt til betegne den nordjysk gastronomi med. Nordjylland – et gastronomisk øde land.
Egentlig tror jeg associationen til ordet kobler sig på de seneste dages heftige debat om fattigdom i Danmark og den nogle ødsle opfattelse af, at en person med et hjemmeboende barn, der modtager godt 15000 kr efter skat om måneden, skulle være fattig. Det er en ødelandstankegang at mene det – og det er der vist forresten heller ingen der – efter passende omtænksomhed – fortsat gør.
Spændende bliver det at følge om effekten af denne debat bliver, at der skabes lidt større afstand mellem det arbejdende og bistandshjælpsforsørgede folk.
Lad os håbe det sker inden landet er lagt øde.
Uden sammenhæng med ovenstående bringes et øjebliksbillede tegnet af mit ældste barnebarn på 7 år:
Ødeland – øde land. Ja, det er godt nok to meget forskellige ting.
Den fattigdomshistorie bar yderligere ved til det bål, regeringen vel brænder sig grundigt på på et tidspunkt… Den er et godt bevis på, at det er meget lettere at sidde i opposition. Nu skal de til at tænke selv, hvilket foreløbig ikke går særlig godt 🙂
Flot græskarmand. Ligner det da. Hvis jeg tager fejl, skal du ikke fortælle dit barnebarn det 😉
Ja, man skal vare sig når man skriver ord. Nu er fattigdomshistorien dæmpet, men det var godt at få den frem. Selv den tidligere statsministers kommunikative begrænsninger er gledet i baggrunden – men sådan går det jo. Måske er det en græskarmand – ved det ikke, jeg syntes blot den var fin.
Heisann!
Det er fascinerende å filosofere over ordenes betydning.
Jeg ante ikke at det hadde noe med folk å gjøre. Helt umiddelbart tenker jeg kun på et område der det er langt mellom folk og fe.
Sjøl om vi har et felles språk, har det nok tatt litt forskjellige veier angående innhold.
Ha en fin adventsuke ;:OD)
Jo, det er meget forskelligt hvordan sproget udvikler sig og hvilke betydninger, der kan lægges i en række forskellige ord. Derfor er det vel også sin sag at lære fremmede sprog – til forskel fra modersmålet.
Ødeland, ja, det skal man have hørt eller læst for at gætte, hvad det betyder, hvis man ikke får sammenhængen 🙂
Land bruges åbenbart fordi det er tradition og måske kommer det ved at betegne en sløset mand (landmand) som én, der skader landet eller ødsler sin jord væk.
ODS siger om Ødeland: se Land 8) – og deri står:
(ænyd. fygeland, landstryger, skadeland, forøder, ødeland, ødeland) i personbetegnelser; dels (nu næppe br.) i treleddede betegnelser som Flak-om-Land (Moth. F251. VSO.II.94 (“i daglig Tale”)), Føjtom-Land, landstryger (Moth.?F439), Vadi-Land, ukyndig skipper, der sætter sit skib paa grund (Moth.?V8. jf. VSO.VIII.22); dels i ssgr. som Skade-, Ødeland (s. d.).
Ordet findes i ældre dansk i begge betydninger:
(Faust) beslutter at hjælpe Naturen og af Ødelandet skabe frugtbar Jord. Roos.?HS.185.
Tak for oversigten om oprindelsen – jeg slog ikke selv op i den store gamle ordbog, men den er jo fin til at forstå hvorfra ord har udviklet sig. Sædvanligvis fra noget ganske konkret.
Hov – jeg glemte at skrive at det er en herlig tegning, og den kunne godt føre tanken hen på en ødeland 🙂
Måske er det en tegning af en ødeland, ved det ikke.