På vej fra et møde hørte jeg en radioudsendelse. Det var noget med mænd og sauna.
En af disse mænd var en ældre herre på 87 år. Han havde været med i 2. verdenskrig og også i den efterfølgende Korea-krig.
Her blev han ramt i hovedet – og opfattet som død.
Det var han ikke, men efter at være blevet transporteret til USA, fulgte et hospitalsophold på 2 år. Da han mærkede, at han kunne bevæge en tå, tænkte han, at det var begyndelsen – og en lang hård træningsperiode fulgte. Af lægerne havde han erfaret at resten af livet skulle tilbringes i kørestol – men det ville han ikke høre tale om.
Intervieweren ville vide, hvad det vigtigste han havde lært af dette forløb var.
Det var at dagen i dag er den vigtigste.
Dagen i går kunne han ikke gøre noget ved. Dagen i morgen kunne han ikke vide, hvordan ville blive.
Derfor havde han siden levet efter devisen:
DET ER DAGEN I DAG DER VIGTIG.
Grib dagen – carpe diem.
This entry was posted on Thursday, January 31st, 2008 at 11:14 am and is filed under Personlig udvikling, Tid. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
2 Responses to “Det er dagen i dag der er vigtig!”
1. Spinks Says:
January 31st, 2008 at 11:36 am
Grundlæggende et meget ‘oppe i tiden’ synspunkt, der passer vældig godt ind i de flestes opfattelse af, at der er for meget stress på og at vi enten er så bekymrede eller forventningsfulde, men i alle tilfælde så orienterede mod fremtiden eller fortiden, at vi ikke evner at leve i nuet. Underforstået: Det er noget skidt, der alt-i-alt gør os mere ulykkelige.
Der findes formentlig et to-cifret antal hyldemeter med pseudo-psykologisk selvudviklingslitteratur, der støtter dette synspunkt, og efterhånden kunne det være helt rart med nogle modsynspunkter.
Hvad f.eks. med denne vinkel: Hvis du kun lever i nuet har du stilstand og ingen bevægelse. Det der udvikler er forestillinger om fremtiden og erfaringer (fra fortiden).
Jeg hørte i en (også i en radioudsendelse!) en klog person referere til, at fængslede indianere (i USA under krigen) døde ‘af sig selv’. Årsagen skulle være, at de netop levede i nuet og derfor ikke havde en forestilling om at livet kunne ændre sig til det bedre.
I øvrigt er det utænkeligt at bemeldte 87-årige ikke har haft en fremadrettet forestilling om at livet kunne blive bedre. Det kan godt være at dagen i dag er vigtig – og måske det vigtigste – men måske er det er håbet om en bedre fremtid, der giver energien til at udmønte dette mantra i praksis.
2. Jørgen Carlsen Says:
January 31st, 2008 at 11:49 am
Ja, du har selvfølgelig ret. Vi kan ikke se bort fra at alle påvirkninger m.v. passerer igennem vores livserfaring – og på den baggrund fremkommer vores reaktion. Den gode mands tanke, da han mærkede tåen, var da også at tænke at resten så også måtte kunne komme i gang. Så “dagen” er alt for snæver som afsæt for udvikling. Men den god til nærvær.