Det funktionsopdelte samfund

I den senere tid har der været en del skriverier om folkets efterladenskaber på plænerne i Kongens Have og i Folkeparken i Roskilde.

Der er ikke noget særligt nyt i, at folket skovsviner de nævnte steder. Det koster skatteyderne flere hundredetusinde kroner om året at fjerne affald efter fredagsfester m.v. i Roskilde.

Jeg har hidtil troet, at folk lod skidtet ligge, fordi man har lært, at mor klarer ærterne, men nu har jeg forstået, at det ikke er et udslag af dårlig opdragelse, at vi smider øldåser ud af bilerne og lader affald ligge hvor vi færdes.

Det er en konsekvens af det funktionsopdelte samfund.

Det kunne måske også være en konsekvens af egokratiet.

Således bliver man stedse klogere.

12 thoughts on “Det funktionsopdelte samfund

  1. Stegemüller

    Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med “en konsekvens af det funktionsopdelte samfund”. Kan/vil du forklare det lidt nærmere?

    Uanset hvad er det noget svineri.

    Svar
    1. Jørgen

      Som jeg hørte det, blev adfærden – at man lader sit affald ligge – forklaret med det funktionsopdelte samfund. Jeg forsøger mig med en smule ironi. Det er ikke fordi jeg har nogen særlig dyb forståelse af begrebet.

      Det funktionsopdelte samfund er et samfund, hvor en masse systemer er sideordnede og ikke hierakiske. Hospitalsvæsenet har brug for patienter, politikerne for stemmer, dommerne har brug for forbrydere, psykologer for klienter, skrald-indsamlerne har brug for efterladt skrald. Lidt mere kan findes ved at google fænomenet..

      Svar
  2. Rasmine

    Jeg håber da ikke, at du har ret – hvis jeg altså har forstået “det funktionsopdelte samfund” rigtigt. I så fald er det et godt eksempel på, at det ikke altid nogen fornøjelse at blive klogere.

    Svar
    1. Jørgen

      Jeg håber heller ikke jeg har ret. Det er meget lettere at forstå, hvis man kalder det hensynsløshed.
      Enig i at det er noget skidt at blive klogere på skidt på denne måde.

      Svar
  3. Eric

    Et glimrende eksempel på, at dysfunktionel adfærd er med til at øge bruttonationalproduktet. Jeg sviner, du rydder op. Ryddede jeg selv op, ville det koste arbejdspladser, og BNP ville falde.
    Jeg er så gammeldags, at jeg er fløjtende ligeglad. Folk skal rydde op efter sig!

    Svar
    1. Jørgen

      Ih, hvor ville vi kunne blive velhavende, hvis alle sviner endnu mere.
      Jeg er på tilsvarende vis gammeldags, hvilket der er god grund til at glæde sig over.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.