Død ved Nedstyrtning med Flyvemaskine

Slægtsforskning er en spændende beskæftigelse. Interessen herfor medførte for en tid siden en tanke om, hvor mange mennesker der døde af Den spanske syge i 1918 – 20 i Gadstrup sogn. Spørgsmålet kunne ikke besvares, idet dødsårsag ikke blev anført i kirkebogen.

Blikket faldt imidlertid på en ung mand, der var død i Gadstrup og begravet i Gentofte. Hans navn var Frede Poul Nehm. Han døde 28. juni 1919 i Ramsølille. Det fremgår af kirkebogen for Gadstrup sogn, at denne 20-årige unge mand var en direktør fra København.

Helt til højre i kirkebogen oplyses det, at han er “Død ved Nedstyrtning med Flyvemaskine”.

Måske er der en historie at finde på nettet om denne dramatiske begivenhed, der fandt sted for snart 105 år siden?

En artikel fra Ribewiki fremgår også af Vragwiki. Der er linket til 3 avisartikler om ulykken.

Den unge direktør solgte importerede tyske krigsflyvemaskiner fra verdenskrigen, og det var i en sådan (en Rumpler) han og køberen af den var på vej fra Ishøj til Langeland, da det gik galt. Passageren er, som det fremgår, også nævnt i Gadstrup kirkebog. Han var en 38-årig grosserer ved navn Georg Aistrup. Han ville overraske sin familie, der var på Langeland, med det nyindkøbte fly.

Piloten var advaret mod at flyve, men valgte at gøre det alligevel.

Folk ved Snoldelev kunne høre, at motoren ikke fungerede normalt og flyet faldt ned fra 100 meters højde, som “et vissent blad” og brød i brand. Det skete på gårdejer Svendsens mark udenfor Gadstrup nærmere Ramsølille. Pilot og passager omkom ved styrtet.

Det var naturligvis en historie, der, som nævnt, havde pressens bevågenhed. Roskilde Avis havde en stor artikel på side 1 og 2 mandag den 30. juni 1919. Må jeg foreslå at læse artiklen, enten via linket eller via dette link til PDF-filen af de to sider. Den voldsomme dramatik situationen frembød kan tydeligt fornemmes i teksten.

Skulle det i øvrigt have interesse, er der et meget stort antal avisartikler at finde på Mediestream.dk

Det er muligt at tilgå artikler m.v. ved at benytte søgefunktionen eller ved at finde en given avis udgivet en bestemt dato.

Forrige post
P1010443
Haven

Coronabesøg for 4 år siden

Næste post

Vægt

Comments

  1. Svar

    Tak for en spændende om end trist historie, og tak for linket til Mediastream. Dit indlæg fik mig til at huske de mange timer, jeg engang brugte i bibliotekets læsesal på at læse aviser på mikrofilm i jagten på noget, som er uvæsentligt i denne forbindelse. Dér har digitaliseringen sandelig gjort livet nemmere for den informationssøgende.

    1. Svar

      Velbekomme x 2. Der er i alle tilfælde mængder af information at finde i de gamle aviser. Det er ikke alle aviser der er adgang til, men her kan man vist få denne adgang, hvis man bruger kommunens netværk på f.eks. biblioteket.

  2. Svar

    Denne artikel fra din hånd er guf for mig.

    En af de skønne ting ved slægtsforskning er, at man “må” beskæftige sig med lige det, man har lyst til.

    Jeg skrev fx om den unge modstandsmand med dæknavnet Lasse Sommer, der blev skudt af tyskerne ved Lauringe Mose, fordi jeg fandt historien spændende, og jeg har sådan ca. 27 led ude en relation til ham. Men beslægtede er vi altså ikke.

    Det er godt, du informerer om Mediestream, hvor der virkelig er meget godt at hente. Også for ikke-slægtsnørder. Jeg har for eksempel fundet frem til at min oldefar (hattemagermesteren) solgte fine lægge-høns fra Mesterlængen på Brede.

    Ad den spanske syge: Min morfar skrev i sine erindringer, at hans mor døde af den spanske syge, og tidspunktet (1923) passer også godt nok.

    Men det er enten en vandrehistorie eller en erindringsforskydning, for dødsattesten siger: “Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose”.

    1. Svar

      Ja, historien er spændende og tragisk på samme tid – og den er inspireret af slægtsforskning, men har ikke noget med min slægt at gøre. I modsætning til din om Lauringe Mose.
      Mediestream er aldeles glimrende. Det er meget interessant, i sproglig henseende, at din morfar solgte lægge-høns. Jeg ville jo mene, at han solgte ligge-høns. Høns lægger æg, når de har lagt nok, lægger de sig på dem og bliver derved til ligge-høns. Når man imidlertid kigger lidt i ordbøgerne, ser man i Ordbog over det danske sprog, at man slet ikke har begrebet liggehøns. Her er lægge-høns sådanne høns, der lægger mange æg. Og det skal der jo også til for at der er nok at ligge på. Så han solgte lægge-høns, ham den gamle.
      Måske var den spanske syge drevet over i 2023, men din morfars mor har måske haft den og haft mén af den. Ved ikke.

      1. Svar

        Jo, det har du ret i, for der står i annoncen fra “Kjøbenhavns Amts Avis. Lyngby Avis”:

        “1 Andrik og 3 Ænder. Store hvide. 1. kl. Æglægger, straks til salg. Stegemüller, Brede” og det var min oldefar (ikke min morfar), der var “Stegemüller, Brede”.

        Tjah, måske er “Tub. Pulm.” altså “Lungetuberkulose” mén af den spanske syge i 1923 (ikke 2023) det ved jeg ikke.

        Men der er generelt en tendens til, at man sagde, at mange flere havde haft den spanske syge end mennesker, der rent faktisk havde haft den (har jeg læst mig til, men jeg kan desværre ikke huske hvor).

  3. Svar

    Som Erik skriver, så er det da blevet nemmere med at søge historier frem. Man skal blot vide hvor man skal søge 🙂 Min far kørte troligt som pensionist til Viborg for at dykke ned i arkiverne i forbindelse med slægtsforskning, men det bedste for hans børn og hans søskendes børn var at han interviewede alle sine søskende, da han gik på pension og skrev det ned. Det var og er en guldgrube af god viden om vores familie

    1. Svar

      Uh ja – den slags er guld!

    2. Svar

      Ja, mediestream er glimrende. Gid mange flere ville gøre/have gjort som din far, nemlig at have sørget for en grundig fortælling fra kilderne selv. Jeg savner i høj grad at have dokumenter fra mine slægtninge, men ingen var særligt skrivende og intet – stort set – foreligger. I må være glade.

  4. Svar

    Det kan være, jeg skal dykke lidt mere ned i den slags beskæftigelse, når jeg på et tidspunkt ikke er så travlt optaget af min have. Eller af strikketøjet. Jeg kan sagtens forestille mig, at det må være nemt at blive grebet af det.
    Din historie i dag er sikkert en, mine farforældre har talt om. De købte gården i 1911 og boede således lidt uden for Havdrup i 1919.

    1. Svar

      Det har været ganske spændende at lære aviserne at kende og slægtsforskning i det hele taget.
      Dine farforældre har givet vis været optagede af den ulykke, som man må antage gjorde et stort indtryk i lokalområdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *