Dyrtid 1854

Dyrtid har for mig altid været forbundet med dyrtidsregulering, dyrtidsportioner, Løndmodtagernes Dyrtidsfond og inflation. Begrebets opståen har jeg ikke tænkt meget over, endsige hvor længe det har været i brug. Holberg brugte det, og holder gøgen ved at kukke efter Sankt Hansdag, bliver det dyrtid, se ODS.

Det er selvfølgelig ret ligetil at forstå, at mange forskellige tidspunkter kan have været dyre tider at leve i. Andre har ikke været helt så dyre. Sådan går det – og har gået – lidt op og ned.

Forleden faldt jeg over Folkekalender for Danmark 1854. 

Dyrtid og dens farlige følger blev tydeligt illustreret af ovenstående tegning. Kusken var åbenbart ikke villig til at dele med hesten, det afmagrede øg.

Tags:
Forrige post
Høhøst i Østrig
Rejse

Hvad lever man af i Osttirol?

Næste post

En falsk nyhed

Comments

  1. Det har jeg aldrig tænkt over, men selvfølgelig er er en grund til, at det moderne begreb blevet navngivet således.
    Og nu er der kun et år til, jeg tror jeg vælger at få mine dyrtidsportioner udbetalt 🙂

      • Jørgen
      • 8. februar 2017

      Ja, det moderne begreb har, som mange andre, gamle rødder.
      Jeg venter med udbetalingen, men det er jo meget rart at vide de er der. De 70000 sparede kr i Sverige + LD = NZ?

    • Eric
    • 8. februar 2017

    Det har jeg aldrig tænkt over, jeg syntes vel at betydningen lå lige for. Krikken i kalenderen ville have haft godt af nogle dyrtidsportioner 🙂

      • Jørgen
      • 8. februar 2017

      Betydningen ligger lige for, men det er åbenbart et gammelt fænomen. Hesten ville sikkert være blevet glad for nogle portioner dyrtid.

    • Jan
    • 8. februar 2017

    Som (ex-) offentlig ansat har jeg ofte – før i tiden – tænkt på Dyrtid(-sportioner) 🙂

    Nu, hvor man er ex, så slipper man for at tænke på det, især fordi jeg valgte at få mit indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond udbetalt da jeg gik på pension som 60-årig for 1½ år siden 🙂 Der er mange gode weekendophold i de penge 🙂

      • Jørgen
      • 8. februar 2017

      Dyrtidsportioner var vigtige før i tiden, og er det stadig i form af LD. Jeg har ikke hævet pengene endnu, bankerne kan vist ikke gøre det så godt som LD.
      Smart nok at beløbet er målrettet weekendophold.

  2. Ja, – uha, jeg skulle lige tænke over tegningen og teksten en gang mere inden jeg forstod hvor satiren skulle ramme. Men det er en meget god illustration af hvad der sker, når man ikke sørger for at der er et købedygtigt publikum, som kan trække samfundet! 🙂

      • Jørgen
      • 9. februar 2017

      Jeg kunne ikke stå for denne gamle tegning med tekst. Og det må man jo have tænkt noget over dengang.

  3. Endelig er jeg for ung til noget: Dyrtidspensioner mv. Jeg synes, jeg hørte min far tale om det, men det var i 1972… Selv aner jeg ikke en brik om det – men jeg kan godt lide din hest.

      • Jørgen
      • 10. februar 2017

      Det er fint at du for ung til dette med dyrtidspotioner og den slags. Ja, det er en fin hest.

  4. Ja, tænk at man den gang troede, at man -uden at blive straffet nationaløkonomisk- blot kunne godtgøre inflationen pr. automatik til stort set samtlige danske lønmodtagere.
    Det gik så heller ikke, og en dag stod en socialdemokratisk finansminister og kikkede lige ned i afgrunden.
    Så blev pengene frosset inde og heldigvis forvaltet rimeligt fornuftigt og inflationen kunne derfor dengang igen få den effekt som lærebogen angiver: At man holdt lidt igen på køb af især udenlandske varer, som devaluering gjorde dyrere samt gjorde dansk producerede varer lidt mere konkurrencedygtige.

    Egentlig burde LD-midlerne brandbeskattes før udbetaling, for det var netop penge vi gav hinanden uden at have ydet nok for dem.
    Nu bliver de gildet væk og rejst op til skade for samme betalingsbalance; blot tidsforskudt.

    Heldigvis lever vi i en tid, hvor vi stjæler heftigt af børnebørnenes olie og gas i Nordsøen, så på papiret har vi råd til det, og det går så længe børnebørnene finder sig i tyveriet gennemført af os, som -gennemsnitligt set- stort set gennem hele livet brugte for meget og arbejdede for lidt.

      • Jørgen
      • 12. februar 2017

      Det var nu meget godt med den automatiske dyrtidsregulering. Det gjorde det lidt lettere at få det til at fungere som nyuddannet akademiker. Det viste sig jo at man ikke straks blev så godt aflønnet som opinionen havde ladet ane.
      Men det var da godt man indså at det måtte stoppe inden vi havnede i afgrunden. De indefrosne penge er fint forvaltet og det bliver de vist nok stadig. De bliver beskattet, pengene, men vist ikke så meget.
      Det er en skam man ikke kan være med når historien skal skrives om vores overforbrug og smådovne arbejdsindsats. Vi må i øvrigt håbe børnebørnene kan holde til arbejdslivets krav, men måske gør de som os, fordi de har set deres forældre gå i smadder pga stress.

Comments are closed.