En glatførerbekæmper

Der findes et omfattende regelsæt, der regulerer at man får tømt skraldespand hver uge. Når det er vinter øges kravene til husejerne. De skal glatførebekæmpe. Det er en forudsætning for at skraldet medtages.

Kommunen har d.d. været så venlig at meddele borgerne, hvad det går ud på, i en annonce i lokalavisen. Glatførebekæmpelse omtales et pænt antal gange, men mod slutningen mister forfatteren koncentrationen.

Glatførebekæmpelse bliver derfor til glatførerbekæmpelse – hvad det så end er. Fejlen gentages flere gange.

Det svarer til – som Kastholm påpegede forleden i Berlingske – at et universitet er en læreanstalt og ikke en læreranstalt.

7 tanker om "En glatførerbekæmper"

  1. Donald

    Det er forunderligt, som vi danskere kan ændre betydninger ved en bøjning – et enkelt bogstavs endelse. Og det er nemt inde i hovedet at se det for sig, at forstå betydningen af “glatfører-bekæmpelse”:

    Jeg har stillet min affaldsbøtte (fin grøn med låg) ud ved postkassen og nu har jeg gemt mig bag den med en lille, transportabel vandkanon, og renovationsholdet dukker op og døren til førerkabinen går op for at hjælperen kan hoppe ud, når han er ude råber jeg til føreren: “Det er farligt at køre i glat vejr!” og skyder på ham med vandkanonen.

    I en virkelig verden ville der forhåbentlig blive ringet efter en vogn med blå blink.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.