En håndsrækning

Det slog mig pludselig her til morgen, at regeringens forslag om fordobling af straffen for forbrydelser begået i bestemte områder, kan opfattes som en håndsrækning til en bestemt gruppe kriminelle.

Nogle mennesker foretrækker at tilbringe tilværelsen i fængsler. Det er fordi behovet for rammer og struktur kan tilgodeses i sådanne institutioner, men ikke på den anden side af porten. Jeg har i tidens løb mødt enkelte der havde det sådan.

Tilværelsen kan lettes for dem ved at de begår kriminaliteten i de områder hvor straffen fordobles. De behøver ikke at begå lige så mange forbrydelser som ellers. Til glæde både for de potentielle ofre, der ikke bliver ofre og for denne type kriminelle, der lettere kan opnå behovstilfredsstillelse.

Det kan muligvis kaldes en utilsigtet bivirkning.

Tags: ,
Forrige post

Infrastrukturdysfunktionalitet

Næste post

Medicin og priser

Comments

  1. Svar

    Den havde jeg ikke lige tænkt på, men du har da sikkert ret – jeg har hørt om folk, der begår forbrydelser udelukkende for at komme i fængsel.

      • Jørgen
      • 4. marts 2018
      Svar

      Det var også først i dag muligheden dukkede op hos mig.

    • Lene
    • 4. marts 2018
    Svar

    Tankevækkende og trist

    • Jørgen
    • 4. marts 2018
    Svar

    Ja og ja.

  2. Svar

    Dit gamle fag byder på mange indsigtsfulde konstateringer!

      • Jørgen
      • 19. marts 2018
      Svar

      Af og til dukker en tanke op …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *