Forrige indlæg havde en vis længde og var kun med et enkelt punktum. Sådan plejer jeg ikke skrive, men det var inspireret af en kongelig bevilling om adoption, som jeg har transskriberet for en bekendt.
Undervejs i arbejdet, gik det op for mig, at der var ganske få nøgleord og en utvetydig opbygning.
At eftersom sådan og sådan så sådan og sådan.
Det var det jeg ville forsøge i forrige indlæg. Det gik ikke helt sådan, men næsten. Og da skabelonen var klar, fløj ordene i en lind strøm ned på papiret ganske uden punktummer.
Det transskriberede følger på siden efter ovenstående billede, hvis det skulle være af interesse at se originalen.
Der står følgende:
Nr 371 Andersen, Niels, Leiehuus-
mand og Hustru Hansine født
Eriksen, Bevilling at adoptere
Pigebarnet Nielsine Jensen.
Christian den Niende
GV. (Gør vitterligt) At eftersom Leiehuusmand Niels
Andersen og og Hustru Hansine, født Eriksen af Næsby
under Sorø Amt udi V.L. (Vort Land) Sjælland for Os all.(allernådigst) have andra-
get, at de, som ei selv have Børn eller Livsarvinger,
i Barns Sted have taget til sig Pigebarnet Nielsine Jen-
sen, født paa den Kgl. Fødselsstiftelse d. 4de Januar 1880
og døbt sammested d. 6te s. M. og at det er deres Ønske, at
bem(eldte) N.J. maa ansees som deres eget Barn saa ville
Vi tillade, at bem(eldte) N.A. og Hustru Hansine, født
Eriksen maae adoptere ovenn(ævnte) N.J. saaledes, at den-
ne maa bære Efternavnet Andersen, saa at hendes
fulde Navn bliver N. A. og træde i Arv efter Andra-
gerne som deres ægte Barn, dog at Arvens Størrelse
for det Tilfælde, at Adoptionsforældrene maatte efterlade
sig Livsarvinger, ikke overstiger hvad Adaptionsforældre-
ne ved en testamentarisk Disposition lovligt kunde
have tillagt hende, og at Adoptionen ikke skal være til
hinder for, at den Længstlevende af Adoptionsforældrene
forbliver hensiddende i uskiftet Bo efter den Førstafdøde
uden hensyn til Adoptionsbarnets Alder.
Ligesom denne Vor allerh(øieste) Bevilling ikke
giver Adoptivbarnet nogen Ret til at arve Adoptiv-
forældrenes Slægtninge, saaledes taber det heller ikke
den det efter dets egne Slægtninge tilk(ommende) Arveret. Mht
Navneforandringen bliver i øvrigt det Fornødne at
tilføre vedk. Ministerialbog.
Givet i Vor kongelige Residensstad Kjøbenhavn
d. 3die April 1883,
Adm
Associationernes veje er uransagelige. Din transskription fik mig til at tænke på Knagsted, der samlede på kommaer, og jeg har med mellemrum tænkt på (når jeg læser kommafattige tekster), at samlingen burde være gået til et godt formål.
Det er ret heldigt, at hjernen ikke fungerer lineært, men ved at kroge griber fat i hinanden og netop giver anledning til sådanne associationer, som du her giver et festligt eksempel på. Der er vist gode formål nok at støtte med en kommasamling, så den er jeg med på.
Dengang kunne man virkelig tale om skønskrift – der blev gjort noget ud af det, må man sige.
Guds og associationers veje er uransagelige – sommetider ved man ikke engang selv, hvad der udløste en bestemt erindring.
Jeg havde en pudsig en med parfumen Tresor, hvis duft sendte mig direkte tilbage til min mormors henkogte pærer. Ingen andre jeg spurgte syntes duften mindede det mindste om pærer, men jeg får associationen hver gang.
Jeg kan godt lide de gamle håndskrevne dokumenter – i alle tilfælde dem jeg kan læse.
Ja, associationer er spændende. Jeg har jo det tilsvarende eksempel som dit med gammel kogt høne fra min mormors køkken. Det var associationen første gang jeg smagte en bestemt vin i Tyskland i 1986. Samme vin indgik i den afsluttende konkurrence og associationen dukkede op igen og sparede mig for en masse tid.