Meningen med turen til Stralsund og omegn var at gå ture. Men det var nu en af de gode oplevelser at stå stille og se på traner. Det skulle blot ikke vare ved.
Da vi var færdige med det storslåede skue, kørte vi lidt tilbage mod Günz og drejede mod Nisdorf (se kort lidt nede blandt billederne). Her stillede vi bilen ved hotellet og gik gennem byen for at fnde den cykelsti vi havde tænkt at gå ad, jvf.overskriften.
Vi mødte et skilt, der viste vej til Zühlendorf havn. De 4,6 km mente vi nok kunne klares. Gange 2. Vi havde gået lidt – det blev derfor lidt mere end 10 km i alt.
Her ses lidt af landskabet. Der var ikke mange højdedrag. Senere – ved vandet – gik vi på et dige med cykelsti.
Som det anes var det diset.
Her ses traneiagttagelsesstedet, vi kom fra, fotograferet fra cykelstien.
Undervejs kunne man se forskellige indretninger til regulering af vandet, her i en å,
og her et lidt mere omfattende anlæg. Ingen af delene så ud til at fungere.
På kortet kan man se cykelstien fra Nisdorf til Zühlendorf, og vi må være kommet forbi Teufelberg, et imponerende navn til et bjerg på 1,7 meter.
Efterhånden – se svinget på kortet – var vi kommet ud til vandet. Utalige svaner lå i læ, jvf. et lille udpluk af dem.
Længere ude var et stort antal svømmefugle forsamlet.
En enkelt sølvhejre kunne iagttages.
Efterhånden nåede vi frem til havnen, der var absolut undselig.
Efter en lille pause gik vi tilbage til Nisdorf og spiste lidt mad ved bilen.
Over byen svævede en glente.
Det var en god måde at bruge tiden på.
At vandre er godt for sjæl og krop, og når man så – som dig – har et kamera med, kan den smukke disede virkelighed foreviges . Dejlige billeder.
Det er godt at gå ud og gå en tur – og huske det via kameraet. Tak.
Dejlig “lille” tur 🙂 Er en hel del misundelig (Idag er Lillemor f.eks. på tur med Dansk Vandrer Laug til Hovs Haller i Sverige). Glæder mig til fortsættelsen 🙂
Forstår misundelsen – du har jo lige forklaret om dine gå-begrænsninger i dit seneste indlæg. Hovs Hallar er også på gøre-engang-listen her. Fortsættelsen følger – og jeg ved godt der mangler noget fra Østrig i sommer.
Oplevelserne med de mange fugle ser spændende ud. Ellers er landskabet vist ikke så meget anderledes end her.
Det var en god fodtur – med flyvende og svømmende fugle. Der var fladt.
Ja, der er godt nok fladt – lidt lige som da vi besøgte Fehmarn. Men i det mindste så I masser af fugle. Har du nogen ide om, hvor mange traner der var den dag? Det er en voldsom indflyvning, du fangede fra cykelstien.
Hehe, ‘Teufelberg’ 🙂 – men alt er jo relativt, og lige i det landskab er 1,7 meter vel næsten at regne for noget.
Jeg har ingen ide om hvor mange traner der var, men da jeg jo aldrig har set så stor en koncentration, synes jeg der var mange. På de kanter må man regne små bjerge for bjerge, fladt var der.
At vandre er dejligt. Om det er fladt eller i bjerge er faktisk underordnet. Der er altid noget at se på, hvis man har øjnene med sig, og det har du. Jeg vil nødig undvære mine egne ture. Man kan gå sig til så mange tanker, men man kan også gå sig FRA mange tanker.
Heldigvis var der fladt er – så man ikke behøver at stå stille for at se sig omkring. På mere uvejsomme steder skal man se hvor man går. Det gælder såmænd også flisebelagte fortove med forskubbede fliser. Du har så ganske ret i at man kan gå sig til mangt en god tanke og at det er noget af en overvindelse at opretholde dårligt humør et par timer til fods.
Det var en fantastisk smuk tur! Både fuglesyn og landskabets disede følsomhed er meget smukt og har ladet sig indfange af den gangbare fotograf 🙂
Tak – det er dejligt at være en gangbar fotograf!