En sjat regn

Der er behov for vand. En regn der regner stilfærdigt og længe. Det ville gøre underværker på den tørre have.

Imidlertid kom der en gang hastværksregn forbi. Den havde to effekter. Jorden blev våd i 1-2 centimeters dybde. Det forslår ikke meget.

Den anden effekt var at regnen atter lagde fjerbusken ned. Nu har den ellers stået højere og flottere end tidligere i lange tider, men den har det hårdt når det sjaskregner. Det må den så have, den tørrer vel igen og retter sig lidt. Men ikke helt.

Fjerbusk

Lad os så få lidt mere regn.

10 thoughts on “En sjat regn

  1. Madame

    Jeg siger som dig: lad os få noget mere regn! Her åbnede himlen for sluserne i cirka 15 minutter, men det forslår slet ikke efter en måneds tørke. Det var synd, du ikke nåede at binde fjerbusken op.

    Svar
    1. Jørgen

      Der er kommet lidt mere regn i dag og det er jo godt. Fjerbusken må klare sig som den kan – den bliver alligevel skåret ned på et tidspunkt.

      Svar
  2. Pia

    Her sukker vi også gevaldigt efter regn. Der hang sorte skyer i morges, og et par gange i løbet af dagen har de hængt truende, men ikke en dråbe har vi fået.

    Svar
  3. Ellen

    Næh, sølle 2 mm blev det til her – ikke nær nok. Der skak 22 til at fylde regnvandstønden, og det ville sikkert også være et passende mål til haven. Vi må håbe, vejret gør alvor af at give os noget mere væde i morgen. Ærgerligt med den flotte fjerbusk.

    Svar
    1. Jørgen

      Ja, lad os få nok vand snart. Fjerbusken klarer sig, men den kunne godt været udstyret med holde-sig-oprejst-gener.

      Svar
  4. Donald

    Min fjerbusk er så lille, så den ikke er væltet – men man kan næsten heller ikke se den.

    Jeg synes faktisk at dine fjerbuske ser pæne ud selv om den er væltet lidt.

    Det er værre her, hvis kornet bliver lagt ned, det var, som du siger, en voldsom regn, slagregn, kan man vist godt kalde det!

    Svar
    1. Jørgen

      Her i haven gør det ikke noget at der sker ting og sager, men jeg kan sagtens se at det ikke er godt når korn vælter. Fjerbusken må selv finde ud af om den vil på højkant igen. I dag ligger den endnu mere ned.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.