En smuttur til Herning 1

Af en eller anden grund fandt vi på at tage en tur til Herning. To overnatninger på Østergaards Hotel med halvpension. Det vil sige halvpensionen var søndag erstattet af en flaske vin, lidt slik og nogle poser chips. Grunden var at restaurationen er lukket om søndagen, hvorfor man kompenseres på nævnte måde.

Vi havde fundet ud af, at værelset var tidligt til rådighed, hvorfor vi kørte hjemmefra tidligt søndag morgen. Det var dejligt vejr at køre i, og det var let at finde hotellet uden hjælpemidler. Vi skulle blot holde til højre 5 gange efter vi var nået til den gamle hovedvej 1 mellem Roskilde og Ringsted.

Vel installeret gik vi en tur i byen. Gågaden var delt i to sektioner. Den første var med spisesteder, den anden med butikker. Mængden af restauranter synes at knytte sig til et stort behov herfor når der foregår noget med messer og dens slags. Og måske når man vinder et fodboldmesterskab, som vi i øvrigt intet hørte til.

Senere på dagen besøgte vi Birk – lidt til højre for hotellet. Måske var vi ikke forberedte i tilstrækkelig grad, men overraskelser skader ikke. Vi vidste at Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum var at finde her, men ikke så meget mere. Vi lagde i øvrigt mærke til, at der er god plads i den del af Danmark og det var dejligt at se. Træer og græsplæner og virksomheder. Her følger et par links, som kan være interessante at se på, skulle vejen falde forbi.

Birk – Den Hvide By ved Herning. Billedet giver et overblik over et område, der er et – eller flere – besøg værd.

Angli skjorter. Lidt om Aage Damgaard før og nu.

Først gik vi ind i den store, runde gård, Fantasiens leg om livets hjul med lydværket Ophav.

Efter at have fornemmet det runde rums størrelse, fyldt med græs, himmel og lyd, gik vi videre for at finde De Geometriske Haver. Vi havde ikke læst om dem, men navnet gjorde os nysgerrige.

Det, der mødte os, var en vel 8 meter høj hækklippet avnbøgehæk med et hul i så man kunne gå ind. Storslået var det at gå rundt i de forskelligt formede haver, idet man gennem huller i hækkene kunne passere fra det ene rum til det andet. For til sidste at gå ud igen.

Enkelte af rummene var udrustet med et havemøbel, andre rummede rummet i sig selv. Møblet var en bænk, så man kunne sætte sig og reflektere lidt over hvad man befandt sig i.

På en af bænkene må have siddet en eller to personer, der må have ment det rimeligt at efterlade to øldåser. Disse nogens øldåser venter således på at nogens mor eller en anden behjertet sjæl kommer og fjerner dem.

Skulle turen gå til Herning igen, må disse haver genopleves.

Derefter fortsatte vi til museet, der var vores egentlige mål. Det ydre var flot, rundt og ikke stort, det indre virkede kollosalt stort, og en god del af museet lå under jorden, således at man kom ud af Angligården efter endt rundtur. Der var bl.a. en udstilling hvor Carl-Henning Pedersens værker kombineredes med skulpturer af Prins Henrik. Især gjorde hans kæmpestore skakbrikker indtryk.

Efter således at have fået en god kulturel oplevelse, kørte vi tilbage til hotellet og var glade over at vi ikke havde gjort mere. Indsatsen skal doseres med måde af ældre folk, og alt i alt var vi tilfredse med dagens forløb.