En stort hul i jorden med en stor bil i

Kan man nu forstå det? Hvorfor skal der bygges en Fakta klods op ad en Superbrugs, der ligger klods op ad en Netto? Måske er der noget jeg ikke har begrebet om, hvad der skal ske, men der foregår noget i nabobyen.

Faktisk er der gravet et meget dybt hul ud. I dette hul har man kørt en stor bil ned. Den skal vist bore en brønd. Det så sådan ud i går.

Hul i jorden

Billedet er taget med mobiltelefonkamera.

Sidste år var der overvejelser om et nyt supermarked i min by, men det er vist blevet ved overvejelserne. Det ville ellers være fint med lidt konkurrence til Dagligbrugsen og gøre det lettere at gøre indkøb.

10 thoughts on “En stort hul i jorden med en stor bil i

  1. Madame

    Det lader til at flere supermarkeder i samme by går strygende. I lille Frederiksværk har vi Kvickly, Netto, Fakta, Lidl, Aldi, Rema 1000, Superbest og Superspar – og så har jeg muligvis glemt et par stykker.

    Svar
  2. Ellen

    Vi har også undret os temmelig meget: Fakta og Brugsen er det samme, bare på en anden måde, så nu skal de to ligge og konkurrere mod sig selv! Og Havdrup er altså en hel del mindre end Frederiksværk, selv om det er mange, også for en by som den 🙂

    Svar
  3. Donald

    Bore en brønd!? Jeg troede at man var pligtig til at benytte de lokale vandværker! Her i området var der tidligere mange, som havde egen brønd – sådan var det over hele landet, som bekendt – men efter fremkomsten af vandværker mener jeg at man er pligtig at bruge det vand, som man er fælles om. Det må jeg undersøge senere …

    Lige nu vil jeg blot meddele, at jeg – i modsætning til Madame 🙂 – ikke tror at supermarkederne her i byen (Vejby, mellem Tisvilde og Rågeleje) har det så godt som før der kom en Netto. Der har været søgt om bygning af en Lidl, og jeg gad vide, om det er dem, der bygger lige klos (close) op ad Netto.

    Ligeledes har supermarkederne i Helsinge (Kvickly, Fakta, Irma (Coop), SuperBest, Aldi, Lidl) også mærket at de er mange, omsætningen er ikke rekordstor, men oplandet er meget større end Vejby-Netto’s opland, så det går endnu.

    Svar
    1. Jørgen

      Ja, det lyder da egentlig mærkeligt, hvis der skal bores en brønd. Jeg tror jeg har tænkt på afløb, men der står jo brøndboring på bilen. Mystisk.
      Der kan naturligvis komme for meget konkurrence, men det fører vel til butikslukning. Som da supermarkederne udkonkurrerede den lille købmand. Skal vi gætte på at ALDI får det mest besværligt, måske har kæden ikke helt evnet fornyelse. I alle tilfælde gættes der her på at blandt de mange butikker i Ølby, bukker Aldi først under. Det ses af, at de øjensynligt er færrest kunder i den butik.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.