I dag, den 24. november 2024, er ikke en specielt interessant dag, men alligevel gør jeg ophold ved den. Det forholder sig nemlig således, at på et eller andet tidspunkt i løbet af det næste døgn, har min morfar været død lige så længe som han var gift.
Han døde i dag for 60 år siden. I morgen er det 120 år siden han blev gift min mormor.
Min morfar, Frederik Nielsen, var 86 år gammel da han døde den 24. november 1964. Han havde stort set ikke været syg i hele livet. En enkelt gang havde han brækket et ribben. Det var det hele. Han arbejdede til han blev 75 år ved at køre mælk til mejeriet. Den sidste tur på cykel fandt sted 14 dage før kræfterne slap op.
Ved hurtig hovedregning viser det sig, at han døde dagen før min mormor, Inger Marie Ulrikke Hansen, og han kunne fejre diamantbryllup. De nåede således næsten at være gift i 60 år – fra den 25. november 1904.
Naboerne kom for at ønske tillykke med diamantbrylluppet om formiddagen, og blev selvsagt overraskede over at blive mødt med at Frederik var død.
Hvis man var blandt dem, som overlevede det første leveår, var man nok også gjort af sejt stof. Spædbørnsdødeligheden var ikke så lidt højere dengang.
Det var han.
5 af deres 12 børn overlevede ikke det første leveår. Det har været ret barskt.
Hvis jeg ellers husker dig korrekt, ligner du vist din morfar en hel del
Han var bare et år yngre end min farmor, så de har oplevet nogenlunde de samme ting i deres liv … tænk hvor meget de har set komme; bl.a. biler og flyvemaskiner. Jeg ville så gerne have undt min farmor også at opleve mennesket lande på månen, men hun døde to år før, i 1967.
Tak for sammenligningen – det er vist hans højde jeg har arvet, men ellers har jeg ikke nogen særlig fornemmelse af at ligne ham. Jeg forstår godt du synes din farmor skulle have set den første månevandring.
Din morfar var gjort af noget særligt. Gennemsnitsalderen for folk født i 1905 må have været noget lavere.
Ja, han var stærk. Han var født i 1878 og blev gift i 1905.
Det var utrolig synd, at han ikke oplevede sit diamantbryllup. Det kunne jeg nu godt have undt ham.
Sikke nogle skønne billeder du har af din morfar. Bryllupsbilledet er jo helt fantastisk.
Sådan skulle det ikke gå, men det havde da været fint at vente et par dage med at dø.
Jeg har selv taget det øverste billede – og, ja, jeg synes også godt om det 120 år gamle bryllupsbillede.