Undertiden kan det vise sig heldigt ikke at være helt så hurtig med nye indlæg, som man kunne ønske sig. Forklaringen vil vise sig siden.
På et tidligt tidspunkt i min slægtsforskning, bemærkede jeg, at der i et sogn havde fundet 3 begravelser sted samme dag. Det var formentlig i Tureby Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt.
Det var i høsttiden, og jeg fortolkede det sådan, at man ikke havde tid til at afholde begravelserne en ad gangen på forskellige dage. Det er givetvis forkert. Det handlede om noget ganske andet.
Jeg har længe vidst, at et ægtepar af mine forfædre døde med få dages mellemrum i 1831. Jeg har også længe – men knapt så længe – vidst, at der var en epidemi på Østsjælland i 1831. Det har taget sin tid at kombinere disse to informationer, men langt om længe er det sket.
Mine slægtninge var min tiptipoldemor, Inge Marie Larsdatter, der døde 14. august 1831 (nr. 5 på øverste billede) og min tiptipoldefar, Christoffer Pedersen, der døde 25. august 1831 (nr. 8 på billedet herunder). Han var husmand i Nyby og hun var hans hustru. Billederne er i øvrigt links til de relevante sider i kirkebogen for Tureby Sogn.
Dette indlæg handler ikke specielt om disse to mennesker, men om en epidemi og lidt om dens konsekvenser for en del af min slægt. 11 slægtninge, bønder, fra bl.a. Kæderup døde under epidemien. Tureby Sogn blev hårdt ramt – og en enkelt dag måtte man begrave 7, der var bukket under for sygdommen. Det var den 14. september 1831.
Der er skrevet ikke så lidt om denne epidemi i tidens løb. I den forbindelse kan Google være til hjælp. Googles f.eks. epidemi 1831 fremkommer søgeresultater som:
Epidemien, der gik under radaren.
Ved andre søgninger kan andre resultater fremkomme.
Epidemien i 1831 hærgede de østdanske områder, men ikke Fyn og Jylland. Jeg har set det angivet, at 9000 mennesker, især i landdistrikterne, døde. At det var voldsomt ses bl.a. af, at der i dette år døde flere end der blev født i Danmark.
For et par uger siden, den 9. februar 2025, er udkommet en artikel på videnskab.dk, Myten om den lollandske malariaepidemi af Mathias Mølbak Ingholt. Det var netop fremkomsten af denne artikel, der gav anledning til den indledende bemærkning om, at langsommelighed af og til kan vise sig relevant.
Det anbefales at læse artiklen, der gør op med myten om, at epidemien opstod som lyn fra en klar himmel i eftersommeren 1831 og med myten om, at der skulle være tale om en malariabetinget epidemi.
Den første myte tilbagevises ved, at sygdommen kunne spores tilbage til 1826 og den anden med, at malaria og “koldfeber” blev opfattet som samme sygdom senere i århundredet, men det var ikke den samme tilstand i 1831.
Det drøftes om sygdommen kunne have sammenhæng med meldrøje eller at man spiste noget sygdomsfremkaldende fordi der var mangel på mad. Alternativet til at finde noget at spise var at dø af sult.
Ingholt slutter sin artikel med det synspunkt, at man nok ikke finder forklaringen på sygdommen før det en dag lykkes at finde et skelet, der kan indeholde sådant fossilt DNA, at det lader sig gøre ad den vej at fastslå hvilken sygdom, der har været tale om.
Særligt interesserede kan læse den videnskabelige artikel herom her: The last hunger years? The 1826–1832 mortality crisis in Denmark.
En anden artikel som Ingholt er medforfatter af og som kan være af interesse for bl.a. slægtsforskere er denne: Dette døde danskerne af i 1800-tallet.
Arne Majvang har skrevet Dalby og Tureby Sognes historie i 3 bind og omtaler epidemierne i sognene på side 206 i bind 3, så man kan få en fornemmelse af, hvorledes situationen var. Det er også interessant læsning.
Af mine slægtninge døde 10 i august og september 1831 og en i december. Af mine i alt 64 3xtipoldeforældre døde 5 under epidemien (om alle døde af den epidemiske sygdom vides naturligvis ikke) og 6 tiptipoldeforældre af i alt 32. En boede i Radsted på Lolland, en i Havnelev og de resterende i 3 nabosogne, som var Freerslev, Sønder Dalby og Tureby. En af 3xtipoldemødrene var mor til den tidligere omtalte Inger Marie Larsdatter. Datteren døde først, den 14. august, hendes mor døde 25. august, samme dag som Inger Maries mand døde.
Det var hårde tider dengang i 1831, og det bemærkes i øvrigt afslutningsvis, at det netop i dag, den 26. februar 2025, er 5 år siden den første dansker blev testet positiv for den coronavirus, der gav anledning den seneste pandemi, som man vist ikke tænker så meget over mere, men som dengang var en ubehagelig, frygtskabende virkelighed.
Grum, men spændende læsning. Det med DNA-analyse til at finde ud af, hvilken sygdom det egentlig var, bliver nok enden på mysteriet.
Jeg havde ikke hørt om denne epidemi, før jeg læste dit indlæg. Jeg har mest læst om, hvordan koleraepidemien i 1850’erne førte til omlægning af drikkevandsforsyningen i Aalborg, så man ikke længere skulle bruge det møgbeskidte åvand.
Det krævede et godt helbred at holde sig i live dengang!
Man var fra officielt hold også langt mere optaget af frygten for den opståede koleraepidemi, der først langt senere plagede landet og i øvrigt ikke krævede så mange dødsofre som den her omtalte.
Epidemier har givetvis medført fremskridt – som i Ålborg.
Læser man Majvangs beskrivelse får man indtryk at bøndernes skæbnetænknng. Der var ingen grund til behandling – enten døde man eller man overlevede.
Sikke mange links til spændende læsning, du præsenterer her!
Slægtsforskning fører åbenlyst ikke kun til større viden om ens slægt, men også om Danmarks historie … meget interessant.
Under coronapesten både så jeg i tv og læste i artikler, at denne seneste epidemi formentlig slet ikke var den første af sin slags, men at flere før den også havde skyldtes en eller anden virus, som til forveksling lignede corona-arten.
Jeg ved ikke, om man kan finde ud af en dødsårsag ved at undersøge et skelets DNA. Det må være svært at finde sygdomsfremkaldende virus-DNA i knogler. Men det er mit gæt, og det modsiger til dels påstanden om tidligere epidemier, men jeg kan ikke huske hvor langt disse undersøgelser gik tilbage – jeg har lige forsøgt at finde noget om det, men umiddelbart handlede det alt sammen om at kunne finde frem til den kriminelle misdæder, så der skal søges mere grundigt.
Noget af det spændende ved slægtsforskning er også at få en fornemmelse af de livsvilkår der har været givne på forskellige tidspunkter. Her ser det ud til man må tage livet som det kommer, men på et tidspunkt fører muligheden for at behandle sygdomme til en justering af skæbnetankegangen – en overlever vi sygdommen eller den slår os ihjel.
Det er vel ikke givet at epidemien var en virusbetinget epidemi. Og om man kan finde fossilt DNA eller aDNA har jeg ingen anelse, men det kendes dog.
Jeg vil bestemt læse nogle af dine links, idet jeg lige har siddet med kirkebogen for Nykøbing Sjælland, hvor tre på hinanden følgende sider var fyldt med døde børn. Pokkers at jeg ikke gemte opslaget … Det kunne der fint blive en artikel ud af på samme måde som din.
Nærmest til Ellen: Ja slægtsforskning handler om meget mere end familiemedlemmer. Man bliver klog(ere) på Danmarkshistorien, og det er noget af det virkelig fascinerende ved denne hobby.
Jørgen, du har en lille tastefejl i næstsidste afsnit, hvor 1831 er blevet til 1931. Måske har du lyst at rette?
Der er givet vis historier at finde rundt om i kirkebøger m.v. Måske er det også muligt at finde beskrivelser af, hvad der bevirkede de mange børns død.
Årstallet er rettet. Tak.