Familiebilleder i Berlin

Passer du godt på de gamle billeder, du måtte have?

Grunden til spørgsmålet fremgår i og for sig af de to billeder, der ledsager spørgsmålet. Måske har du en svag erindring om, at jeg var i Berlin i begyndelsen af september. Nu begynder jeg så småt at skrive om den tur.

En af dagene gik vi på Schönhauser Allé. Nogle rodekasser med bøger tiltrak opmærksomheden, men det viste sig nu, at kasserne med kasserede fotografier endnu mere fangede opmærksomheden. Det var mærkeligt at kigge på disse meget private efterladenskaber, som nu var til salg for få cent stykket.

Særligt lagde jeg mærke til billedet i baggrunden af mit første foto:

Familiebilleder til salg

Det var opstillingen – på billedet – jeg lagde mærke til. Det ser et bryllup eller to, der fejres. Og her står så hele familien, antages det, for at fejre de nygifte.

Hvad mon det er for en familie? Hvornår er billedet fra? Hvad er der sket med familien? Er grunden til at billedet er havnet i bunken af billeder, at ingen vil have muligheden for at skue tilbage? Er det sidste medlem af familien afgået ved døden?

Måske skal man ikke dvæle ved fortiden, men det stemte mig trist at se hvorledes denne families historie var havet i en bunke som andre kunne rode i.

Jeg kan sagtens se, at der kan opstå situationer, hvor noget sådant kan ske, men jeg håber egentlig, at mine efterladenskaber, der ikke måtte interessere de efterladt behandles med omhu. Og er jeg i tvivl –hvad jeg er ikke – må jeg sørge for det selv forinden.

Familiebilleder til salg

Hvad tænker du om dette lille aspekt ved en miniferie i Berlin?

Tags:
Forrige post

Køge Bay

Næste post

Fall Aster In My Garden

Comments

  1. Svar

    Jeg ser somme tider noget lignende på et loppemarked hist eller her. Jeg tænker at det er trist, og jeg tænker også at det måske ikke er så tosset, at jeg ikke er besat af at lave familiefotos fra enhver lejlighed. Min mors 20 fotoalbum ligger vistnok på loftet hos min broder, måske har jeg et eller to, lad mig lige se … jo jeg har af en eller anden grund 4 albums med feriebilleder, som jeg ikke har nogen relation til.

    Men et familie-træ med billeder af de forskellige generationer ville nu være meget rart at have.

    Hvis man samlede mange stamtræer med album-billeder og inddrog dem i diskussionen af, om man kan være bekendt at lave “donor-børn”, så tror jeg at man kunne ændre mange menneskers holdninger til hvad en familie er værd.

    Men på den anden side må man jo ikke være naiv og tro, at familier altid er lykkelige og hjælper hinanden. Tværtom, det er de færreste steder, at det går godt hele tiden.

    1. Svar

      Jegkan godt lide tanken om familietræer med billeder og forståelsen af hvad det kan betyde. Jeg har taget mange billeder af vores børnebørn, og jeg håber de kan være dem til gavn, hvis de får behovfor at se hvordan aspekter af deres barndom formede sig, og jeg håber jeg som gammel kan sidde og lade tankerne gå baglæns ved at se på billederne. Tænker du har ret i der er familiebøvl mange steder.

  2. Svar

    Jeg er slægtsforsker og værner om de gamle billeder, jeg har skrabt sammen fra nær og fjern. For en slægtsforsker betyder de gamle billeder rigtig meget, fordi de gør personerne i slægtstræet til rigtige mennesker igen, og ikke bare navne og datoer i en database.

    Jeg har to gamle albums med billeder, som jeg ikke ved hvem er, og det er rigtig ærgerligt. Og så har jeg et tredie gammelt album fra min fars side af familien, og der kan jeg sætte navn på alle, og det gør mig glad.

    1. Svar

      Jeg ved der hænger et billede af en mand der var præst ved en kirke i 1600tallet og som er en tip-tip-et eller andet oldefar til mig. Det synes jeg er meget sjovt, men min kone synes det er ligegyldigt. Det sjoveste er nu at man ved hvem personerne på billederne er, men det er ikke altid let fordi der jo ikke var grund til at skrive det på da billederne var nytagede – man kendte dem jo, men som tiden går bliver det sværere og sværere at finde ud, går jeg ud fra slægtsforskeren også mener.

  3. Svar

    Jeg tænker, at jeg ikke kan forstå, at forretningsindehaveren ikke bare har smidt det billede ud – men han håber måske, at der kommer nogen og genkender nogen af dem på billedet?
    Jeg har i snesevis af denne slags gamle (og jeg mener virkelig gamle) familiefotos, men hvis ikke jeg får taget mig sammen til at fortælle C, hvem der er på de billeder, vil de sandsynligvis ryge ud engang, når jeg er død. Men ville det være til gavn for C, at hun fik dem? Måske. Det vil jeg spørge hende om. Det er jo hendes aner; hendes egne rødder.
    Hov … der fik du lige sat noget i gang – men du er jo også psykolog 😉

    1. Svar

      Stillingtagen kan være vigtigt – så det var fint jeg fik sat noget i gang med dette indlæg. Måske vil det vise sig at din datters børn er interesserede siden, men ikke C selv. Fremtænkning kan være en udfordring.

    • Pia
    • 16. oktober 2012
    Svar

    Jeg er også slægtsforsker, så ja, jeg værner om mine gamle billeder. Jeg hjælper også med at sætte navn og årstal på både mennesker og huse i Lokalhistorisk forening, til gavn og glæde for andre forskere. Jeg er også stødt på en side på nettet, hvor man kan lægge gamle billeder ind, og håbe at nogen kan genkende personerne. Her bliver alle billeder og dokumenter af enhver art, vi ikke selv ønsker at eje, indleveret til Lokalhistorisk Arkiv og der er det hele guld værd 🙂

    1. Svar

      Det var så lidt om emnet i større perspektiv. Jeg tror sandelig det er vigtigt med materiale til Lokalhistorisk Arkiv, så vores generations historie også kan skrives ad åre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *