Feurich, München

Det hører til sjældenhederne, at jeg køber noget på loppemarkeder eller i tilsvarende butikker. Det hører i det hele taget til sjældenhederne, at jeg har min gang sådanne steder. Her skal en undtagelse omtales.

På vej hjem fra Kiel forleden gjordes ophold i Heiligenhafen. Vi besøgte en antik-butik fordi en krukke påkaldte sig opmærksomhed. Det gjorde et par gamle metalæsker eller blikdåser i butikken også. Så vi købte hver en til 2€, dvs. sammen med krukken var prisen kun 1€.

Min æske var fra Feurich i München.

Feurich, München

Feurich viste sig at være en kiksfabrik, der åbenbart solgte sine produkter i fine metalæsker. Fabrikken findes ikke mere, idet den blev den opkøbt af Melitta i 1960.

Hvorvidt fabrikken ophørte med egen produktion og eget navn straks efter overtagelsen ved jeg ikke, men hvis det antages er æsken senest fra 1950erne. Det er da meget sjovt.

Feurich, München

På låget er en gengivelse af München 1757. Det var vist egentlig det motiv der fik mig til at se nærmere på den.

Forresten så jeg en tilsvarende æske til salg for 30€ på nettet.

8 thoughts on “Feurich, München

  1. Ellen

    Åh, det er så skønt, når man gør sådanne kup – det højner fornøjelsen en del, når man finder ud af, at det virkelig var lidt af et kup.

    Svar
  2. Stegemüller

    En meget flot æske, og jeg tror virkelig på, at München så sådan ud i 1757; selv i dag er det en dejlig by, som jeg holder meget af at komme i.

    Svar
    1. Jørgen

      Jeg har ikke noget særligt kendskab til München, men måske skulle man tage toget dertil en dag.

      Svar
  3. Madame

    Jeg kan godt forstå, du faldt for det smukke motiv. Det var et godt køb – sjovt at du så en tilsvarende æske til salg for 30€ på nettet.

    Svar
  4. Jørgen

    Faktisk kan jeg godt lide æsken, men det var nu for nysgerrighedens skyld jeg købte den.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.