Det ser ud til – midtvejs i finalekampen mellem Danmark og Frankrig – at Danmark bør lade sig slå ud før finalen i fremtidige turneringer for at undgå ydmygelse, jvf. VM sidste år i Barcelona.
Trist.
Mon det ændrer sig i 2. ½leg?
Det ser ud til – midtvejs i finalekampen mellem Danmark og Frankrig – at Danmark bør lade sig slå ud før finalen i fremtidige turneringer for at undgå ydmygelse, jvf. VM sidste år i Barcelona.
Trist.
Mon det ændrer sig i 2. ½leg?
Det korte svar er: Nej!
Jeg synes det er så synd, at holdningen er, at “man vinder guldet, man man taber sølvet”. Det er da flot at få en sølvmedalje.
Men nu er jeg jo heller ikke sportsmenneske …
Jeg er heller ikke sportsmenneske, men undertiden kan sport være interessant. Præstationen – at vinde sølv – er helt anerkendt, men måden man gør det på i begyndelsen af finalen er ikke godkendt. Noget må mangle, men hvad?
Det ændrede sig så ikke, erfarede jeg, da nyhederne ikke dukkede op til tiden. Vejrudsigten lover sne i morgen, og det kunne guld heller ikke have ændret på.
Egentlig er det ganske ligegyldigt om finalen vindes eller ej, når landet generes af sne.
Jeg er er helt sportsblind, men ved, at håndbold optager de fleste danskere. Og fx var der stort set ikke et øje i bigrafen forleden dag, hvor jeg havde næsten hele salen for mig selv, mens der var kamp.
Jeg ville gerne være lidt mere sportsblind, men af en eller anden grund fanges jeg undertiden ind i en stime. Denne gang så jeg alle Danmarks kampe, hvilket ikke sker ret ofte. Det var da trist at være næsten alene i biffen.
Nej det ændrede sig desværre ikke, men vi tabte til et væsentligt bedre hold, og det er ingen skam.. 🙂
.. og om et par dage er sølv også fint.
Helt enig, men måden vi tabte på må den kommende landstræner givet vis forholde sig til.
Det blev omtalt i nyhederne natten igennem, og en kommentator blev bedt om at forklare, hvad der var sket og om Wilbek kunne have gjort noget andet. Jeg forstår ikke helt, hvad der er sket, når et hold kommer så langt bagud, at det virker som om de har tabt modet. Kommentar-damen sagde, at det er noget psykologisk, noget stemningsmæssigt på holdet. Man yder ikke sit bedste fordi man (i begyndelsen af kampen) ser at man ikke kan leve op til det andet hold.
Jeg synes også hun sagde at de andre slog? Men det gør man jo også i Håndbold. Prikker til hinanden eller går lidt for tæt på uden at respektere andres tilstedeværelse. Eller sagt på en anden måde: Løber ind i hinanden? Skubber?
Jeg hørte ikke meget til forklaringer i aftes, men de fortsatte åbenbart i dag. Den bedste forklaring forekommer at være den, der indebærer, at aftaler glemmes og erstattes af enkeltmandsindsats, når man kommer under pres. Det er vel meget menneskeligt, men det går ikke i en finale, der kun kan vindes kollektivt. Der er virkelig en opgave her – tillid til at man i fællesskab kan vinde. Og ubetinget handling efter aftaler uanset pres. Så havde nederlaget set pænere ud.