Fjenneslev Kirke

På vejen hjem fra Sorø en dag i september 2014, kørtes ikke ad motorvejen, som de fleste måske ville gøre, men ad den gamle hovedvej 1.

Vi kom i tanke om, at det var længe siden vi havde set Fjenneslev Kirke og kørte derfor til højre i Fjenneslev. Nu er det bare sådan, at Fjenneslev Kirke ikke ligger i Fjenneslev, men i Kirke Fjenneslev. Derfor kunne vi være drejet lidt senere.

Hvis du vil læse lidt om den gamle kirke og dens betydning i Danmarkshistorien, kan ovenstående link følges. Sagnet om Asser Rig og Fru Inge og kirkens to tårne kan bl.a. læses der.

Fjenneslev Kirke

Man bemærker, at kirken er bygget af kampesten, hvilket betyder, at den er bygget før man begyndte at bruge munkesten, som er anvendt til tårne og våbenhus, som derfor er yngre end resten af kirken. Flot er den.

Fjenneslev Kirke

Her ses kirken fra en lidt anden vinkel.

Sasserstenen ved Fjenneslev kirke

På de to første billeder anes en stor sten. Det er denne runesten, Sasserstenen. Der står, at "Sasser rejste sten og gjorde bro".

Sasserstenen ved Fjenneslev kirke

Fjenneslev Kirke

En del af kirkens kor er apsis eller korrundingen.

Fjenneslev Kirke

Vi gik ind i kirken et øjeblik og fandt den meget smuk. Kirken ses i øvrigt på kalkmaleriet nederst til venstre.

Der lå en gæstebog og den sidste hilsen i den var fra en amerikaner, der havde læst om kirken og dens betydning. Den kirke måtte han besøge og gjorde det altså medio september 2014.

Næste gang vi kommer den vej må vi hellere dreje modsat og gøre ophold ved Bjernede Rundkirke.

6 tanker om "Fjenneslev Kirke"

  1. Madame

    Det er en meget smuk, gammel kirke! Jeg så den første gang på en udflugt med folkeskolen, men dengang havde jeg ikke øje for skønheden 🙂

    Svar
  2. Jørgen

    Det er en smuk kirke. Uagtet at man måske ikke forstod skønheden da man gik i folkeskole, er det alligevel godt at have set noget, fx denne kirke.

    Svar
  3. Stegemüller

    Sikke en smuk lille kirke, du har foreviget. Der er noget af dens indre omkring apsis/korrunding, der minder mig om de bornholmske rundkirker. Vi synes, vi har en lille kirke i Hvidovre, men din kan vist overgå den i klejnhed.

    Svar
  4. Ellen

    Du gør det samme som John: Undgår motorveje i videst muligt omfang. Det kommer der mange gode ture ud af.
    Er Fjenneslev kirke lille? Jeg synes da den ser pænt stor ud af en landsbykirke at være.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.