Der er mulighed for at se fodbold i øjeblikket. Der er EM i Østrig og Schweiz.
Ikke at det er en lidenskab jeg går meget op i, men det sker alligevel, at jeg falder over en kamp eller to som fanger.
Det der fanger er energien, intensiteten og at de store får bank af de små nationer.
Den første kamp jeg så var mellem Holland og Italien, og Holland vandt som bekendt. Der var jubel hos de hollandske tilskuere og lammethed hos de italienske. De italienske spillere så ud som var de blevet vældigt forskrækket over at være kommet længere væk fra deres mor end 25 km. De stakler.
Dernæst så jeg Holland banke Frankrig så det ville noget. Frankrig fik et mål og det kom til at stå 2 – 1 til Holland, energien hos franskmændene ændrede sig med et drøn. Men følelsen forsvandt lige så hurtigt da Holland lavede det 3. mål i samme minut – det må heller ikke være sjovt at få benene slået væk under begejstringen i en sådan fart.
Det er med andre ord nødvendigt at se Frankrig og Italien dyste – og se hvad de sker med følelser og energi i løbet af de 93 minutter det varer.
Forøvrigt så jeg det sidste øjeblik af kampen mellem Sverige og Spanien, hvor Spanien scorede i overtiden. Smut – og fladheden afløste glæden hos svenskerne.
Jo, fodbold kan godt bruges til at mærke energiforskelle og følelsesreaktioner af ganske betydelig kraft hos mange mennesker på samme tid.