Denne sproglige absurditet må lige have et par ord med på vejen.
Teksten var at finde i en supermarkedsannonce på 4 sider i en lokalavis i dag. Ganske vist stod teksten nederst på alle 4 sider, men det kunne nu alligevel være sjovt at se, hvilken af de 4 sider, der var forbeholdt trykfejl.
Det var side 3.
Her kunne man se 3 slags kød annonceret. Kiloprisen var i alle tilfælde 119,90. Forskellig var imidlertid prisen for ½ kg., idet den var henholdsvis 59,95, 79,95 og 109,95.
For god ordens skyld gøres opmærksom på, at der er forskel på forbehold og forbeholdt, hvis andre end annoncemageren skulle være i tvivl.
Den slags fejl får mig altid til at gruble over om folk stavede bedre i gamle dage, eller om der altid har været et skel mellem de, der var gode til sprogligt udtryk og så dem, der aldrig rigtig fik styr på ordenes og endelsernes betydning.
Jeg tror på det sidste. Når man lærer et andet sprog på “parlør-niveau”, så blæser man jo højt og flot på endelserne fordi det vigtigste er at klare dagligdagens ting – så må perfektionen komme i anden række.
Jeg undrer mig over man ikke kan høre det. En parkeringsplads kan være forbeholdt handicappede, taxa eller politiet. Jeg mener dog stadig, at når man har som sit arbejde at arbejde med sproget, som annoncemagere gør, må man gøre sig umage og komme i tvivl, hvilket ikke synes at ske her.
Der er stor forskel på ordene med og uden t – og så hedder det “med forbehold for trykfejl”.
“Forbehold trykfejl” og “forbeholdt trykfejl” er begge noget værre vrøvl.
Faktisk burde de i dette tilfælde have skrevet “Med forbehold for tryk- og regnefejl” 🙂
Der er jo tale om to helt forskellige ord med hver sin betydning. Jeg så en anden annonce hvor man klart nok tog forbehold for udsolgte varer og trykfejl.
Haha.. Godt set.. 🙂
Takker.
Det minder mig lidt om Rema i Herning og omegn, der har åbent fra 10:00 – 18:00 den 32. december. Hvorfor er der dog ingen, der læser korrektur mere?
Hvad skulle vi så lave os sprogbrokkere!
Sproget er svært 😉 Jeg kæmper bare i det stille med at lære den 8½-årige at skrive lege og ikke laje.
Det kommer stille og roligt, vil jeg tro.
Jeg synes, det er sørgeligt, virkelig sørgeligt. Jeg kunne skrive en mindre afhandling om emnet her, men det gør jeg ikke. Af ren og skær egoisme. Jeg ville nemlig blive mere og mere ked af det, jo længere jeg skrev – men jeg er overbevist om, at det er muligt at lære normalt begavede børn, som ikke er ordblinde, at skrive og (og stave) ordentligt på dansk. Det er skolens, ikke børnenes families opgave.
Jeg synes også det er sørgeligt eller måske trist, at det er sådan. Der mangler en eller anden form for selvkritik og den synes jeg burde være opstået på en eller anden måde, men holdningen er snarere at alt er lige gyldigt. Men det er ikke ligegyldigt om man gør sig umage eller fastholder retten til sjusk. Kunne du ikke nøjes med en halvt så lang afhandling, så du bliver knapt så ked af det?
Rasmine bliver nødt til at gå igang med den afhandling! Socialrealistiske klageskrig over knækkede bøjninger i Det Danske Sprog, eller noget i den retning 😉
Enig i at Rasmine må gøre noget!
Hvorfor lige mig?
Jeg så godt du skrev, at du kunne skrive en afhandling. Jeg er naturligvis helt med på, at det er noget du selv bestemmer, men jeg tror afhandlingen ville blive spændende læsning.
jeg ville bryde sammen i krampegråd undervejs …
Jeg ville ikke gå i den forretning og købe et halvt kg kød for 109,95 når man samme sted og tid kan købe et helt kg for 119,90
Jeg tror nu kiloprisen var orienterende, men orienteringen var noget mangelfuld.