Forpjusket rovfugl

På Havdrup station bemærkede jeg en lille forpjusket rovfugl siddende i buskene. Siden fandt den en pæl at sidde på – efter lidt gang – og det anfægtede den ikke at toget kørte lige forbi.

Hvad er det for en fugl?

Rovfugl

Rovfugl

Forrige post

Syv Kirke og Rådhuset i Roskilde

Næste post

Æh, jo

Comments

  1. Sikke nogle dejlige billeder!

    Du skal ikke tro at den vil blive siddende, hvis du åbner vinduet og hopper ud, — eller hvis du kigger for længe på den gennem ruden. De ser godt, rovfuglene, og er på vagt overfor stirrende øjne.

    Jeg havde forrige vinter den glæde at en solsort kom nær huset da det var frostvejr og spiste det, jeg lagde ud til den. Det var en forundelig glæde, for jeg følte at jeg ikke havde et hjem, man kunne præsentere til nogen, og alligevel var det redningen for det lille dyr, at den kunne komme og nyde godt af menneskenes overskud.

    Måske er det den samme fugl, der kommer nu og sidder i busken udenfor mit køkkenvindue. Det er den eneste fugl, som ikke flyver væk, hvis jeg kigger lidt på den.

    🙂

    1. Jeg stod nu på perronen – den hoppede op på pælen og blev siddende der selv om jeg nedstirrede den – derfor tror jeg den ikke var helt frisk.
      Solsorten er vel i virkeligheden en ret tillidsfuld fugl – i alle tilfælde når den har accepteret vores tilstedeværelse. Sjovt, hvis det er den samme fugl. Jeg husker en herfra i flere år – den havde en hængende vinge og var let genkendelig.

  2. Det havde jeg ikke gættet: At du stod på perronen og nidstirrede den! Den har været meget klog og vidst at du ikke må betræde sporet, bære våben eller skyde med bue og pil 😉

    Jeg har desværre ikke en ting til at kende den lille, forfrosne solsort fra sidste vinter. Men selv om det så er en anden, så er den tillidsfuld, og det kan den selvfølgelig også roligt være overfor mennesker, måske ikke så meget overfor kattene i nabolaget!

    Men jeg kan se at der er bær nok endnu, så jeg venter med at købe solsikkefrø.

    1. Jeg var heldigvis bevæbnet med et fotoapp. – går aldrig ud uden dette dokumentationsredskab. Desværre har jeg det ikke altid med.

      Jeg tror også det er fint at vente med fuglefodring til behovet er reelt.

  3. Jeg vil forsøge at huske at vise John billedet, når vi er hjemme igen – det ku’ jo være, at han kender den – han er normalt ret god til at kende rovfuglene fra hinanden 🙂

    1. Det lyder godt.

  4. John sagde straks, at det ligner en spurvehøg.
    Da jeg googlede sådan en fyr, måtte jeg give ham ret, men prøv selv 🙂

    1. Jeg går ud fra det er en spurvehøg, tak.

Comments are closed.