Eftersom mit firma ikke er nedlagt endnu, sker det, at jeg får opringninger fra sælgere der vil sælge mig noget. Samtalerne bliver vanligvis meget korte, når jeg meddeler jeg er pensionist. Så forstås det godt, at jeg ikke vil købe noget.
Helt så let gik det ikke med sælgeren fra Børsen for lidt siden. Det var nu ikke avisen hun ville sælge, men ledelsesbøger. Jeg kunne besvare hendes spørgsmål med, at jeg ikke var interesseret i bøger om ledelse, jeg havde nok af dem, herunder Børsens, og da jeg sagde at det var længe siden jeg var holdt op med at købe bøger om ledelse, blev jeg bortdømt med følgende:
– Fred være med det. Jeg smutter igen.
Der var ikke grund til at bruge mere tid på en umulig psykolog og hans ledelse af sig selv i enmandsfirmaet. Trist jeg ikke passede i en bestemt kasse, men afslutningen var nu en af de morsommere..
Haha, ja, det var en usædvanlig afsluttende bemærkning 🙂
Det var virkelig en opgivende bemærkning.
Pudsigt.
Børsen må være ved at feje op i de sidste hjørner og kroge, idet jeg, bonde fra yderste klitrække, for få dage siden også blev telefonisk kontaktet om samme varegruppe.
Jeg kunne så meddele, at her i virksomheden ledes som vinden blæser og regnen falder, og fortsatte min del af dialogen i samme spor.
Det tog faktisk et par minutter inden den unge sælgerske opdagede, at jeg gjorde groft grin med hendes forehavende.
Det er utroligt naive salgsmæssige indgangsvinkler disse telefonsælgere anvender.
Dog undgik jeg at få lyst fred over mig og mit virke i denne omgang.
Men der er vel det om det at ledelse af landbrugsbedrifter netop ledes efter bondens lov eller naturens principper, og derfor må der være et element af “ledelse som vinden blæser og regnen falder”. Er glad for at jeg ikke er telefonsælger.